Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for May 11th, 2016

Det er som om vandet fra forårsregnen først kommer nu

Da jeg gik en aftentur efter pligterne (passer x’en med dårlig ryg) hørte jeg en klukken fra skråningen ved Kaprifolievej. Et vandløb ved siden af trappen klukkede og rislede – en skøn lyd.

For et par måneder siden var alt ovenpå skrænten vådt. Når man gik udenfor stien, var der 10 cm. dybe vandpytter i græsset, når man gik på stien, var den blød og smattet. I dag var den hård og fast, stien, og også græsset, som var køligt mod fødderne. Vandet må være løbet ned gennem jordlagene, hvor der åbenbart er et eller flere ler-agtige lag, og ned til gruslagene fra morænetiden.

Man ser vandet som et lille vandløb på stranden - det er ikke altid tilfældet

Man ser vandet som et lille vandløb på stranden – det er ikke altid tilfældet

Ser man efter, har vandløbet været kraftigere og har oversvømmet trappen, tømmeret, “gulvbrædderne”, er våde.

Til venstre har vandløbet lagt jord og vand - og der er jo frugtbart, så der gror straks græs indover trappetrinene

Til venstre har vandløbet lagt jord og vand – og der er jo frugtbart, så der gror straks græs indover trappetrinene

Meditation over atmosfæren og paddehatte

Meditation over atmosfæren og paddehatte – billedet er meget uskarpt

Desværre fungerer hverken autofocus eller manuel fokus tilfredsstillende nu. Og det er ikke muligt at få en bedre version af dette “bridge”kamera – en bro mellem lommekamera og stor tungere kameraer – uden at man får et med trådløs dit og dat, og det ønsker vi ikke her på stedet. Man må nøjes med at glæde sig over farverne.

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, May 11, 2016 at 11:00 UTC

Posted in Blogosofi, Hav, Vandbyggeri

Tagged with