Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Så skal der slås – eller slåes?

Jeg savner kreativ logik i DK stavning. Skal plænen slås eller slåes?

Jeg vil hel’re slå min plæne end slå løs på pæne folk (Halfdan Rasmussen, “Noget om Helte”.)

Som Hege engang sagde, det ligner ikke en have, men snarere en park. Andre kalder det en sommerhushave. Dette er stien udenfor - til venstre jernbane og til højre min have, stiens ene halvdel er mit ansvar, den anden er Lokalbanens, men vi deles pænt om det

Som Hege engang sagde, det ligner ikke en have, men snarere en park. Andre kalder det en sommerhushave. Dette er stien udenfor – til venstre jernbane og til højre min have, stiens ene halvdel er mit ansvar, den anden er Lokalbanens, men vi deles pænt om det

Written by Donald

Wednesday, June 1, 2016 at 12:06 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

18 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der er så tydeligt en udtaleforskel på slås og slåes, at der SKAL differentieres. Ifølge min opfattelse af ganske almindelige regler for kommunikation. Lige som der er forskel på H C Andersens “Moderen” og “Moren har gjort sit, moren kan gå.” Ha, nu har de endda fået en fodboldspiller, der hedder Mor, Emre Mor.
    Så når det hedder at spise, at løbe, at hoppe, så hedder det også at gåe, nåe, at fåe. For sådan udtales det af os, der har stød i udtalen. Det er dansk, og unikt, øh, altså sammen med en meget interessant indianerstamme i Sydamerika. Og sprog skal der værnes om. Vi kan så diskutere, hvor meget vi skal gåe i detaljer, men i hvert fald de steder, hvor der vil opstå forvirring ved at indskrænke sproget, så det samme ord skal dække flere betydninger, skal forskellen også kunne ses i stavningen. Du døer, hvis du får en dør over dig, ikk’?

    AagePK

    Wednesday, June 1, 2016 at 12:27 UTC

    • Den næste dør …
      En rektor bad mig indstudere skolekomedie, og det var lidt problematisk med elevdemokrati, der var faktisk én som begejstret kom med et ukendt teaterstykke, “Den Næste Dør”, en række sketches om det, vi ikke taler om. Der var ikke ret mange, der orkede at være med. Men det gik.

      Men titlen havde ikke relevans for stykkets indhold. Den spillede selvfølgelig på ordet “dør”. Måske er det en schizofren-barnlig-ungdommelig ting at lægge for meget vægt på ordspil, “puns”. Jeg burde have afvist stykket og foreskrevet at vi ville spille “Lysistrate” af Aristophanes eller! min favorit Shakespeare i en eller anden forkortet version.

      Donald

      Wednesday, June 1, 2016 at 12:54 UTC

      • …og til jul må der gås på bordet.🙂

        AagePK

        Thursday, June 2, 2016 at 6:01 UTC

        • Aha ja – der skal gås på bordet, men husk at tage skoene af! 😎

          Donald

          Thursday, June 2, 2016 at 9:48 UTC

  2. Jeg har faktisk altid svært med de der e’er, så jeg retter mig efter stavekontrollen, der som regel ikke vil have det lille e med.

    Stegemüller

    Wednesday, June 1, 2016 at 17:11 UTC

    • Det er helt i orden at skrive det som du gør, og fred være med stavekontrollen🙂

      Donald

      Wednesday, June 1, 2016 at 19:22 UTC

  3. Her slås græsset. Andre klipper græs. Vi har en plæneklipper, men slår altså græsset.

    Pigen fra landet

    Wednesday, June 1, 2016 at 17:54 UTC

    • Ja, der er nogen der kalder det en plæneklipper! Jeg siger automatisk en græsslåmaskine selv om det er længere og mere besværligt. Egentlig underligt 🙂

      Donald

      Wednesday, June 1, 2016 at 19:23 UTC

  4. En plæneklipper efterlader en ren sårflade på strået, medens en græsslåmaskines flænsede sårflade giver misfarvning indtil nye strå overgror de gamle.
    Der er tale om to meget forskellige måder at afkorte græsstrå på.

    Farmer

    Thursday, June 2, 2016 at 15:47 UTC

    • OK – Så er en plæneklipper bedre for græsset, – det er typisk en tromleklipper med runde knive, der glider henover en lav, vandret klinge – sådan forstår jeg det.

      Men jeg har brugt motor-slå’er i alle de år, jeg har boet her – men måske skulle man kigge sig om efter en motorplæneklipper.

      Donald

      Thursday, June 2, 2016 at 16:07 UTC

  5. At slå græs stammer måske fra da man brugte le. Her slås jeg en del med mos.

    Jørgen

    Friday, June 3, 2016 at 5:36 UTC

    • Min svigermor kunne betjene en le. Det er ikke så nemt og ret farligt, deraf “Manden med Leen”. Nej han ler ikke.

      Der er umuligt at undgå homonymer og den slags, men sommetider undrer jeg mig over den fantasiløse stavning, som indimellem bunder i konventioner og gamle vaner, som fx. at fælde et træ, hvor ‘d’ ikke signalerer stød, men afstandtagen fra en (bord)fælle og fællesskab med en (vind)fælde – der dog ikke er det samme som en (bjørne)fælde.🙂

      Donald

      Saturday, June 4, 2016 at 11:29 UTC

      • Undskyld mig: konventioner og vanetænkning? At fælde et træ handler da om at bringe et træ til fald, eller hvad? Bom-faldera!🙂

        AagePK

        Saturday, June 4, 2016 at 17:04 UTC

        • Ja, det ved jeg, bydeform er også med ‘d’ og med stød i rigsdansk udtale, fx.
          “Fæld hvert andet træ i denne række, hr. skovløber.”

          Men tryl med stød har ikke ‘d’ og hedder som bekendt trylle.
          Jeg selv er så vant til dansk stavning, så jeg normalt ikke tænker over sådanne ting, men somme tider melder der sig alligevel et spørgsmål: Kunne vi forbedre orthografien af det danske sprog på en anden måde end den for nærværende fremherskende?

          I de mørke stunder trøster jeg mig med at vi har Engelsk og Tysk (og Fransk, Spansk og Italiensk) hver med deres særheder men også med en ganske god logik og et begrænset antal uregelmæssigheder (som dog er stort antal for English’ vedkommende, men som kan forstås ud fra etymologien).

          Donald

          Saturday, June 4, 2016 at 17:56 UTC

          • Trolde tryller, det er derfra, ordet kommer, så trylle burde være med d.
            Men der er jo såkaldte sprogforskere, også i Sprognævnet, der har fået magte til at stave, som de synes er pænt. De skriver det endda på Sprognævnets side: Det synes jeg, ser pænest ud! Og magten til at definere, hvad der er hvad. Men vis argumenter altså ikke holder.
            Der er jo sproghistorie bag alle ordene, og nogle ord, f.eks navne, har det jo med at blive udtalt anderledes i Kongens København, uden indsigt i ordets historie eller betydning, og så glemmer alle snart sammenhængen, og så vil man lave om på staveregler. Tag navnet Hjørring: hvorfor skal der H foran? Fordi de lokale udtaler navnet Hiørring, som det også bliver stavet på de gamle kort, og i retsprotokollerne. Første gang, navnet dukker op, er det på en brakteat: Heringa. Sværd-byen. Stedet, hvor der smedes sværd. Måske.🙂
            Eller h foran hvem, hvad, hvorfor, hvordan hvorledes. Hvis hver generation vil til at stave ordene, som de nu synes, det er moderne, vil vi snart miste forbindelsen til såvel sprog som historie: allerede nu har selv lærde folk svært ved at kommunikere, fordi modtageren ofte ikke forstår ordene eller deres sammenhæng. Hvad er f.eks en bjørnetjeneste? Og stryg h i hvis: så har du en vis mand, vis du ellers er vis på det! Eller en vis mand. Vis du forstår hvad jeg mener!🙂
            Især unge journalister ødelægger meget: en ungdoms-tv-medarbejder spurgte til navnet på interview-offeret: ja, det betød Aftenstjerne på arabisk. Neeejjj hvor smukt, sådan noget har vi ikke i Danmark og de danske navne. JO, GU’ har vi så! Alle navne har betydning: Sofie betyder Den vise, Aage “Lille Forfader” af Ane, Anetavler, og -ke, lille, som i Wibke, Frauke, for Weibchen og Frauchen. Bente kommer af Benedikt, den velsignede. Og Donald? Nok i familie med, afledt fra, Daniel: Gud er min dommer.

            AagePK

            Sunday, June 5, 2016 at 7:37 UTC

            • For øvrigt: har tryl, bydeform af at trylle, stød? Ikke hos mig. Men trold har.

              AagePK

              Sunday, June 5, 2016 at 15:29 UTC

            • Nei altså, Donald kommer iflg. Nudansk Ordbog af Dubno Walos, oldskotsk for den mægtige … eller var det den vægtige😀😀😀

              Donald

              Sunday, June 5, 2016 at 19:20 UTC

            • Tak for herligt indlæg!

              Det morer mig at lade tankerne vandre ad sprog-kritiske baner. På et lidt større plan har det undret mig at vi ikke hører mere om hvordan Kineserne kæmper med at standardisere Kinesisk, så der bliver én accepteret dialekt/sociolekt (standard mandarin) som alle kinesere vil kunne forstå uden større problemer. For at være sikre på at kunne kommunikere med omverdenen har English en vis status i Kina.

              Jeg har tidligere undersøgt hvad der kommer af hvad, og ‘d’et i troll (trold) kommer fra dansk retskrivning, altså ikke fra etymologien.

              Og som du skriver: Trold kommer før tryl, så der burde vel med vanlig dansk logik (“‘d’-signalerer-stød-i-det-minste-i-ordstammen”-logik) være ‘d’ i både trolde og trylde, fold og fylde, kold og kælder etc. og minsandten, det er der også i de fleste af dem.

              Jo – jeg (og Kjøpenhamnare) uttaler bydeform, “TRYL SÅ FOR F….. professor Tribini!” med stød.

              Hvis man ikke vil lave om på Danske stavemåder ®, hvad er det så for en årgang, man skal bruge? Rennaissance stavningen var påvirket af at bogtrykkeren blev betalt pr. bogstav:

              Om thett Øl, som er brygget udi Rom Kloster:

              Ovenstående er næsten umuligt at læse. Det andet ord i linien under overskriften er vistnok en trykfejl(bogtrykker-fejl)for swar(svar) som er blevet til sjuar eller szuar.

              Men iøvrigt er det rigtigt at “dansk retskrivning” er præget af historiske hensyn.

              Donald

              Sunday, June 5, 2016 at 19:44 UTC


Comments are closed.