Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Bi med bukser på

Fra søndagens strålende sol på de blomstrende purløg-planters blomster ses her et par billeder med en bi, der har forbløffende meget blomsterstøv, pollen, på benene – hvilket efter min viden ofte kaldes bukser, trods at det er helt misvisende.

Benkuffert, indkøbstaskeben? Sætter bien det selv fast på benet eller klistrer det på den, når den går i blomstens midte?

B60605-Egev-purloy-bi-m-5289

B60605-Egev-purloy-blomst-bi-m-5288

Written by Donald

Sunday, June 5, 2016 at 19:24 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Bukser, der er misvisende? Franske skovbalsbukser?🙂
    Men de hedder altså bukser, culottes vel på fransk, ihukommende, at de revolutionære kaldte sig Sans Culottes, da de ikke gik med knæbukser, hvilke er bedst egnede for den ridende adel.
    Bierne bliver overpudrede med pollen, og skynder sig at børste sig rene på kroppen, hvorved de flytter pollenet ned på de dertil indrettede hår på bagbenene, vistnok også kaldt pollenkurv. Det må slåes op.

    AagePK

    Tuesday, June 7, 2016 at 7:19 UTC

    • Bingo: hvis du googler pollenkurv, får du svar hos norsk wiki, hvorfra du går til engelsk wiki og får endnu mere viden. Og på Danmarks humlebier får du også lidt spændende viden, men af den mere indforståede slags. Ordet Pollenkurv findes altså, på flere sprog, inkl. latin: corbicula, lille kurv.

      AagePK

      Tuesday, June 7, 2016 at 7:35 UTC

      • Ja jeg tænkte jo nok at der er flere lag navne-teknik for den slags ting. De lokale navne er nu engang lettere at lære og huske, men de nytter jo ikke hvis man skal udenlands eller – bare – at man gerne vil have mulighed for at læse udenlandsk.🙂

        Donald

        Tuesday, June 7, 2016 at 13:21 UTC

        • Det sjove er, at man indtil Linné ikke anede, hvad de bukser, pollen, skulle bruges til, og slet ikke havde ord for det. Men så så man sammenhængen, og der blev behov for et helt sæt ord, herunder corbicula.
          Ikke nok med det: ved middagstid var jeg i Naturama i Svendborg for at aflevere et insekt, som både lignede bi og flue; ved insektolog Emil, en virkeligt energisk, vidende og dedikeret ung formidler, fik vi hjælp: det var en bi, som han ikke kendte, men vi fandt netop pollenkurven, de to sæt vinger, og de lange følehorn, og han vender tilbage, når han har fået den studeret nærmere. Den kan være blæst herop af de varme vinde fra sydøst. Vi har tidligere afleveret en afrikansk sommerfugl, også blæst herop af langvarig sydlig vind, med hedebølge.
          Fluer har kun to vinger, det andet sæt er kun små køller, og deres følehorn, rettere: antenner, er meget korte. Men det var da sjovt, at jeg lige havde rodet med bier og fagudtryk om morgenen.

          AagePK

          Tuesday, June 7, 2016 at 21:07 UTC

          • Ja det er da interessant! (“vildt” interessant!) Et insekt, som kan være migreret – eller blæst – flere hundrede kilometer, og tidligere insekter, som kan være kommet fra afrika! Man kan jo forestille sig at de medfører både svampesporer og bakterier. Fugle kan sprede plantefrø, – Man har studeret væksten, arternes samspil, på områder, som er “nye” (pioner-landskaber, som grusgave, øde nyopståede øer) på samme måde som istidslandskabet var “nyt” i nogle få år efter at isen trak sig tilbage.

            Burde man ikke vide mere om hvilke arter, der er livskraftige? Lægger man nok vægt på det i den almindelige udforskning af arternes livscykler? Du har erfaring med en mere naturlig dyrkning, hvor man undgår sprøjtning, og dér må det være alfa og omega at man forstår, hvad det er, planterne gør for at kunne vokse (og dermed hvordan de ville klare sig i et pioner-miljø)?

            Nu bliver det spændende at høre, hvad naturama kan sige om den forfløjne bi!

            Donald

            Wednesday, June 8, 2016 at 5:55 UTC

            • Kender du udtrykket:Ruderat”? Det er en biotop, hvor man for nyligt har revet op i jorddækket, en byggeplads f.eks, eller et bombet område. Dér får pionerplanter eller frø fra tidligere tider, gemt i jorden, pludseligt en chance. Tina omme i London har lige sat billede på siden, London Pride, som dukkede op mellem ruinerne fra Blitz’en. Deraf navnet.
              Men pionerplanter er mange ting: hver ny plante i et område er jo på sin måde en pioner, for sin art; efterhånden, som området forandrer sig, mht surhed, forekomst af vand, mineraler, kvælstof oma, får området nye muligheder for nye pionerer, som fortrænger de lokale, og det kan være med: gift, såsom egetræernes garvesyrer, eller brændenældernes myresyre, mekanisk vha torne, der river blade i stykker på naboplanter, eller ved at skygge, så de små lokale planter ikke får sol-energi til klorofyllet, der skal producere sukker til opbygning af ved o.lign.
              Haven er en krigsskueplads: kun en tåbe frygter ikke Haven!🙂

              AagePK

              Wednesday, June 8, 2016 at 8:31 UTC

            • Ja, nu da du spørger, fandt jeg i en afkrog af hukommelsen et billede (erindringsbillede) af en webside, Wikipedia, med en plante, som var en “ruderat” plante, en importeret staude, som kunne klare sig på forladte fabriksarealer – hvor de måske havde været brugt til de fine forhaver ved chefens kontor – og derfra havde spredt sig ud i landet. Jeg har faktisk ledt efter hvad det var for planter, for det var noget, der interesserer mig, planter, som kan klare sig under vanvittige forhold. Men det var hverken Stenbræk, Saxifraga, eller Cotoneaster.

              Ja pionerplanter er jo mange ting, det er nok derfor det er så svært at studere, men på den anden side er det jo vigtigt at forstå planternes biologi, så man burde give bevillinger til de forstfolk og plantebiologer, som ville studere brunkulslejerne (og nu søer) og andre steder, hvor man har kunnet se “naturen” overtage et område. Saltholm er et fredet område, og jeg mener at Peberholmen, den kunstige ø, man lavede for at kunne bygge Øresundsbroen, også blev brugt som ruderat-studium.

              Det er spændende. Min have var strengt taget et ruderat efter at huset var bygget, jeg er stadig ked af den måde, der blev indrettet have, den anlægsgartner forstod ikke ordet “kundepleje”.

              Donald

              Wednesday, June 8, 2016 at 15:15 UTC

  2. Stort set alle vore almindelige landbrugsplanter er pionerplanter.
    Ved vækstsæsonens start efterligner vi et jordskred ved at lave løs jord uden plantedække, udsår arter med høj opformeringsevne, sørger for at holde alle de arter som æder eller tærer på dem væk, og haps: så snupper vi lige frøet, når det er allermest energirigt.

    Det er opskriften på at være 7 mia.+ mennesker på en klode som denne.

    Farmer

    Thursday, June 9, 2016 at 2:40 UTC

    • Godt sagt. Gid der var nogle flere, som kunne se det på den måde.

      Jeg tror at der er plads nok på jorden, må jeg lige indskyde. Og jeg tror også at vores landbrug kan forbedres, når vi ved mere om planternes biologi. Men det kræver tid, penge og eksperimenter.

      Ved man hvor tæt befolket Italien og Rom var i Romertiden? Der må have været mange mennesker, at dømme ud fra ruiner og de historiske vidnesbyrd om hvordan man importerede korn og olie til hovedstaden (Rom). Italien har mere sol og hvis der har været mere nedbør dengang, så har det været let at dyrke både det ene og det andet – med tradition for vin, oliven, grøntsager som fx. zucchini eller squash, der vokser hurtigt og er god mad.

      Donald

      Thursday, June 9, 2016 at 12:10 UTC


Comments are closed.