Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for May 2016

Er skovløber en truet art? (flere billeder fra mandagens tur)

Hvordan skal det gå for skakspillere, når ordet løber ikke mere findes i en ervhervsmæssig betegnelse? Skal skakbrikken “løber” omdøbes til cykelbud eller ordonnans?

Hvorfor nedlægger man skovløberhuset? Hvorfor har man ikke længere en skovløber, som skal sørge for at holde stier og hjælpe med at organisere skovarbejde?

Svaret er blandt andet at man ikke dyrker skov til erhvervsmæssig udnyttelse længere. Danske skove er ikke særlig rentable, men de har værdi for byboerne som rekreativt område, og for luften. Hvor meget skov skal der mon til at rense luften efter morgentrafikken i København?

Man mener også at artsdiversiteten bør hjælpes ved at træer får lov at rådne og lave områder får lov at blive mose og eng.

Enghavehus 15.juni 2012

Enghavehus 15.juni 2012

Enghavehus hedder dette skovløberhus, som blev tømt o 2015 og som nu rives ned

Skovløberhuset blev tømt 2015 og rives nu ned

Det ser ikke særlig pænt ud, når taget er væk og vinduer og døre er ribbet

Det smukke indtryk er væk, når det står ribbet for tagsten, vinduer og døre

Det som overrasker mig mest er faktisk at dette hus ikke er særlig stort målt med nutidens øjne. OK – en bungalow på 86 m² er heller ikke stor og kan dog være rammen om en familie. Især når der er tagetage og kælder (jeg har prøvet det i 4 år).

Her er billeder af nogle af de ting, som en skovløver havde ansvar for:

B60530-savet-passage-m-5192

B60530-Gribso-vindfelle-am-5183

B60530-natur-raadner-m-5165

B60530-insekttre+svampe-m-5198

B60530-vindfelle-port-m-5194

B60530-kommet-igennem-vindfelle-m-5196

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, May 31, 2016 at 11:33 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Siv i Gribsø II og ejendomsret

Grib som i gribskov er ikke en henvisning til en ådselsæder fugl, men til jord, som ikke ejes af nogen bestemt, altså, oprindeligt en art fællesareal. Senere bliver det jo kongemagten, som “ejer” disse områder.

Hvis man har tilbøjelighed til at tænke i sociologi, jura og psykologi er dette det rigtige øjeblik at stoppe op og tænke over ejendomsret, folkevandringer og invandrer-integration.

Store Gribsø er en dystropisk dystrof sø (skriver Naturstyrelsen i sin Gribfolder om Gribsø) hvor vandet er lidt brunligt pga. mikroskopiske partikler af biologisk art. Man kan ikke se bunden, som på det dybeste er 11 meter nede.

Søen har ikke noget afløb, men leverer vand til Frederiksborg Slotshave gennem gravede kanaler (nu rørlagt).

På det lave vand er der siv og åkander - undtagen her hvor børnene sopper, når der er skovtur til grillhuset

På det lave vand er der siv og åkander – undtagen her hvor børnene sopper, når der er skovtur til grillhuset

Her kan man bedre bedømme vandets farve på det kun få centimeter dybe vand

Her kan man bedre bedømme vandets farve på det kun få centimeter dybe vand

B60530-Gribskov-grill-igang-m-5171

B60530-Gribskov-grill-m-5173

======================================================================

B60530-Gribso-aakander-olie-paa-vandene-m-5191

B60530-Gribso-aakandestedet-m-5167
======================================================================

I forrige indlæg (hvor billede er fra 2. Maj) kan man se sivene begynde at vokse, jeg fik ikke den een måned gamle sivskov med i mandagens billedflod, – bare til orientering – der er noget at komme efter en anden gang. Jo forresten – man kan se sivene (faktisk de samme som fra 2.maj) på det nederste billede til venstre.

Som sagt er det mest for at have en slags fotodagbog, at jeg lægger billeder med kommentarer her, men jeg takker meget for en kommentar i ny og næ.

Written by Donald

Monday, May 30, 2016 at 23:23 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Siv i Gribsø

Forårssolen når ned til bunden af søen

Forårssolen når ned til bunden af søen

Written by Donald

Sunday, May 29, 2016 at 23:23 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Her boede jeg kun i 10 år – KUN?

Det er svært at følge vandrerens rute, hvis man ikke kender stederne, men lad mig nøjes med at fortælle at det første billede viser at jeg har parkeret hvor jeg plejede at parkere køretøjet, når jeg besøgte min mor i mit gamle barndomshjem. Den store villa er en af mange extremt flotte bygninger i området, som var et rigtigt rigmandsområde – og stadig er.

Den store bygning foran en stor legeplads indeholder også store, smukke lejligheder, og kommunen har udnyttet det grønne område på en rigtig kreativ måde – statuen af den indiske danserinde har stået der i alle årene. Er den ikke smuk?

De 10 år dengang var jo en livstid. Nu når man er sidst i 60’erne er det som om man skal passe på at 10 år ikke forsvinder mellem fingrene som en sandkage til eftermiddagsthe.

Written by Donald

Saturday, May 28, 2016 at 13:13 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Memory Lane med sideblik til siloen

Med vanlig forsinkelse. Jeg har så mange billeder både fra en tur til Frederiksberg Kirkegård og fra foråret heromkring, men jeg vælger de, der kan hjælpe mig til at huske den forløbne, smukke uge, og som forhåbentlig kan være lidt af en udfordring for beskueren. Hvad forestiller det …

B60525-FrbgAlle-Citroen-C1-rm-5063

B60525-BettyNansen-Teat-m-5065

B60525-Asgaardsvej-m-5066

B60525-Frbg-Alle-nytskilt-p.Betty-m-5069

B60525-Frbg-Alle-storfamiliehus-m-5070

B60525-Frbg-Alle-smukt-stort-hus-m-5071

B60525-Frydendalsv-fra-kirkeg-m-5072

B60525-Frbg-Kirkeg-Guldregn-m-5073

B60525-Nellygravsten-niroser-m-5076

B60525-Frbg-Kirkeg-blomsterflor-vGravst-m-5077

B60525-Frbg-Kirkeg-borgvilla-rm-5078

B60525-Frbg-Kirkeg-Cityscape-m-5083

B60525-Frbg-Kirkeg-Cityscape-m-5086

B60525-Frbg-Alle-cityscape-m-5088

B60525-Amicisvej-nytskilt-m-5089

B60525-hilsenfraNelly-ej-sele-bode-m-5110

======================================================================

Når man har lavet så mange indlæg her, må man somme tider tænke over om man kan finde en overskrift, som er lidt anderledes.

Siloen på et af billederne er på Kongens Bryghus – området. Den blev bygget ca.1955 mens vi skolebørn sad på skolebænken overfor, bænke med pult med låg og plads til blækhus – blæk måtte vi dog ikke få! for det var noget værre griseri, det var vi for små til. Og så blev der overfor bygget silo ved at en byggeplatform blev lagt – et par meter armeret og støbt, så blev platformen med støbevægge hejst op og processen gentaget, indtil dette enorme monstrum stod og kunne rumme meget mere byg end der var brug for til malt, hvidtøl og maltøl og almindeligt øl.

Siloen lå på det område, der kaldtes “Kongens Bryghus”. Malteriet, Kongens Malthus (et navn som jeg ikke kan verificere ved opslag, søgning via Google mv.) lå lidt længere mod øst på den anden side af Vesterbrogade, nede ved Sorte Hest Kroen.

Siloen er blevet til boliger, ligesom siloer en del andre steder i DK, Aalborg, vistnok, og det må være sket mellem 1990 og 2000, er mit gæt. (Verificeret!)

Er der ombyggede siloer i din by? Gad vide om NAG (Nordsjællands Andels Grovvareforening) her i byen kunne tjene nogle millioner på at siloen blev til boliger. Der er interesse for boliger i Helsinge, selv om der er et stykke vej til Københavnstrup.

Written by Donald

Friday, May 27, 2016 at 12:52 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Tyskerne var bange for krigsfangerne

Når man læser verdenshistorie om WWII er der somme tider bemærkninger om at alle krigs-kyndige meget tidligt i forløbet vidste, at tyskerne ville tabe. Men tidspunktet varierer.

De mest fremmelige siger, at Hitler tabte krigen, da tyskerne på hans ordre invaderede Rusland i Juni 1941.

Nogle mere rabiate siger endda at tyskernes nederlag kunne forudsiges efter Slaget Om England Juli-Oktober 1940, hvor luftwaffe bombede London og havnene langs Østkysten – og hvor Briterne lykkedes at klare sige igennem trods tabet af knap 1000 menneskeliv ved bombardement af Coventry i November 1940.

De mere neutrale udsagn mener, at man i December 1941 efter Pearl Harbor kunne forudsige, at tyskerne ville tabe, når Amerikanerne gik ind og optrappede støtten til Briterne.

Derfor har det undret mig, at historikerne også kan fortælle, at modstanden mod de allierede fortsatte og at der endog i December 1944 var en situation i Belgien hvor Hitlers tropper (generaler) troede, at de kunne få overtaget, og, på grund af logistikken, kunne have fremtvunget noget andet end total kapitulation (The Battle of the Bulge.) Men tabt – det var krigen, og det vidste generalerne allerede 3 år tidligere.

Og The Bulge kostede omkring 20 tusinde dræbte Allierede, formentlig samme eller flere tyskere. Hvorfor dette blodbad når intet kunne vindes?

Men må med undren spørge: “Hvorfor opgav tyske menigmand ikke i Januar 1945? om ikke måneder eller år før?” AagePK har en gang imellem anbefalet en bog, som nedenstående er afbildet, som et svar: Den almindelige tysker var bange for krigsfanger, og var bange for at de Allierede ville være lige så umenneskelige som de selv havde været. Eller rettere, deres lands magthavere.

Russernes behandling af krigsfanger var måske anledningen til denne frygt.

Det er dér, at Kurstein lader en lærer fra Kiel træde ind.

En bog om den sidste del af krigen af Poul Kürstein

En bog om den sidste del af krigen af Poul Kürstein

Denne bog giver en del af svaret ved at beskrive krigen som andet end generalernes slagmark; vi er tættere på logistikken, som jo var den afgørende faktor i krigens slutfase. Russiske krigsfanger, styret og passet af kommandanten i en fangelejr, var en god arbejdskraft for civilsamfundet. (Man kan læse uddraget ved at klikke på billederne, skriften er læselig på en stor skærm.)

Russerne ...

Russerne …

Tyskerne var bange for krigsfangerne

Tyskerne var bange for krigsfangerne

Bogen er letlæst, måske fordi den er holdt i en næsten munter tone – meget stor kontrast til de emner, som omhandles. Måske giver den mere et billede af en munter civil tilværelse end et sandfærdigt billede af krigens forsyningslinier.

Den kan bestilles via bibliotek.dk. Den har kostet 19.75 engang i 1960’erne, en formue for en bog dengang …

Written by Donald

Thursday, May 26, 2016 at 0:41 UTC

Posted in Blogosofi, Brok

Tagged with

Blomstrende træer, rød kastanie

Det er et spørgsmål: Er dette en alle med kastanietræer, som har røde blomster?

Det er et spørgsmål: Er dette en alle med kastanietræer, som har røde blomster?

Written by Donald

Wednesday, May 25, 2016 at 1:04 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,