Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Nonviolent National Defense

Link til website “A Force More Powerful …

Most stories of nonviolent action have been about movements to win rights or overthrow authoritarian regimes. In Denmark the challenge was different. The Danes used nonviolent action as a form of national defense against an invader. The resistance was not strong enough to defeat the German war machine – that was left to the military of the allied countries – but it protected Danish society and culture and frustrated Germany’s efforts to exploit Danish resources.

The first stirrings of resistance were expressions of Danes’ national identity. For example, students refused to speak German in language classes. “Songfests” brought people together to sing traditional Danish songs. In all these ways Danes asserted their autonomy.

Men jeg søgte forgæves efter rævekagerne mod frihedsgrupperne efter WWII.

Husk lys i vinduet.

Skrivefelt …

Nationalmuseet - Frøslevlejrens museum

Frøslev lejren, foto lånt fra Nationalmuseet

Frøslev lejren, foto lånt fra Nationalmuseet

Written by Donald

Wednesday, May 4, 2016 at 4:00 UTC

Posted in Blogosofi

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det her kan blive en meget, meget lang kommentar, så jeg må hellere passe på:
    Min far sad i Helligåndshusets bibliotek på Strøget, da han læste jobopslag om en lederstilling ved Flensborghus Bogsamling. Hans ældste bror var i England, hans ældste søster i Chicago, og lillebror var sammen med Anker Jørgensen lige sluppet fra Næstved Garderhusarkasserne og derfra i modstandsbevægelsen. Min far var mindre krigerisk, så han tog en rask beslutning: han tog til Flensborg og kæmpede en dansk kulturkamp inde i Tyskland. Og trivedes ved det. Så han blev i Sydslesvig til sin død.
    Undervejs lærte han bl.m.a Jørgen Mågård, bibliotekar i Padborg, at kende. Jørgen skrev bogen om Frøslevlejren. Vi kom der meget som børn, og legede godt med deres 2 søde døtre. Senere mødte jeg en del af de indsatte fra Frøslevlejren.
    En, jeg ikke mødte, var Kirketerp. Til gengæld blev hans datter en god veninde, og derigennem lærte jeg hans enke at kende. Som kunne fortælle noget mere om, hvad der siden skete.Han var en af de forholdsvis mange læger, som sad der. Efter befrielsen tog han til Flensborg og arbejdede for Dansk sundhedsvæsen i Sydslesvig, der holdt til ved Frueskoven. Der kom jeg også en del. Så måske har jeg mødt ham som spæd. I hvert fald arbejdede Kirketerp ufortrødent for at lindre blandt de mange tusinde flygtninge, der var skyllet op i Sydslesvig de sidste krigsår. Og på trods af de utroligt mange nazist-topfolk, der efter krigen satte sig på administrationnen i området, lige meget, om det var sygehuse, politi, domstole: de var overalt, og mange havde virkeligt grimme sager på samvittigheden. Men Kirketerp og hans fæller, også de gamle frihedskæmpere, der drev Dansk Kørselstjeneste, arbejdede ufortrødent en stille kulturel kamp, sammen med sydslesvigske demokrater, danske såvel som tyske, for at vise, at man kommer længst med demokrati. Og det holder den dag i dag.
    Du burde læse min fars: Tidehverv, eller som den også hed: Mens Kalle var i krig. En stribe kroniker udgivet i bogform, om tiden lige før og efter befrielsen, som oplevet af en københavner i Sydslesvig. Men den findes kun antikvarisk.

    AagePK

    Tuesday, May 10, 2016 at 6:11 UTC

    • Det var en dejlig kommentar, passende lang. Jeg ville gerne sætte den på som et indlæg idet jeg tror at søgemaskinerne ikke “kigger” i kommentarerne.

      Bogen af Poul Kürstein kan findes ved søgning på bibliotek.dk men jeg får en fejl når jeg vil bestille den. Jeg prøver igen senere (med en anden browser og alt muligt) men har lige nu andre vigtige gøremål. Når jeg finder den, vil jeg bringe nogle indlæg – der står det er en samling kronikker.

      Donald

      Tuesday, May 10, 2016 at 13:30 UTC


Comments are closed.