Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Tyskerne var bange for krigsfangerne

Når man læser verdenshistorie om WWII er der somme tider bemærkninger om at alle krigs-kyndige meget tidligt i forløbet vidste, at tyskerne ville tabe. Men tidspunktet varierer.

De mest fremmelige siger, at Hitler tabte krigen, da tyskerne på hans ordre invaderede Rusland i Juni 1941.

Nogle mere rabiate siger endda at tyskernes nederlag kunne forudsiges efter Slaget Om England Juli-Oktober 1940, hvor luftwaffe bombede London og havnene langs Østkysten – og hvor Briterne lykkedes at klare sige igennem trods tabet af knap 1000 menneskeliv ved bombardement af Coventry i November 1940.

De mere neutrale udsagn mener, at man i December 1941 efter Pearl Harbor kunne forudsige, at tyskerne ville tabe, når Amerikanerne gik ind og optrappede støtten til Briterne.

Derfor har det undret mig, at historikerne også kan fortælle, at modstanden mod de allierede fortsatte og at der endog i December 1944 var en situation i Belgien hvor Hitlers tropper (generaler) troede, at de kunne få overtaget, og, på grund af logistikken, kunne have fremtvunget noget andet end total kapitulation (The Battle of the Bulge.) Men tabt – det var krigen, og det vidste generalerne allerede 3 år tidligere.

Og The Bulge kostede omkring 20 tusinde dræbte Allierede, formentlig samme eller flere tyskere. Hvorfor dette blodbad når intet kunne vindes?

Men må med undren spørge: “Hvorfor opgav tyske menigmand ikke i Januar 1945? om ikke måneder eller år før?” AagePK har en gang imellem anbefalet en bog, som nedenstående er afbildet, som et svar: Den almindelige tysker var bange for krigsfanger, og var bange for at de Allierede ville være lige så umenneskelige som de selv havde været. Eller rettere, deres lands magthavere.

Russernes behandling af krigsfanger var måske anledningen til denne frygt.

Det er dér, at Kurstein lader en lærer fra Kiel træde ind.

En bog om den sidste del af krigen af Poul Kürstein

En bog om den sidste del af krigen af Poul Kürstein

Denne bog giver en del af svaret ved at beskrive krigen som andet end generalernes slagmark; vi er tættere på logistikken, som jo var den afgørende faktor i krigens slutfase. Russiske krigsfanger, styret og passet af kommandanten i en fangelejr, var en god arbejdskraft for civilsamfundet. (Man kan læse uddraget ved at klikke på billederne, skriften er læselig på en stor skærm.)

Russerne ...

Russerne …

Tyskerne var bange for krigsfangerne

Tyskerne var bange for krigsfangerne

Bogen er letlæst, måske fordi den er holdt i en næsten munter tone – meget stor kontrast til de emner, som omhandles. Måske giver den mere et billede af en munter civil tilværelse end et sandfærdigt billede af krigens forsyningslinier.

Den kan bestilles via bibliotek.dk. Den har kostet 19.75 engang i 1960’erne, en formue for en bog dengang …

Written by Donald

Thursday, May 26, 2016 at 0:41 UTC

Posted in Blogosofi, Brok

Tagged with

18 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er jo et interessant spørgsmål. Tak for omtalen af bogen.

    Jørgen

    Friday, May 27, 2016 at 5:23 UTC

  2. Ifølge Winston Churchill (har altid troet, det stod for church-hill, men det må så være enten church-ill eller Chur-chill, Chur er en by i Schweiz, hvor det kan være ret koldt) var det besættelsen af Danmark og Norge, der var “Hitlers biggest blunder”. Fordi Hitler derved udstrakte sin forsvarslinje længere, end hans styrker magtede. Og på det tidspunkt indgik den svenske malm ikke i de tyske stålværkers opskrifter. Winston gjorde nu også alt muligt for at lokke Hitler ud på den galej. Esbjerg blev bombet allerede i 1939, af en enkelt maskine, norske farvande blev minerede, Altmark-affæren, Narvik osv. Og ikke så snart var Ålborg flyveplads erobret, før den blev bombet: for at tvinge Hitler til at forsvare den med jagerfly, der derfor ikke kunne understøtte bombeflyvene over England. Som derfor var nemmere at pille ned.
    Jeg takker også for omtale af bogen: den er endog meget interessant, jeg brugte den ofte i undervisningen. De enkelte kapitler kom som kronikker i hhv Jyllands-Posten og dernæst i Flensborg Avis. Pga efterspørgsel blev flere kapitler genudgivet i Flensborg Avis så sent som omkring 2010. Bl.a. fordi en yngre forfatter skrev noget vrøvl om de russiske krigsfangers skæbne. Lejrkommandanten var forøvrigt svoger til min søsters gudmoder. Gudfar Kalle er fyren til venstre på forsiden af bogen, som han er navngiver til.
    Bogen kom først som en julehilsen med titlen “Tidehverv. Sydslesvig på en noget anden måde”, men forlaget Skandia fandt den interessant nok til en ny udgivelse.
    Til sidst: mens både englænderne og amerikanerne i udstrakt grad kaldte kvinder til samlebåndene, hvorved mange mænd frisattes til forsvaret, blev tyske kvinder ikke inddraget i fabriksarbejde, stort set. Man blev derfor afhængig af tvangsarbejdere, som så igen bandt mange kræfter til bevogtning, foruden arbejdet med at skaffe føde og klæder. Selv om det var på et luset plan, summede det op. Det var en anden af de store fejltagelser i Hitlers strategi.

    AagePK

    Friday, May 27, 2016 at 11:26 UTC

    • Nu har jeg købt bogen, eller rettere er ved at købe den, idet jeg venter på at sælger kontakter mg.

      Jørgen

      Friday, May 27, 2016 at 19:38 UTC

    • Angående stavning, churchill ville se underligt ud hvis blev stavet churchhill. – Man udelader raskvæk det ene ‘h’ når der er et i forvejen. Derimod har man ikke tænkt sig at lave om på stavningen af Leicester selv om det udtales Lester! Ligesom Worcester/Woster.

      Church·ill står der i surnamedb.com – men jeg tror at den bogtrykker, som drister sig til at dele ordet vil få en reprimande af læserne.

      This famous name, arguably ‘The’ most famous name in British history, is of pre Anglo – Saxon origin. It is locational and derives from any one of the several places called ‘Churchill’ in Somerset, Oxfordshire and Worcestershire. These villages are variously recorded in the Domesday Book of 1086 as ‘Cercelle’, ‘Circehill’ and ‘Cercehalle’, and all share the same derivation and meaning. This is from the Olde English pre 7th Century ‘cyrice’ meaning church plus ‘hyll’, – the church on the hill.

      Donald

      Saturday, May 28, 2016 at 1:01 UTC

    • Problemet med “vrøvl om russiske krigfangers skæbne” er jo at man ikke tager en bog som Kalle som kildemateriale til historieskrivning, måske fordi den er så levende fortalt.
      I forbindelse med “forskning” i musikkens mestre, hvor man prøver at komme “ind i hovedet på komponisterne” for at se hvad der sker, er elevers og bekendtes vidnesbyrd, dagbøger og breve, det vigtigste man har, og de første biografier antages ofte at have haft adgang til mere materiale. Hvis jeg må parallellisere, så er denne din fars bog en udvidet øjenvidneberetning, og har derfor en stor værdi, men jeg vil tro at den (af flere omstændigheder) bliver betragtet som historieformidling mere end som historieskrivning.

      Jeg har læst linien med “svoger til min søsters gudmoder” mange gange. Jeg kan slet ikke se det for mig. Det er et stort handicap, når jeg skriver eller taler med mine gran(d) kusiner.

      Donald

      Saturday, May 28, 2016 at 1:10 UTC

      • Kalle (Karl) Büchert og Georg Büchert, lejrkommandanten, var brødre, fra Sofiegården i Jaruplund. Slægten var indvandrede kolonister fra Baden-Würtenberg, lokket herop af den danske regering for at frugtbargøre hede-og moselandskaberne. Altså forløberne for kartoffeltyskerne.
        Karl blev gift med Ida, der kom fra København. De blev min storesøsters gudforældre.
        Min far var såvel historiker som historieformidler. Især gik han op i formidlingen. Det blev til en del bøger, og endnu flere artikler og kronikker. Men han indsamlede dertil en mængde kildemateriale, som nu er arkiveret ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Studieafdelingen, som han var leder af, fra 1966 til sin død i 1973.

        AagePK

        Saturday, May 28, 2016 at 4:43 UTC

        • PS: nu hedder det Forskningsafdelingen, det giver jo nok lønforhøjelse til ledelsen, eller hva’? På http://www.dcbib.dk kan man se forskningsafdelingens historie og oversigt over arkivalier. Via links endda et billede af mig i min barndom, men jeg siger IKKE hvor!🙂

          AagePK

          Saturday, May 28, 2016 at 5:43 UTC

          • Tak for slægtsforklaringen – det hjælper på det, og hvis jeg anstrenger mig kan jeg godt se et glimt af slægterne, mennesker fra Baden-Württemberg, og når de er lokket af en dansk regering til et område, som er tysk regeret, må de være lokket på et tidspunkt før 1864, da området endnu var Dansk. Jeg måtte “lige” slå op hvor Baden Württemberg ligger, Stuttgart, Rhinen, Strasbourg på den anden side. Det er længe siden jeg har kørt de fire timer og 400 km. ad Rhindalen til Basel.

            Mange af byerne er “selvstændige” står der. Interessant!

            Nå men altså to brødre fra en BWürttemberg nedstammende familie på en gård syd for Flensborg – og så bliver den ene gudfader for din søster og den anden lejr-kommandant for Russere, der skulle have Mahorka-tobak. Gad vide hvorfor man ikke ryger æbleblade, tørrede efter alle kunstens regler og dyppet i blommesaft, det må da være lige så godt – nå det var et sidespring!

            Ja, selvfølgelig er registrering og passende tilgængelighed til kildemateriale en forskningsopgave. Det er som om vi her i DK ikke rigtigt apprecierer de virkeligt vigtige historiske projekter. Det kan bruges som lærestof i dag, de ufattelige begivenheder i Tyskland i 1920-1945 (jeg tager det hele med som ufatteligt, selv om jeg har styr på nogle af forklaringerne af eftervirkningerne af WWI).

            Og hvis en bog kan hjælpe til at gøre stoffet levende, så man pludselig kan se sin nabo – og sig selv – i rollen som støtte til krig, så er der nået noget.

            Donald

            Saturday, May 28, 2016 at 12:52 UTC

            • Undskyld mig: tysk regeret? Ikke engang Holsten blev tysk regeret før 1864, Sønderjylland/Slesvig da langt mindre! Godt nok hed ministeriet Tyske Kancelli, men det lå dog i København.
              Men det er heller ikke nemt: Sønderjylland/Slesvig har altid hørt til den danske krone, medens Holsten, oprindeligt et grevskab, altid har hørt til det tyske forbund. Det var det, Chr4tal udnyttede, da han gik ind i 30-årskrigen, IKKE som dansk konge, det forbød rigsrådet, men som holstensk hertug. Til gengæld måtte den danske konge slippe slanterne på vegne af Holsten, da det tyske forbund kradsede penge ind til at opbygge en krigsmarine vendt mod: Danmark! På Preußens foranledning, i 1848.
              Som jeg skrev: BadenWürtembergerne kom til Danmark før kartoffeltyskerne, omkring 1750. Man hvervede folk til både militær og landbrug dengang. Men læs selv kapitlet om slægten Büchert. Sofiegården havde forøvrigt navn efter den danske dronning på den tid, Sofie Magdalene, som var en foregangskvinde mht landboreformerne: allerede i 1750 blev hendes bønder under Hørsholm hoverifrie arvefæstere.

              AagePK

              Saturday, May 28, 2016 at 13:34 UTC

  3. Svar på denne kommentar:

    Undskyld mig: tysk regeret? Ikke engang Holsten blev tysk regeret før 1864, Sønderjylland/Slesvig da langt mindre! Godt nok hed ministeriet Tyske Kancelli, men det lå dog i København. […]

    Øh! eh … øh!!! Det var det jeg mente, – området ved Jaruplund er tysk-regeret efter 1864. Det var det, der skulle ligge i min sætning ” […] et glimt af slægterne, mennesker fra Baden-Württemberg, og når de er lokket af en dansk regering til et område, som er tysk regeret, må de være lokket på et tidspunkt før 1864, da området endnu var Dansk. […]”

    Ja – enten har jeg ikke udtrykt mig tydeligt eller også er det bare så underligt at jeg tænker at det må være før 1864, at Büchert familien emigrerede til Danmark!🙂

    Men under alle omstændigheder tak for kommentarerne. Billedet af et område, som er i krig men tilsyneladende lever i fred – og som kan se at folk i Danmark åbenbart har det bedre og får mere at spise, det er et mærkværdigt billede for generationer, som er vokset op med overskudslagre og ligegyldighed overfor landets forsyningssikkerhed.

    Donald

    Saturday, May 28, 2016 at 18:08 UTC

    • Nåeh.. så du mente: som i dag er tysk regeret. Men når du sætter både “når de er lokket ” og ” er tysk regeret”, altså begge sætninger i nutid, ja, så reagerer den gamle skolelærer pr rygmarvsrefleks, sådan er det.🙂
      Mht fødevaresituationen efter krigen: det blev jo meget værre i ’46, hvor vinteren i både Nordtyskland og Holland kaldtes Kålrabivinteren, og det var der ikke mange kalorier eller vitaminer i: i flere efterfølgende generationer var især pigerne hårdt ramt af hungervækst. Ægceller udvikles jo i fostertilstanden, og er der ikke næring nok i føden, sætter det spor. I hele 3 generationer.

      AagePK

      Saturday, May 28, 2016 at 18:25 UTC

      • Dette skal ikke være tørvetrilleri eller lign. men for sprog-interessens skyld vil jeg gøre opmærksom på at jeg tænkte over den sætning mens jeg skrev den og efter – og at jeg gjorde mig klart at skriveren af den sætning ser på situationen som den er i dag og ser tilbage på en familie og dens rødder i fortiden, en fortid, som den skrivende ikke ved hvor er – derfor tænker fra nutid baglæns.

        Men som sagt, det skal ikke komme an på det. Jeg kan godt udtrykke mig på en anden måde en anden gang og tage mere hensyn til den, der læser det med fortids-briller.

        Det er ikke helt nyt for mig at situationen efter WWII blev værre i Tyskland såvel som i Danmark – og værst var det så vidt jeg ved i England, hvilket jeg synes er horribelt uretfærdigt.

        Men for tyskernes vedkommende skyldes det jo det faktum at det var nazismen, som havde været strukturen og nu måtte tyskerne så selv bygge noget op. Det er forbløffende, at man allerede ca. 10 år efter krigens afslutning havde en stærk D-mark og et samfund fuldt af folkevogne, vejmaskiner og skolebygninger osv. – i de allieredes zoner.

        Iøvrigt var det også i den periode, at man fabrikerede mini-BMW’er og “Messerschmidt” boblebiler. Opfindelsen eller design af “VW-rugbrødet” er en historie, som måske er en smule glorificerende af hvad tyskerne kunne med “ordnung muss sein” fabrikation:: Var det Marshall-hjælpen eller tyskernes ordenssans som gjorde, at de overhalede UK i en grad, så man må spørge hvem der vandt krigen-WWII?

        Donald

        Saturday, May 28, 2016 at 18:39 UTC

        • Englænderne var, ligesom russerne, dumme nok til at demontere tyske fabrikker og stille dem op i England: man arbejdede altså med noget ældre bras, der oven i købet var i andre mål, end man var vant til. Tyskerne derimod kunne bygge nyt op: nyeste model i værktøjer og systemer. Derudover blev Marshall-hjælpen, stik imod intentionerne, fra tysk administrativ side givet som lån, så pengene kom tilbage i kassen, og så reinvesteres. Det gav jo også et forspring.
          Men så du den der serie om englændernes banebrydende opfindelser indenfor skibsmotorer, lokomotiver, dobbeltdækkerbusserne Route-Master, eller hvad Rover gjorde, fordi de ikke kunne få stål: de brugte aluminiumsplader fra overskuddet af fly, der nu var til overs. Forøvrigt også til busserne. Så de rustede ikke.
          Jeg var især imponeret over motorer, hvor 6 cylindre blev opbygget om 3 aksler, altså man havde 3 v-motorer ryg mod ryg, meget kraft på lille plads. Nu må jeg se, om jeg kan finde den!

          AagePK

          Saturday, May 28, 2016 at 18:59 UTC

          • Ja, jeg så den serie om de Britiske opfindelser, det var meget interessant. Jeg husker også noget om hvordan Landrover kom til verden – de opdagede et nyt marked, og testen af bilerne var på deres egen mudderbane. Imponerende genialt, men som du siger var UK hæmmet efter krigen, nogen siger af mangel på unge mænd – hver en familie havde jo børn, som var dræbt under krigen. Men Tyskland havde jo heller ikke mange unge mænd tilbage.

            Når nu Marshall hjælpen, som lån og geninvesteret, kan tolkes som en af de “motorer” der drev efterkrigsøkonomien frem, så er det lidt i modsætning til historien om VW, – og iøvrigt også Opel, Mercedes, BMW, DKW, Borgward, …

            Der var også en tysk bilfabrik med et Engelsk navn: Lloyd, som fremstillede en lille bil der ligesom Trabant ikke ville ruste ret meget iflg. fabrikanten.

            Englænderne havde dog også mange bilfabrikker, Rover, som du nævner, men mange flere, udover Ford (Anglia, Bedford osv) også Vauxhall, Standard Vanguard, Jaguar, Hillman, der må være flere, og selvfølgelig BMC (British Motor Company) med Austin, Morris, …

            Nå det er et sidespring, det vigtige her er om Tysklands økonomi kom hurtigere på fode fordi deres ingeniører var bedre. Jeg tror at det er forklaringen.

            Der er andre end mig, der har undret sig over at Tysklands krigsøkonomi i den grad kunne hamle op med så mange allierede økonomier, selv om det selvfølgelig i nogen grad hang sammen med besættelser, hurtige seddelpresser, udskrivning/rekvisitions-økonomi mv.

            Jeg leder efter en nylig TV dokumentar, hvor forfatteren til sidst siger “jeg undrer mig stadig over at ingen har spurgt efter hvad der blev af XX’s ejendele” – og hvor det blev sagt (påstået, foreslået, opkastet som teori) at tyskernes økonomi vandt ved at udplyndre millioner af jødiske hjem, forretninger, virksomheder.

            Donald

            Saturday, May 28, 2016 at 20:55 UTC

            • Du glemmer, at Hitler financierede krigen med statskassen, inklusive guldbeholdningerne, fra de lande, han besatte. Både den norske og danske guldbeholdning nåede dog at smutte, fordi nationalbankdirektøren fik en hemmeligholdt tilladelse til at skaffe den ud af landet. Der var en genudsendelse herom i sidste uge. Men ellers blev alle tyskere placeret i Danmark jo betalt af den danske nationalbank, via clearingkonti: derfor fik vi en valutareform og pengeombytning efter krigen. Hvis du vidste, hvor mange tyskere, der kom på ferie i Danmark i 1950-erne, med en kuffert fuld af danske, ugyldige kroner: de blev svært skuffede!🙂
              Derudover blev jøder og andres formuer konfiskerede, store industrier overgik til statsejendom: nazisterne var jo socialister, husker du nok: NAtionalsoZIalisten. Lige som Mussolini var socialist. Alt blev efterhånden nationaliseret: men selvfølgeligt var der gode poster til nomenklatura, som hos Stalin. Det var dog ham, der fik bildt venstrefløjen ind, at Hitler var kapitalist, og de faldt for det. Sådan har de det jo på venstrefløjen.
              Tyske ingeniører er dygtige, men ikke dygtigere end tjekkiske, franske eller engelske; men med Marshall-hjælpen og den måde, den blev forvaltet på, og så det faktum, at de gamle maskiner fik lov til at tærske videre i England, i stedet for at investere i nyt, gav Vest-Tyskland et bedre udgangspunkt: øst for Jerntæppet kom der jo ingen Marshallhjælp, de måtte endda aflevere til Stalin.

              AagePK

              Saturday, May 28, 2016 at 21:20 UTC

            • PS: Den fantastiske 3-kantede motor hed Napier Deltic, se den på engelsk wiki!

              AagePK

              Saturday, May 28, 2016 at 21:22 UTC

            • Den motor er interessant, – der må være nogle varmeproblemer, men ellers er det forrygende flotte tal og spændende beskrivelse der ligger på en.wikip. Først troede jeg det var en art Wankel motor.

              Tidligere på aftenen fandt jeg en anden spændende motor konstrueret af Engelske Lloyd (som er noget andet og HELT forskelligt fra tyske Lloyd).

              En to-takt med en tredie brændstof-cylinder, tryksmøring af lejerne; jeg fandt ikke nogen tegning. Jeg tror man bedst kan sammenligne den konstruktion med totakt med avanceret ventilsystem og indpumpning af brændstofblandingen.

              Donald

              Saturday, May 28, 2016 at 22:26 UTC

  4. Glemte at Hitler’s topledelse financierede ved konfiskation af guld mv.? Nej det glemmer jeg ikke, og jeg ved godt at guld spillede – og stadig spiller – en rolle for valutaerne og for markedet. Det er lidt sørgeligt at tænke på at hele Jordens guldbeholdning kan være i en mindre kontorbygning, en terning med siden 20 meter. Sådan ca. Iflg. Warren Buffet. Guld til elektronik er nyttigt.

    Men grundlæggende er det vanen med brug af papirpenge som bevis på tilgodehavende, som blev brugt af Hitler – derfor pengeombytning, som du nævnte.

    Hvis nu ingeniørerne – i lad os sige Tyskland & England – var lige dygtige og opfindsomme alle sammen så må der have været andre faktorer, som bestemmer. Det mest overraskende for mig var teorien om at tyskerne måtte bygge nyt – jeg har ikke før hørt, at Englænderne transporterede maskiner til England, tværtimod. Man siger at Russerne tømte den østlige del af Tyskland og at det er grunden til at DDR var så langt bagefter. Det tror jeg heller ikke på.

    Jeg tror der er 1) en mentalitetsforskel i arbejdsstyrken 2) en økonomisk struktur, som var mere gunstig i Tyskland, fordi man (som du siger) måtte begynde forfra 3) en forskel i ledelsestradition – var Engelske ledere mindre åbne overfor fornyende idéer? Var Engelske produkter mindre stabile end fx. VW? Var design af tyske ting mere praktisk og gennemtænkt?

    Donald

    Saturday, May 28, 2016 at 22:22 UTC


Comments are closed.