Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sædskifte – folkeskole, 50’erne og nutiden

Jeg måtte lige genfinde stedet hvor Farmer omtaler sædskiftet i midten af 1900-tallet: Korn (dvs vårbyg) græs og roer. Roerne og græsset, fandt jeg ud af, kom med i billedet i midten af 1800-tallet som reaktion på at kartoflerne fik skimmel. Farmer skrev:

Vårbyg var min barndoms eneste kornart. Vi kaldte ganske enkelt vårbyg for korn.
Vinterhvede var for risikabelt i en tid, hvor det ikke var muligt at forebygge og bekæmpe bladsvampe, jorden var for god til rug og havren gled i min tidligste barndom ud sammen med hestene.
Sædskiftet var dengang i 1960-erne i al sin enkelhed: Vårbyg, græs og roer.

I folkeskolen lærte vi børn ca 1956 lidt om landboreformerne, udflytningen og ophævelsen af stavnsbåndet, og Frihedsstøtten mindede os om stavnsbåndets ophævelse – tænk at man kunne være bundet til en herregård som en slags slaver! Frihedsstøtten står foran Hovedbanegården, som man ofte passerer. Desuden hørte vi om sædskifte, som man drøftede på landsbyernes tingsted, før udflytningen gjorde at den enkelte bonde kunne gøre det, han mente var bedst, uden at skulle spørge alle de andre. Vi lærte om de fire kornsorterarter, om at man nu havde sorter, som gav mere udbytte; aks så vi kun når man kunne købe juleneg (hvede, som man bandt til altan eller vindue, så gråspurvene fik noget at spise i vinterkulden.)

Her er nogle (forsinkede) billeder fra Marts og begyndelsen af April:

4.Marts: Stadig sneklatter i skellet (og der graves for reparation af dræn)

4.Marts: Stadig sneklatter i skellet (og der graves for reparation af dræn)

4. Marts: man ser søgegrav for dræn

4. Marts: man ser søgegrav for dræn

10. Marts: gråvejr, ingen vækst, stadig vådt

10. Marts: gråvejr, ingen vækst, stadig vådt

19. Marts - smukke aftener, jævndøgn

19. Marts – smukke aftener, jævndøgn

20. Marts - er det ikke lidt grønnere (lyset farver selvfølgelig planterne)

20. Marts – er det ikke lidt grønnere (lyset farver selvfølgelig planterne)

30.Marts

30.Marts

12. April - Samme mark, men fra den modsatte kant /fra syd mod nord

12. April – Samme mark, men fra den modsatte kant /fra syd mod nord

Written by Donald

Saturday, April 16, 2016 at 12:27 UTC

Posted in Mark

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “Intet er som i gamle dage; især ikke hukommelsen.” Sikkert Storm-P, men meget viist, uanset kilden.
    Det var ikke hvede, man satte som neg til fuglene, af samme årsag, som Farmer skriver: hvede var mange steder i landet for risikabel en afgrøde. Så det var havre, som jeg selv har høstet med selvbinder for at sælge til juleneg hos juletræsforhandlerne. FDB, Coop nuomdage, var også interesseret, men: de ville have det i små neg, maks 30 cm i længden og 10 cm i omkreds, eller sådan noget. Og i plastikpose, på paller i display. Der stod jeg af. Jeg skulle da også passe min skole.
    Så andre fik den gesjæft.
    Hvede er stadig et problembarn: vi ligger på den nordlige grænse, selv med nye sorter skal der en del sprøjtninger til, kernerne er blevet større, men det er frøhviden, der fylder, den er der ikke meget protein i, så må man overfodre for at kimen indlejrer lidt mere, og så løber der for meget kvælstof ved siden af. Hvis den da ikke fordamper direkte op i luften: læg mærke til, hvor hurtigt de perler af NPK, der spredes ud over vejen, forsvinder, især i tørvejr med høj sol. Eller løst leveret på logulvet, det svinder dag for dag, så man kan se det.
    En nabo havde dyrket byg efter byg på samme jord i over 20 år: han måtte da sprøjte oftere, og gøde mere, måske også pga at han ikke havde dyregødning at smide i jorden for at opretholde humus andelen; det var jo først midt i ’70erne, det begyndte at blive almindeligt at snitte halmen. Så der var et godt trin ned i marken fra kørevejen efterhånden. Mange brændte halmen på marken, det var det nemmeste. Dog med en vis risiko for naboen, der ikke havde høstet. Så kom harvede, senere pløjede striber marken rundt, og til sidst forbud. Der var en tyrkertro på, at halmen kostede ekstra kvælstof for at kunne omsættes, men det var jo kun de første år, så var det lige som at sætte penge i banken. Humusbanken.🙂

    AagePK

    Saturday, April 16, 2016 at 15:22 UTC

    • Nej, hukommelsen er ikke hvad den har været!😀
      Ja, jeg har faktisk oplevet halm-afbrænding mens jeg boede her. Det er næsten ikke til at forstå. Det første større halmfyr så jeg i Nysted, Hansestad på Lolland, i 1986. Fantastisk at man kunne bruge halmen til noget! Den skulle godt nok presses og tørres, eller omvendt, men alligevel.

      Jeg må lige afsted på en cykeltur – solen skinner igen🙂

      Donald

      Saturday, April 16, 2016 at 16:51 UTC

  2. Havre var godt til hestene. Havren er ikke så energirig som de andre korn-arter, men giver god struktur i maven. Køerne fik en blanding af byg og havre, og grisene fik ren byg. Alle 3 dyrearter fik oveni et proteintilskud.
    Hestene via hø/græs. Køerne ditto plus roer og biprodukter fra planteolieproduktion. Grisene restprodukter fra mejeriet samt soyaskrå.
    Det er sådan set samme fodring i dag. Blot er byggen, for en dels vedkommende, erstattet af hvede. Hveden er mere energirig, men har især et underindhold af de essentielle aminosyrer lysin, methionin og cystein. Disse kan i dag tilsættes foderblandingen, så behovet dækkes, selvom hveden fra naturens hånd giver underforsyning.

    Det smarte ved hveden er, at den er den bedste kornart (bortset fra majs) til at udnytte solenergien.
    Reelt er planteavl jo blot grønne solceller, vi ruller ud om efteråret/foråret og tager de opladede batterier hjem i høst.

    Lige en lille venligt ment korrektion til dit indlæg (en fejl, som desværre ses stadig oftere): Hvede, rug, byg og havre er kornARTER. Inden for hver kornart er der så en række kornSORTER, som fremkommer ved nye krydsninger inden for den enkelte art.
    I år dyrker jeg f.eks. hvedesorterne Torp og Benchmark i de marker, hvor jeg har kornarten hvede.

    -Og så er der selvfølgelig som altid undtagelsen som bekræfter reglen: Det lykkedes for vel snart 50 år siden at krydse rug og hvede, så der “opstod” en ny art: Triticale. Den er sådan en mellemting og dyrkes kun ganske lidt i DK og globalt.

    Farmer

    Sunday, April 17, 2016 at 5:11 UTC

    • Tak for uddybningen! Det er klart at det var de fire (gamle) kornarter, som vi lærte noget om, ikke de sorterne. Jeg har læst på din weblog, Naturjournal, om de forskellige sorter, og det er altid interessant at se.

      Jeg husker af en eller anden grund at ostefabrikker og mejerier leverede valle tilbage til griseavlerne – det gør man vel stadig, men er der ikke også en hel industri, som bearbejder de forskellige foderemner til færdige blandinger? Nå – det kunne jeg jo strengt taget selv slå op, men lige nu er der ellers nok at tage fat på!

      Donald

      Sunday, April 17, 2016 at 13:15 UTC

  3. Jeg tror da også jeg lider af fejlen kornsorter.Så tak til Farmer for korrektionen til kornarter.
    Sædskifte tænker jeg ofte på, men mest i forhold til en lille køkkenhave og de par poser kartofler jeg snart skal til at lægge. (Endnu hedder de ikke liggekartofler, men varer vel ikke længe før også det er moderne dansk). Dels er det svært at huske nøje hvor kartoflerne var sidste år og dels kan det ikke helt lade sig gøre at følge den 3-årige sædskifteregel. Jeg håber på det bedste – og under alle omstændigheder fornøjer eg mig hvert år med nyopgravede kartofler af egen avl.

    Jørgen

    Wednesday, April 20, 2016 at 14:11 UTC

    • Jeg har haft svamp i jorden der, hvor der var kartofler. Jeg tror faktisk at den kan vare i mange år, for det er jo ikke sikkert at man lige får gravet alle kartoflerne op.

      Donald

      Wednesday, April 20, 2016 at 15:03 UTC


Comments are closed.