Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Musik som kunst, fag, som nydelse eller terapi,

Linserne og el-system vejer 3 ton og flyder på kviksølv

Linserne og el-system vejer 3 ton og flyder på kviksølv

Som ung begyndte jeg at undervise i guitar, fordi jeg blev bedt om det. Det er en lang historie hvordan det kom i stand. Jeg havde i en alder af 17 år rigeligt grundlag i musikkens elementer, teori, harmoni, rytme og ikke mindst øveteknik. Jeg manglede at kunne improvisere, men kunne spille efter gehør og efter noder. Rytme er en væsentlig del, den væsentligste, skrev Strawinsky i en bog om Musikalsk Poetik, som fortjener at blive genudgivet.

Rytme var aldrig noget, som jeg grundede meget over, men en begyndende interesse for jazz og improvisation førte mig dog sammen med nogle af de dygtigste musikere i København. På en måde var jeg heldig, – i en anden forstand var det for tidligt for mig, jeg kunne godt have brugt noget mere vejledning i jazz og improvisation. Jeg lyttede derfor ihærdigt, når nogen fortalte om jazz, rock, beat. En dygtig og venlig jazz-guitarist kom med mange gode historier og sagde blandt andet: En god trommeslager (det sagde man dengang) kan holde en rytme og kan sætte tempoet en anelse op, hvis det er nødvendigt! Engang lavede gruppen xxxx en indspilning, der varede 3 minutter og 35 sekunder (3m35) og den måtte kun vare 3m30. Han satte tempoet lidt op, alle spillede som før, og bingo, så var nummeret 3m30!

Der er jazz-indspilninger, som “løber”, d.v.s. bliver hurtigere eller langsommere undervejs. Count Basie’s morgentrætte indspilning af “Li’l’ Darling” er et eksempel – jeg har den ikke og kan ikke finde den – det er jo også bare et forfløjent øjeblik, som har brændt en skygge i et stykke vinyl.

At holde tempo og spille rytmisk er lige så vigtigt i andre slags musik. I klassisk musik er der dog længere mellem swingende stykker; Halleluja-koret i Handels Messias er måske et godt exempel på noget med “rytme”. Eller Beethovens “Måneskin” 3.sats.

Evnen til at “tælle” – er det samtidig en evne til at holde igen på tankerne, styre livet i stedet for at lade sig rive med? At gå i takt – er der nogen, som ikke kan lære det? Hvad skyldes det? En manglende vilje eller er det noget fysiologisk? Hjertet slår jo slagfast (undtagen hvis man bliver syg og får arytmi). Åndedrættet. Når en person som ikke kan gå i takt, går alene, så kan han jo godt. Problemet er at man skal følges med andre. I Brasilien lærer man det ved at spille en stortromme BOM BOM BOM BOM Og så få folk til at hoppe med – Samba!

Er det samme evne, man skal øve for at lære et andet sprogs lyde (fonemer)???

Er musikalsk træning lige så nyttig som regning, matematik og stavning?

Kullens fyr blinker 1 gang hvert 6. sekund  -- tror jeg nok

Kullens fyr blinker 1 gang hvert 5. sekund

Forleden dag så jeg Kulla Fyret blive tændt efter solnedgang, og jeg talte, 21-22-23-24-25-26-GLIMT!21-22-23-24-25-26-GLIMT!21-22-23 osvosv.

Jajaja jeg ved jeg sagde at jeg har travlt, men det har heller ikke taget mange minutter (10 ca.) at skrive detteher!

Skrivefelt:

Written by Donald

Friday, May 13, 2016 at 12:42 UTC

Posted in Music

Tagged with

27 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Spændende indlæg. Jeg fik den association, at alle de mennesker der pt kritiseres for at efterlade affald i mængder i Kongens Have og Folkeparken i Roskilde (og sikkert mange andre steder) kunne have godt af en omgang stortromme. Måske kunne rytmen banke lidt ansvarsfornemmelse ind i hovederne på dem.

    Jørgen

    Friday, May 13, 2016 at 18:28 UTC

    • Ja, Jørgen: Jeg har også set billeder “efter festen”. Det er åbenbart ikke festligt at rydde op. Det er egentlig en skam at løssluppenhed går i retning af sløseri.

      Har København i år igen haft en “samba skole” før pinse? afholdes der “Københavner Pinse-Karneval”? En samba-skole med stortromme kunne godt bruges til en sang om at det er godt og kreativt at skabe orden.🙂

      Men indlægget var mere ment som en eftertanke om rytmen i dagligdagen: fyrets “karakteristik” og fodgængerens rytme versus vanskeligheden ved at skabe rytme og følge rytme.

      Donald

      Saturday, May 14, 2016 at 7:11 UTC

  2. Det værste vrøvl om musik er det, at klassisk musik og rytmisk musik kan skilles ad: man har konservatoriet, og så har man rytme-kons. Det er altså destilleret nonsens! Klassisk musik uden rytme er ganske enkelt ikke musik! Basta! Musik uden rytme findes ganske enkelt ikke!
    OK: John Tchikaj Tchicai oma har opfundet noget, de kalder free-jazz, og det har hverken rytme, melodi eller noder; noget tilsvarende findes i klassisk musik, eksempelvis hos Karl-Heinz Stockhausen, men helt ærligt: musik, man ikke kan danse til, er da ikke musik!
    Læg lige Yuja Wang på, med Tchaikovskijs 1. klaverkocert i b-mol: der er da masser af danserytme, ligesådan i Bachs Bourréer, Contredancer, Menuetter og hvad de gamle danse nu hedder; tag Händel med, selv Beethoven har menuetter i de fleste symfonier, ikk’?
    Bagefter kan du så se en time eller to med Trooping the colour: i 2015 , full version, sat på af Matt Beechey, starter den selvfølgeligt med Long live the Queen, men går så over i en menuet, men kan da sagtens valses. Og så går det ellers derudaf. et festligt skue, og honning for øregangene. Endda en salme af Bach glider ind under paraden. find den selv!
    Et specielt punkt er det beredne orkester, der spiller Hohenfriedberger marchen, den er også på youtube.

    AagePK

    Friday, May 13, 2016 at 19:32 UTC

    • Donald

      Saturday, May 14, 2016 at 7:25 UTC

    • Klart nok er det noget vrøvl at skelne mellem rytmisk og klassisk musik, men folk har brugt betegnelsen “rytmisk musik” siden engang i 70’erne for at have en fællesbetegnelse for blues, jazz, “NewOrleans” eller “dixieland”, swing, be-bop, rock’n roll, hillbilly, boogie, cool, beat, rock, folk, fusion og sikkert mange flere, bl.a. bossa/bossa nova.

      Andre fællesbetegnelser er “improvisationsmusik” og “underholdningsmusik” — kan ikke lige komme i tanke om flere.

      Selv Tchicai spiller med rytme, når han spiller fire lige lange toner i begyndelsen af ovenstående YT-samle-udgivelse (tænk at det er tilladt, det er jo det vildeste copyright-infringement!)

      I klassisk såvel som jazz er der noget, der bedst kan beskrives med Ungarske betegnelser på zigeunermusik, som ikke kun spilles af zigeunere. Det er vel en slags mellemeuropæisk tradition: Lassan og friskan, den langsomme indledning, som går i stå – en talende musik, recitativisk, solisten har mulighed for at brede sig på en tone, gå i stå for at fremhæve, gå igang igen, spille en rytmisk passage. Det bedste exempel jeg kan komme på lige nu er Liszt’s HUngarian Rhapsodi No.2 in C# minor: “https://www.youtube.com/watch?v=7H99FM6S8rU”

      Der er stadig “rytme”, men ikke den slags rytme, med lige lange slag som får folk til at gå march eller hoppe eller danse i valsetakt eller lignende. Det er i sådanne tilfælde at ordene ikke slår til, og da den almindelige bevidsthed om musikkens elementer er negligibel, er udtrykket “rytmisk” valgt som modsætning til “langsom” snarere end til urytmisk.

      Men det, som jeg prøvede at cirkle ind, var, om dette //at kunne koncentrere sig om at lave en rytme sammen med andre// har samme ingredienser som at kunne koncentrere sig om at sige fransk “rouge” når man er voxet op med dansk uden “rullende r”er og uden stemt “j” etc.etc.

      Jeg er meget glad for Yuja Wang. Hun har ikke indspillet Schubert sonater endnu.

      Beethovens brug af rytme og brud i rytmen er en væsentlig del af det musikalske udtryk, som han skabte og som rækker ud over flere generationer.

      Jeg må kigge på de andre YT video’er senere, jeg er lige nu allerede forzinket.

      Donald

      Saturday, May 14, 2016 at 7:50 UTC

      • Man begyndte også at skrive om kompositions-musik contra fri musik, og i mine ører lød det(også) som om man derigennem ville løfte jazz, rock osv på klassisk musiks bekostning: ud med det støvede, det gamle. Men Ellington var jo skolet i klassisk musik, en fin fortolker af impressionisme, og hans musik gennemkomponeret, og det har rytme-folket så også langt om længe lært. Sådan da.
        Når jeg henviste til Trooping the Colours skyldes det den meget brede baggrund for valg af musik til militære matcher, man har i England: Bach, Vivaldi, Mozarth og meget mere indgår. Og de 5 garders musikkorps, plus det beredne orkester, ikke mindst det sidste, viser for alvor, at takt, taktfasthed, rytme, rytmik, sagtens kan indgå i nærmest dansant musik og alligevel få heste såvel som mænd og kvinder til at gennemføre en ballet for militære tropper. Inklusive hestetrukne kanoner, endda i 2 tempi!
        Yuja har da indspillet Schumanns violinsonate, tøhø! Med Leonidas Kavakos. Desuden 3 Lieder: Gretchen am Spinnrade, Auf dem Wasser zu singen (er’et ikke forløberen for Michelle LeGrands Windmills of your mind?), og Erlkönig. Og i de 3 stykker beviser hun til fulde sit talent.

        AagePK

        Saturday, May 14, 2016 at 13:52 UTC

        • Når vi nu snakker takt og tone (!) må vi da også have drive og puls med: hvis ikke ensembleblet finder pulsen, risikerer de at fokusere for meget på metronomtallet, og så må dirigenten drive dem. Eller sådan noget!🙂

          AagePK

          Saturday, May 14, 2016 at 14:49 UTC

          • Ja, hvor kommer anvendelsen af “takt” i udtrykket taktfuld (og taktløs)? Puls som udtryk for at musikken “swinger”, et indre drive af en art, kommer bedst til udtryk i musik, som kan tåle, at metronomtallet ikke svinger for meget. Jeg nævnte sidste sats af Beethovens “Måneskins-sonate” fordi den både har “drive”, skal spilles med “puls”, har synkoper, vægt på 2 og 4 (i en enkelt passage) og andre rytmiske karakteristika, som man ellers ikke ser i musik fra wiener-klassicismen.

            Donald

            Saturday, May 14, 2016 at 16:20 UTC

        • Jeg kan ikke lige finde noget beredent orkester i de mange (og mindst een timelang) video’er om paradering, “Trooping The Colour”. – Det var lige en detaille som fangede mig fordi en ridende person vil have svært ved at koordinere åndedrættet og musikblæsning med hestebump. Men der er masser af meget meget taktfast march-music (English) som ikke er bedre end die Preussische Marsch Musik. Det er vildt interessant – læs specielt – at man kan lave musikalske rytmer, hvortil heste og andet bevæger sig dansant.

          Men som sagt var min interesse mere den om du har oplevet elever, som havde svært ved at klappe i takt eller gå i takt – jeg må se om jeg kan finde noget om det fænomen.

          Gisp jeg har altid troet at “kompositionsmusik” var arrangeret jazz og igen en betegnelse som ikke tog højde for at der også var andet “kompositioneret musik” end lige netop big-band music. Men pyt nu med det – vi kan ændre vor egen sprogbrug i retning af noget bedre og bør gøre det. Schuberts klaversonater (nogle af dem) kan du finde på YouTube med Wilhelm Kempff, Andras Schiff, Michelangeli og mange andre, jeg tror at Kempff er den mest charmerende.

          Yuja Wang’s “Schubert” er Liszt arrangementer, lieder, som mangler en sanger. Derved beviste Liszt sin dårlige smag – han var ellers skrap til at navigere i kunst-miljøet. Selv om hans klaver-udgaver (arrangementer) af Beethoven symfonier ikke rigtig giver nogen mening som koncert-musik, så har de været grundlaget for klaver-reduktioner til studie- og hjemmebrug, som er gået verden over. Men da han selv tordnede løs til en koncert hvor han (solo) spillede Beethovens 6. symfoni (“Pastorale”, med uvejr og det hele) var kritikerne ikke søde ved ham og mente at der ikke rigtig var nogen grund til at spille den symfoni på klaver andet end at man vil blære sig.

          Jeg tror at Liszt havde så stort et overskud, at han har syntes det var interessant rent spillemæssigt at kunne gengive de musikalske idéer, som ligger i Beethovens symfonier – man må huske, at Beethoven også “kunne spille klaver” og nok havde tænkt på hvad orkesteret kunne, som klaveret ikke kunne, og det er *det* jeg gætter at Franz L. har set som en – morsom – udfordring.

          — Om Schubert og Schumann: Schumann’s violinsonate nr. 2 er smuk – noget lidt andet end Schubert, som ikke har skrevet violin-sonater, men dog tre sonatiner for violin og klaver (som er meget smukke).

          Donald

          Saturday, May 14, 2016 at 16:17 UTC

          • I den angivne Trooping the colour 2015 rider orkestret til hest ind på plads ved 0.52, til en menuet, og holder så på pladsen til 1.00.10. Undervejs spilles 3 slow-marches, der alle kan danses som menuet (har prøvet!🙂 ) Herefter quick-marshes, hvorunder én benævnes dans fra Syd-Wales, noget med Teacup from Cardiff, det er lidt svært at høre den kvindelige kommentator. Derudover er der 2 korte : Hohenfriedberger Marsch Trooping the Colour, hvor bandet rider ned ad The Mall til musikken, så Trooping the Colour 2015 The Return to the Palace.
            Hvorved beviser Liszt sin dårlige smag? Ved at arrangere noget til noget andet? Så vil vi da få travlt med hver eneste komponist fra Bach og Vivaldi og frem, eftersom de fleste værker jo er lånt andetsteds fra, og arrangerede. Inklusive Tjaikovskijs Andante vocalise.
            Og ja: jeg har haft masser af elever, der ikke kunne klappe i takt, ligemeget om det var på optakt eller downbeat; men ved en ordentlig forklaring og eksercitie kan meget læres. Man kan få flere regimenter af krigsvante mænd til at give ballet på paradepladsen, ikk’?🙂

            AagePK

            Sunday, May 15, 2016 at 8:46 UTC

            • Søndag aften nød jeg DR’s blæserkvintet med deres udgave af Carl Nielsens blæserkvintet. Især den sidste del, med Carls variationer over den gamle salme:”Min Jesus, lad mit hjerte få”, som jo til tider er ret vilde, var en dejlig oplevelse. De kan virkeligt noget i det orkester. Såvel Frühbeck-Burgos som Luisi har jo tit rost dem efter soloindslag.
              Nu har jeg vel ikke afsløret min dårlige smag fordi der ikke var sangere med i salmen?🙂

              AagePK

              Monday, May 16, 2016 at 6:35 UTC

            • Minsandten – jeg havde faktisk standset video’en på det sted, hvor det beredne orkester kom ind, uden at opdage, at det var et orkester. Men Oh ja, nu ser jeg det. De rider ind mens trommeslagerne banker en meget skarp rytme på paukerne, som er lavet så de egner sig til hesteryg. Der står noget om at man skal finde nogle heste, som ikke bliver skræmt af bragene og yderligere, at man skal træne disse heste extra meget.

              Messingblæserne ville nok få slået tænderne ud, hvis de prøvede at spille, mens hesten bevæger sig, så de venter klogeligt til hesten er parkeret i den ene ende af paradepladsen og så får vi musik fra det beredne orkester!

              Der er rytme, skal jeg love for!

              For Liszt’s vedkommende var problemet som jeg skrev tidligere, at der mangler en sanger – man kan også sige det på en anden måde: Schuberts version er bedre. Men jeg har sandelig ikke noget imod at Liszt (mfl) laver arrangementer af andres musik, vellykket eller ej. Jeg gør det selv. Som jeg skrev er Liszts klaver-reduktion af Beethovens symfonier enestående godt lavet og er en gave til musikelskere, pianister, dirigenter mv. Men det er måske lidt fjollet at spille dem til en koncert, hvis man nu i stedet kunne høre dem spillet “på orkester” og pianisten måske fandt på at spille noget musik, som man ellers ikke fik mulighed for at høre, fx. Liszts h-moll sonate eller Beethoven sonater. Eller Schumann, Chopin, Hummel, Alkan, Schubert, Kuhlau …

              Jeg har haft nogle elever, som ikke kunne klappe i takt og som heller ikke kunne lære det. En skolekammerat kunne ikke gå i takt og så ikke ud som om han kunne lære det (vi fulgtes ad i 7 år). Jeg tror, at der i sådanne tilfælde er et eller andet syndrom, som har noget med “tankemylder” at gøre.

              Donald

              Tuesday, May 17, 2016 at 1:29 UTC

            • Ja – Carl Nielsens blæserkvintet er skøn! Og genial. Det er rart at høre Luisi dirigere orkesteret i meget god musik.

              Salmemelodier er ikke kompositioner af samme slags som Schuberts Lieder (men det ved du jo godt)🙂

              Donald

              Tuesday, May 17, 2016 at 1:36 UTC

            • Det beredne orkester spiller altså selv melodien, mens de rider på plads i midten af paradepladsen. Og ellers burde du gå ind på youtubes “Hohenfriedberger Marsch Trooping the colour” og “Trooping the Colour 2015 The Return to the Palace”, hvor de spiller, mens de rider. Vore egne husarer har rideegnede trompeter med knæk lige efter mundstykket, for netop ikke at hestene skal kunne banke deres tænder ud.
              Svenskerne har for øvrigt også et beredent garde-orkester, min onkel Mathias’ 16.husarer fra Slesvig havde, han deltog til hest og med lanse i 1.Verdenskrig, blev såret og faldt i fransk fangenskab allerede den 12.8.14, så slap han fra resten. Så der er en lang og bred tradition for musik fra hesteryg.
              En af mine genistreger, i dette tilfælde mht rytme-indlæring, fik jeg igangsat, da min datter gik i 7.: jeg fik til opgave at lære ungerne i årgangens 2 klasser om middelalder-mad: jamen, de skal da også have middelalderen ind i kroppen. “Hvad mener du?”, sagde de to klasselærere. “Jo, vi skal da danse langdanse, f.eks!” Og jeg fik lov til at invitere herboende færinger til morgenkaffe sammen med de unge mennesker, vi sang fælledssang, og så begyndte dansen (nå-ja, der var også en snaps til ostemaden, det smører danseben og -stemme!): to meget dygtige forsangere stemte i med visen om Hr Sinclair, der ville erobre Norge, og færingerne stemte i på omkvædet, og dansen gik. Herefter tog jeg så pø om pø flere og flere elever ind i kæden, hvor de stoute færinger så gyngede eleverne i gang. På den måde kom ALLE til at danse i takt, i rytme, og fornemmede dansens puls. Når man danser tilstrækkeligt tæt, med sang, der giver et taktfast fælles åndedræt, så følger krop og lemmer helt automatisk med. Og man koncentrerer sig, det går af sig selv, der er ikke plads til tankemylder, nursing af mindreværdskomplekser, endsige bare tanken:” Det her duer jeg vist ikke til!” Efter X antal vers med Hr Sinclair tog vi nemlig “Ole sad på en knold og sang”, den kendte eleverne, og ingen holdt sig tilbage. Det var én stor levende organisme, med nogle ualmindeligt dygtige forsangere, dygtige dansere, og efterhånden meget entusiastiske elever. Det var så den formiddag. Men inspektøren måtte i byen efter en ny flaske Rød Ålborg, så han også havde til evt nye gæster.
              Der kommer for øvrigt nogle fyre fra Nyborgs tromme-et-eller-andet for at lære flygtningedrengene på Ærøs børnecentre at spille Stomp, det bliver spændende!
              Mht Lieder uden sanger: hvad stiller vi op med Mendelsohn-Bartholdy? Hans 8 hæfter med Lieder ohne Worte? Han må jo være godt ude at svømme, ikke mindst med Venezianisches Gondellied!🙂 Og hans søster Fanny, der bidrog med “Duett für Tenor und Sopran, mit den Fingern zu spielen”? Vi skriver 1832, i sidstnævnte tilfælde, mens Felix først med Hæfte 2 benyttede titlen “Lieder ohne Worte” i 1835.

              AagePK

              Tuesday, May 17, 2016 at 8:03 UTC

            • Beredne spiller selv mens de rider? Så må jeg se igen! Det er interessant – og fornuftigt at man laver instrumenter, som mindsker risikoen ved et hestehop eller lign.!

              Tænk engang at deltage i WWI (og for polakkernes vedkommende også WWII) med hest – og lanse. Det er dybt tragisk bortset fra at Mattias reddede livet.

              Det er særligt beretningen om børnenes langdans og Færøerne, der fanger interessen og som giver et hint i min søgen! og beretningen om hvad der så skete, da man gik over til Ole Sad På En Knold Og Sang … det er måden at børn får rytme i kroppen.

              Men det, jeg taler om, er noget som ikke rettes op ved at alle skråler med på samme melodi eller danser langdans. Jeg tror der er en glidende overgang, iøvrigt – og de fleste kan lære det. Men jeg har som nævnt haft en skolekammerat som trods 12 års marsch i skolens gymnastiktimer aldrig lærte det. Jeg har også set nogen på grænsen til en meget uheldig tilstand (psykose, kaldte man det) have problemer med at finde en langsom takt. Jeg gætter at det er noget med “mani” som i manio-depressiv, det er “kedeligt” at slå takt i langsomt, hvilende tempo. Vi mærker det hos mange normale mennesker, der ikke finder behag eller ro i musik, der hviler. Min søn, som er vokset op med musik, kunne en overgang ikke få nok og prøvede at spille 3-4-5 rytmer samtidig, hvilket for en udenforstående lyder som kaos.

              Donald

              Tuesday, May 17, 2016 at 10:49 UTC

  3. Jeg har ikke noget at bidrage med i denne rytme-samtale, men jeg kom, da jeg læste kommentarerne, til at tænke på at empati-fænomenet kan spille en rolle. Hvordan skulle vi kunne gå i takt, hvis vi ikke kan leve os ind i andres reaktioner? Og dog, måske er det bare cellerne der kan. Se artikel om “Da livt lærte at gå i takt” – https://www.information.dk/1999/11/livet-laerte-gaa-takt

    Jørgen

    Sunday, May 15, 2016 at 13:16 UTC

    • Uha, der er så meget psykologi i det der med at marchere i takt, om ensretning kontra individualisme, Gleichschaltung og hvad har vi. Alt kan misbruges, og alt kan gøres på smukkeste vis, hvis man har et fælles mål om at gøre en god figur. Jeg hadede, når 5 kompagnier i rap marcherede fra kassernen og hen ad vor gade, mens de skrålede om “Oh, du schöner Westerwald”. Til gengæld var det flot, når jeg som knægt var med Farmor til vagtparaden på Amalienborg, og garden tak op i rødt.

      AagePK

      Monday, May 16, 2016 at 6:42 UTC

    • Tak for dette link, Jørgen – det er meget interessant! Jeg er glad for alle kommentarer – også sideblik, og associationer. Jeg tror at rytme, sådan som vi oplever det i dans og musik, er en måde at udtrykke empati, men det er også en evne, som har noget at gøre med tidsoplevelse.

      Den elev, som jeg følte at jeg måtte opgive, fordi han ikke kunne slappe af og klappe eller slå takt har jeg så ofte undret mig over – kunne jeg have gjort mere? AagePK mener at man kan lære det.

      Det er et mærkeligt fænomen.

      Donald

      Tuesday, May 17, 2016 at 1:34 UTC

      • Jeg ser godt der er meget socialpsykologi i at gå i takt – og meget andet, som Aage påpeger.
        Jeg tror jeg i en forstand mangler rytmesans. Som barn gik jeg til klaverundervisning, men kunne ikke holde rytmen, hvor jeg måtte tælle 1 2 3 4 igen og igen. Det holdt jeg ikke til længe. Mon jeg var for anspændt i situationen? Måske. Jeg havde ikke succes med at lære at danse. Mon jeg også her var for anspændt? Måske. Siden fandt jeg ud af at jeg i nogen grad oplever musik via den kinetiske sans. Det medfører at jeg giver mig til at “dirigere” – og da kan jeg godt følge musikken. Hm.
        Yngstebarnebarnet kan umiddelbart give sig til at danse til alt slags musik, ældstebarnebarnet kan ikke helt på samme måde.
        Musikpsykologi har jeg ikke beskæftiget mig med som sådan – men her er et link til den korte version (et andet link følger i en kommentar for sig selv): http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Musikteori_og_musikp%C3%A6dagogik/musikpsykologi

        Jørgen

        Tuesday, May 17, 2016 at 6:40 UTC

  4. Jørgen

    Tuesday, May 17, 2016 at 6:42 UTC

    • Begge link er interessante, Jørgen. Gyldendal-encyclopædien samler ord, som vedrører den psykologiske side af musikkens teknikker, virkemidler og sociale aspekter, og det andet link fortæller om forskningsforsøg, som “stritter” i øst og vest.

      Jeg tror at det at lære at “danse” er meget afhængigt af den motoriske tilstand, – hvis man har sprunget kravlestadiet over, har man ikke samme slags balance i kroppen, som børn, der har kravlet på gulv – og måske også op og ned på sofaer, senge, plæner, og andet “blødt” og ufarligt.

      Men et danseinstitut for voksne, som jeg frekventerede med stor fornøjelse for 50 år siden, fortalte at det er en fordel at finde sin egen rytme – og fortalte om unge mennesker, som stod og dansede med små bevægelser ved biografer, der spillede musik i en højtaler udenfor. Netop lysten til at “dirigere” når man hører musik (jeg og de fleste andre har det også på den måde) er jo tegn på at du har rytmen i kroppen.

      Den person med “arytmi”, som jeg undrer mig over, kunne netop ikke finde en håndbevægelse og endnu mindre en fodbevægelse, som kunne passes ind i en musikalsk rytme.

      Donald

      Tuesday, May 17, 2016 at 10:40 UTC

  5. Du burde måske, foruden Hohenfriedberger og The Return to the Palace, se The Swedish Mounted Band of the Royal Lifeguards: de spiller Finska rytteriets Marsch, i et stort telt, til hest. med en helt utrolig flot klan, kun signalhorn, trompeter, barytonhorn og tubaer, 4 af hver.
    Tager du AM III 121 AMS “Kavallerie-Präsentiermarsch med, vil du se de blå husarer, med hvid-sorte flag på lansen, i billeder fra ca. 1.Verdenskrig. Deres skaberak er blå-gule, med blåt nældeblad i gult: Slesvigs farver og holstensk nældeblad. De ligner ellers de danske blå husarer.

    AagePK

    Tuesday, May 17, 2016 at 13:06 UTC

    • Jeg får jo travlt AagePK! Og hvis jeg skal ordne haven, blad, være hjemmehjælper og iøvrigt som minimum vedligeholde mit klaverspil og forebygge ondt i ryggen, så kan jeg desværre ikke nå at se alle de video’er. Til gengæld fandt jeg ud af at bestille Mens Kalle … på bibliotek.dk og håber at få tid til at læse den. Jeg har haft en bog liggende siden November, hvor jeg er nået til side 100. Ikke godt for sammenhængsfølelsen!🙂

      Donald

      Wednesday, May 18, 2016 at 23:55 UTC

      • Alt det meget ingen når,
        gråner mange menneskers hår!
        Glæd dig alt det du formår
        over alt det lidt du når!

        Om det så er den tid, man bruger til at forklare, hvad man ikke kan nå, eller hvor travlt man har. For det når vi jo nok.🙂

        AagePK

        Thursday, May 19, 2016 at 7:32 UTC

        • Jeg har ellers hørt at de græske philosopher skulle have fundet ud af at det var nederlag og ærgrelser, som bevirkede at vi ældes (de kendte selvfølgelig ikke til biologisk ældning af cellerne og de yderste DNA — nej det måtte jeg lige slå op: det er telomerer i hver ende af chromosomerne, som bliver kortere ved hver celledeling! når de er meget korte, kan cellen ikke dele sig mere. (Vild formering, d.v.s. cancer, bliver derfor oftest stoppet af cellernes egen biologi).

          Interessant at der er opstået sådanne mekanismer.

          Endnu mere interessant og lidt gådefuldt er det, hvordan man “aflæser” DNA (man kan jo ikke se DNA-bestanddelene i mikroskop). Jeg husker en forsker på RUC som på anmodning forsøgte at forklare, men blot indførte endnu et mysterium: Man aflæser DNA ved at tilsætte bestemte proteiner … og det er en halv sandhed.

          Desuden er der problemet: Hvor meget af DNA aflæser man. Det viser sig hvis man ser ordentligt efter i Eske Willerslev indslag om menneskets fortid, at man som regel ikke analyserer (sekventerer) alle dele af cellernes DNA.

          Fra https://www.nia.nih.gov/health/publication/genetics-aging-our-genes/what-happens-when-dna-becomes-damaged

          During cell division, the telomere, a stretch of DNA at each end of a chromosome that doesn’t encode any proteins but instead protects the protein-encoding part of the DNA, becomes shorter.

          Donald

          Thursday, May 19, 2016 at 8:24 UTC

          • Hov-Hov-HOV! Hvad har grånende hår med fænomenet aldring at gøre? Min gode ven herreekviperingshandleren fik grå hår, før han blev 40, min kone før hun var 50. At jeg så i tirsdags spurgte min frisør, om han kunne, om der var kommet flere grå hår, fordsi jeg for ganske nyligt var blevet morfar, og han ganske uforblommet svarede, at det ikke var til at se, da de jo alle var grå i forvejen, er noget ganske andet: grå hår afspejler ganske enkelt erfaring, ok?🙂
            Så kan Telemachos mene, hvad han vil!

            AagePK

            Thursday, May 19, 2016 at 10:56 UTC

            • TILLYKKE!!! ja grå hår afspejler erfaring.🙂

              Donald

              Thursday, May 19, 2016 at 11:04 UTC


Comments are closed.