Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Still Leben == Still Living and Kicking

Ja ja det er ikke en oversættelse.

Ingen af denne slags ting existerede - kunne ikke laves, da jeg blev født

Ingen af denne slags ting existerede – kunne ikke laves, da jeg blev født

Ja jeg skal nok følge med tiden …

Written by Donald

Tuesday, April 12, 2016 at 0:00 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Bist Du stillfertig?

    AagePK

    Tuesday, April 12, 2016 at 7:28 UTC

    • Hmmm … En søgning på “stillfertig” giver mig kun misvisende henvisninger (fra Google) til Amazon.de:
      Auszug
      Seite 199 : … holding the paper. Chris Fertig will still have to represent you at …Zufällige Seite in in diesem Buch.

      Donald

      Tuesday, April 12, 2016 at 9:01 UTC

    • Men generelt kan man om min situation sige at jeg næsten er færdig med at være syg – det går bedre, men jeg har stadig bihulebetændelse og mere tinnitus end sædvanligt. Men det går.

      Still fertig? Allerede færdig? Eller betyder det “parat til at lave still-billeder”?

      Donald

      Tuesday, April 12, 2016 at 9:02 UTC

      • Nahh, det var så heller ikke en over-, snarere en undersættelse: en hjemmetysker, forvist efter ’45, for mindre pæne ting, skrev en del literatur, eller var det litter-ratur? I hvert fald var hans tyske sprog ikke sådan helt rigtigt: om sønderjyderne skrev han, at de var “stillfertig”. Han troede, det var det tyske ord for stilfærdig. Det er det så ikke. “stillen” betyder at amme, “stillfertig” kunne så opfattes som : rede til at amme.
        Men det er de færreste sønderjyder, altså.🙂

        AagePK

        Tuesday, April 12, 2016 at 11:52 UTC

        • Asmus Wilhelm Jürgensen hed manden, Asmus von der Heide var hans nome-du-guerre som propagandist, og en fæl nazist.
          Forøvrigt: da DR flyttede provinsradioen til Aarhus, og Preben Heide blev skærmtrold, blev han drillet med kælenavnet Preben auf der Heide, og det var da ikke så pænt, vel?

          AagePK

          Tuesday, April 12, 2016 at 12:00 UTC

          • Mon ikke de snarere har haft noget andet, noget rødt eller noget Goethe i tankerne? Eller Schubert, som vel er den der har gjort Goethe berømt (haha) Röslein Röslein Röslein rot, Röslein auf der Heide.

            Manden kan jo ikke gøre for at han hedder det samme som den hedenske Asmus, du just nu har berettet om !🙂

            Donald

            Tuesday, April 12, 2016 at 15:51 UTC

            • Röslein er jo en barsk sang om en voldtægt, noget lignende Savage Rose’s Evening Child: Sah ein Knab’ ein Röslein stehn, så truer han med at “plukke Rosen”, selv om hun protesterer:”Ich steche Dich!” “Ich breche Dich!” svarer han, og så er den blomst plukket.
              Og Schubert spillede piano dertil.

              AagePK

              Tuesday, April 12, 2016 at 17:49 UTC

            • Sorry: A Girl I knew

              AagePK

              Tuesday, April 12, 2016 at 17:57 UTC

            • @AagePK: Ja det er en forfærdelig sang, når man nu skærer det ud i pap eller forklarer det for en nordsiællandsk pensionær.
              Det vidste jeg jo egentlig godt, men det er lissom man vågner, når man ser det på tryk (eller på skærmen).

              Den kendte jeg ikke, Savage Rose, The Girl I Knew:

              Donald

              Tuesday, April 12, 2016 at 19:23 UTC

        • Stilfærdig – det havde jeg aldrig gættet. Det er morsomt som sprogfornemmelse og automatisk ord-analyse fungerer, jeg tænkte ved denne lejlighed på at “still” på tysk – såvel som English – betyder omendskønt. Eller noget. Ud over at det også (på begge sprog) betyder at være lydsvag, tavs, ubevægelig, just akkurat som på dansk.

          Donald

          Tuesday, April 12, 2016 at 15:48 UTC

  2. Med hensyn til, om de afbillede varer er AD eller PD (Ante Donald eller Post Donald): min mors slegfred Knud Windberg, var ingeniør og havde i en meget lang årrække arbejdet for Dansk Thermoplastisk Industri, først som produktudvikler, siden som repræsentant i Sverige og Tyskland. Han fodrede mig med viden, hver gang jeg bare kom til at nyse ordet plastik. So here goes:
    Allerede i 1530 udviklede Bartholomæus Schobinger kaseinplast. Han var alkymist, og de har jo æren for en forfærdelig masse opdagelser og opfindelser, især indenfor kemien; det var dog ofte først eftertiden, der fandt på at gøre opdagelserne brugbare.Baekeland og andre eksperimenterede med kaseinet og det blev i 1872 til Bakelit, og 1885 Galalith. Som igen i 1912 blev til de første fuldsyntetiske dæk, af Buna-kautsjuk.
    Polystyrol blev opfundet af apotekeren Eduard Simon i 1839. 1835 havde Victor Regnault skabt det første PVC, Klaffe fik patent i 1912. 1918 fik Otto Röhm patent på Plexiglas. Som skabt til fly-industrien. PET kom i 1941, og det kunne jo både bruges til sodavandsflasker og Terylene. Du har garanteret gået i terylene-bukser!
    Så kunststoffer har en lang og spændende historie. Den er ældre, end man umiddelbart skulle tro. Og en del starter jo med andre lidt kunstige stoffer: den der klips husker jeg som brugt som poselukker i min barndom, men lavet af papir og ståltråd.😉

    AagePK

    Wednesday, April 13, 2016 at 19:31 UTC

    • ¡@AagePK! Oh! Ja jeg skal love for at du er blevet fodret med viden! Noget af den kolliderer lidt med min viden, om ikke andet så i ordvalget, idet jeg mener at bakelit var betegnelsen for hærdet eller stivnet gummi, som kunne støbes til alle mulige “moderne former” – noget som min generation blandt andet husker fra telefonrør på drejeskive telefoner (og fra radiokabinetter og mange andre ting). Men den opfattelse af bakelitens bestanddele og tidlig produktion rimer ikke med hvad der står i Wikipedia.

      Den eneste forbindelse til gummi synes at være firmaet Bontoon Rubber Company, som lavede små isolatorer (på størrelse med sennepsfrø) for Weston Electrical Instrument Corp. – og der står ikke at de brugte latex til det. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det var for noget “bagt gummi” som jeg tidligere har læst om – måske finder jeg det senere.

      Med den smule viden jeg har om kunststoffer, kan jeg godt regne ud at man har blandet alt muligt sammen for at få støbematerialer og at man derved har fået materialer med forskellige egenskaber. Helt nyt for mig var at man kunne lave syntetisk-gummi til bildæk allerede i 1912.

      I Jyske Lov, 1. bog, §27 står der:

      Hvis nogen har en slegfred i gårde hos sig i tre vintre og åbenlyst går til sengs med hende, og hun råder over lås og lukke og åbenlyst spiser og drikker med ham, da skal hun være hans ægtehustru og rette husfrue.

      Andre steder er slegfred ikke betegnelse for kvinden, men for forholdet. Det lyder egentlig meget rimeligt idet ordet slegfred-kvind også findes i ODS.

      Pistol med bakelit-fyld i skæftet:

      Donald

      Wednesday, April 13, 2016 at 20:17 UTC

      • Jo i en.wikipedia, plastics, fandt jeg flg. forklaring, ikke bakelite, men ebonite:

        Rubber

        Natural rubber is an elastomer (an elastic hydrocarbon polymer) that originally was derived from latex, a milky colloidal suspension found in specialised vessels in some plants. It is useful directly in this form (indeed, the first appearance of rubber in Europe was cloth waterproofed with unvulcanized latex from Brazil). However, in 1839, Charles Goodyear invented vulcanized rubber; a form of natural rubber heated with sulfur (and a few other chemicals), forming cross-links between polymer chains (vulcanization), improving elasticity and durability.

        In 1851, Nelson Goodyear added fillers to natural rubber materials to form ebonite.

        Donald

        Wednesday, April 13, 2016 at 20:44 UTC

        • Og det var Goodyears patent, man fra Baekelands side nok har været ude på at bryde, og så også slippe for at gå ud og lede efter gummi. Engelsk wiki har om Bakelite, at opfinderen fyldte alt muligt i som tilslag for at granske hvilke materialer, der duede til hvad. Jeg mener, at pistolskæfter endda fik noget asbest rørt i. Altså fiberforstærket thermoplast.
          I tysk wiki skal du slå “Buna (Kautschuk)” op: navnet er sat sammen af Butadien og Natrium. Buna-Werke i Schkopau var en del ag IG-Farben. De blev berygtede, da de under 2 Verdenskrig byggede en satellit ved Auschwitz, kaldet Auschwitz-Monowitz.
          Efter at min far og Knuds kone døde, flyttede min mor over til Knud. Jeg kom meget i hjemmet allerede længe før, da jeg gik i skole med Knuds drenge. Men gift blev de aldrig.

          AagePK

          Wednesday, April 13, 2016 at 21:59 UTC

          • Det blev min kollega og gode ven skolebetjent Morten heller ikke, som han sagde, det er nok at have været gift én gang.

            Donald

            Wednesday, April 13, 2016 at 23:10 UTC


Comments are closed.