Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vinter, tø, løvspring, forår

Hvad hedder årstiden lige før løvspring?

Er denneher kejserbusk sprunget ud eller hvad? For bøgen er der en regel om at bladet skal være foldet ud til en størrelse af en enkrone - forresten hvilken slags énkrone?

Er denneher kejserbusk sprunget ud eller hvad?
For bøgen er der en regel om at bladet skal være foldet ud til en størrelse af en enkrone – forresten hvilken slags énkrone?

Mange knopper farver hegn og skovbryn, pilekrat ved vandhuller og vandløb

Mange knopper farver hegn og skovbryn, pilekrat ved vandhuller og vandløb

Written by Donald

Monday, April 11, 2016 at 1:01 UTC

Posted in Ord

Tagged with

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hrm… det er da et svært spørgsmål, men jeg tror, jeg ville kalde det løvspring og så lade løvspring komme deri som en underkategori.

    Stegemüller

    Monday, April 11, 2016 at 5:39 UTC

    • Jeg savner bare et ord – jeg synes at det er så specielt smukt at komme ud på mark og fjord eller kystskov en solskinsdag i marts-april og se hvordan træernes kroner ændrer en smule farve efterhånden som knopperne vokser og knopskæl – og vistnok også barken på nogle planter – ændrer farve og signalerer forår🙂

      Donald

      Monday, April 11, 2016 at 8:27 UTC

  2. I Danmark er der da kun defineret 4 årstider; ikke som hos samerne, der har 8, vel?
    Løvspring er godt nok den tid på året, hvor bladene folder sig ud, men: hvilket blad på hvilket træ afgør tiden? Det skifter jo noget hvert år. Derfor er påsken jo heller ikke en årstid, den må også rette sig efter naturen, i dette tilfælde Månens hældning og placering. Og vore årstider er astronomisk bestemt ud fra den gregorianske kalender, de afgrænses af jævndøgn og solhverv.
    At man så kan have sin egen, private mening om årstiderne, ser man jo bl.a på bryggeriernes tradition for sæson-(andet ord for årstid)øl: Juleøl, påskeøl, vinterøl, sommerøl osv.🙂

    AagePK

    Monday, April 11, 2016 at 5:57 UTC

    • Ja, 4 årstider – bedre end ingenting!

      Så du Farmers indlæg om at for 50 år siden såede man vårbyg og sædskifte var byg, roer og en ting til, formentlig raps? man turde ikke så vinterhvede (som i disse år vistnok er en af de vigtigste afgrøder) fordi den hærges af sygdomme, når det er fugtigt.

      Hvilket træ? Det må kunne afgøres på samme måde, som når man siger “Een svale gør ingen sommer”, ergo må det være ti svaler, som signalerer at sommeren er over os!

      Påsken er selvfølgelig en helligdag, og påsketiden er karakteriseret ved udspring af påskebryg.🙂

      Vores årstider er godt nok bestemt af månederne, officielt. Men også det er åbenbart vanskeligt at blive enige om. DMI havde nu et morsomt indslag om at nogen anser 1. Marts for at være den første forårsdag, andre siger jævndøgn.

      Men jeg kan nu godt se det praktiske i at lade foråret være bestemt af datoerne: 20-21. Marts begynder foråret, basta.

      Kunne vi ikke vedtage, at tø er når sneen er smeltet, og evt. rimfrost forsvinder inden klokken 12.
      Løvspring er når liguster og ribis har blade på størrelse med en negl?
      Og egentlig synes jeg at foråret først er når bøgens blade springer ud (sidst i April, først i Maj). Det andet, med April som forårsmåned, må være “tidligt forår”.

      Nej det er håbløst at finde et ord for alting.

      Donald

      Monday, April 11, 2016 at 8:39 UTC

      • Tø er når sneen er smeltet? A’hva? Tø er en proces, der afstedkommes af temperaturen, hved hvilken sneen smelter, bagefter er det jo vand!🙂
        Det minder mig om min gamle dansklærer i mellemskolen, der i denne situation ville have sagt:” … og en paraply er når det regner!”
        Og det er Jordens stilling i forhold til Solen, der bestemmer tidspunktet for forårets indtræden. Ikke månederne. Og det er officielt: jævndøgn kaldes den stilling ud fra den kendsgerning, at ved indtrædelse af jævndøgn har Jorden en chance for at få tilført mindst lige så meget energi fra Solen om dagen, som der forsvinder om natten, og stigende frem til solhverv. Og SÅ er det sommer.
        Det var formentlig rug, Farmer angav: den kan problemfrit dyrkes år efter år, på Hindsgavl i 20 år uden sygdom. Vi lod vore får græsse den nye rug sidst på efteråret, begyndende vinter: fårene var glade, rugen buskede mere, og var mindre udsat for sneskimmel. Det var efter lokal skik og brug.
        Mht mønter: det skal være en 1-krone uden hul i!🙂

        AagePK

        Monday, April 11, 2016 at 11:27 UTC

        • Jeg troede man sagde at det var thø-tid, ligesom the-tid. Eller lissom te-tid. Te er jo også en slags noget andet lissom lærerens paraplui.

          Tø er også musik. Hør hør hvor det tør.

          Når vinteren rinder i grøft og i grav, det er jo ikke årstiden, der løbe i grøfterne, men vandet fra sneen.
          Den der tør, tier. Eller noget.

          Men tø bliver altså også brugt som en slags lissom tidsangivelse på linie med løvspring. Synes jeg. Nu er det tø. Kan man ikke sige det?

          I. Tø, en ell. (sj. i rigsspr.) et (Elkjær. HA.113. jf. Smaaafhandlinger til PThorsen. (1942).99). [tø?] alm. uden (art. og) flt.; flt. d. s.: 3 Tøe, en Tøe i hver Maaned. Cit. 1784.(smst.93). (ænyd. d. s., glda. thøø, sv. tö, no. tø (dial. tøyr), oldn. þeyr, tøvejr, holl. dooi, jf. eng. thaw; til II. tø)

          En tø?!

          … der indfaldt . . ved de aarsens tiider en stoer tøe.

          Isen blev siddende paa Vinduet; indtil at Kulden den 20. Januarii formindskedes i Luften, og Figurerne paa Vinduet forsvandte ved Tøen.

          De vakte, de hvide og blaa Hyacinter, | en Graad af Tø i mit Hjærtes Vinter.

          Det er da smukt! Men uha, nu gik ODS-serveren ned og jeg kan ikke se om der virkelig ikke er exempler på at tø er en tid. Det er det jo ikke i de ovenstående exempler. Men smukke, det er de, citaterne, især det sidste.

          — Ja Jordens stilling i forhold til Solen afgør hvornår solens varme er størst på denne plet, medens skyer og vind afgør, hvordan temperaturerne er på jordoverfladen. Selvfølgelig er det ikke månederne, de er jo bare en måde at holde styr på jordens stilling.

          Donald

          Monday, April 11, 2016 at 13:16 UTC

          • og Ekstra Bladet tør, hvor andre tisser, ja-ja. Og der er faktisk noget, der hedder en tø-hø, ifølge Niels Hausgaard.
            Men tiden, hvor tøen optræder, hedder tøbruddet. Det er altså perioden. Vi havde et større tøbrud i 1989. Efter den kolde krig. Tø-hø!🙂

            AagePK

            Monday, April 11, 2016 at 17:52 UTC

            • Ja – det var jo det! tøbrud!

              Hvad hedder så den tid, hvor gæslingerne pynter i kæret og pilebarken skifter farve? Skifter pilebarken farve eller er det noget jeg bilder mig ind?

              Donald

              Monday, April 11, 2016 at 20:06 UTC

  3. A propos størrelsen på bøgens blade slog det mig pludselig i går, at størrelsen på moderne tikroner og tyvekroner svarer temmelig nøje til min barndoms enkroner og tokroner – hvilket fik mig til med gru at tænke, at jeg måske er ved at gå i barndom. Men altså, der kan vist ikke være megen tvivl om, at det er min barndoms enkrone – eller nutidens tikrone – der er målestokken.

    Rasmine

    Monday, April 11, 2016 at 9:32 UTC

    • Ja, bøgens blad skal være på størrelse med 60’ernes 1 krone!

      Ja – det er nemlig rigtigt at de nye enkroner er alt for små, og farven på 10 og 20 kr. er den samme som på de gamle enkroner og tokroner, dalerne. Dengang der kom fem-kronemønter med hul i stedet for 5-krone sedler, var det vist meningen at de skulle være mere solide, give indtryk af mere værdi end dalerne. Så afskaffede man 1-, 2 og 5-ører osv. Var der ikke engang en lille 10-øre med hul-i? og én og to-kroner var så lidt værd, så de måtte blive mindre!

      Mon ikke Kgl.Mønt har ment at de 20-kronemønterne skulle svare til en 2 krone dengang i 60’erne, fordi den “nye” 20-kr. har nogenlunde samme købekraft som datidens dalere?

      Man kan ikke omregne alting og sige at inflationen siden 60’erne er en faktor 10, selv om det passer nogenlunde. På nogle områder er faktoren snarere 15 eller 20.

      Jeg tror også at man har søgt at harmonisere lidt med Euroen, så en 10-krone ligner en Euro-mønt.

      Donald

      Monday, April 11, 2016 at 13:29 UTC

      • Det ville da være yderst upraktisk med danske mønter, der ligner de europæiske, når de ikke har samme værdi! Skulle det måske være en lusket måde at forberede folk på, at kronen bliver afskaffet?

        Rasmine

        Monday, April 11, 2016 at 13:55 UTC

        • Der er lidt forskel, Euro-mønten har en ring, af et andet metal som krans om den indre del i en lidt anden metalfarve, jeg kan ikke lige huske hvordan …

          Ja, jeg mener det er en “lusket måde” at forberede afskaffelsen af Kronen.

          Donald

          Monday, April 11, 2016 at 16:09 UTC

          • Det tragikomiske: Man afskaffer danske småmønter under henvisning til, at værdien af metallet overstiger købekraften; sidst var det 25-øren. Samtidigt slår man på den store tromme for at vi hengiver os til euroen, hvor mindste mønt, centen, er mindre end 7 1/2 øre værd!
            Også i Peru fandt vi mønter lavet af 2 metaller: 5 soles.

            AagePK

            Monday, April 11, 2016 at 17:46 UTC

            • Ja, jeg undrer mig somme tider over at man ikke giver ordentlig information om hvordan pengesystemet er skruet sammen. Kan du (og/eller andre) huske hvordan Information havde nogle spøgefulde artikler (og en tegneserie, Doonesbury) hvor man talte om at betalinger skulle foregå i Krugerrands?! Krugerrands er guldmønter fra Sydafrika, men metalværdien er ikke stor … må lige slå op … essensen af opslaget er:
              Kruger-rand er en sydafrikansk guldmønt, skabt i 1967 for at markedsføre sydafrikansk guld, produceret af den sydafrikanske stat og gyldig som valuta. Den fik stor succes, i 1980 dækkede den 90% af markedet for guldmønter.

              Imidlertid blev den dømt ugyldig i mange stater med begrundelse i modstand mod apartheid [… men der var også bekymring for undergravning af de nationale valutaer.]

              Pga. succes’en fik andre lande samme idé og lavede bullion-mønter [ikke valuta], Canadian Maple Leaf, Australian Nugget, og Kinesisk Gold Panda[!]

              Der laves samler mønter (proof) som koster mere end metalværdien, men også de almindelige krugerrands betales med mere end metalværdien.

              —oooOOOooo—

              Læs evt. mere her : https://en.wikipedia.org/wiki/Krugerrand
              [Kruger-rand] is a South African gold coin, first minted in 1967 to help market South African gold and produced by the South African Mint. By 1980 the Krugerrand accounted for 90% of the global gold coin market. […]

              The Krugerrand was introduced in 1967 as a vehicle for private ownership of gold. Unusual for bullion coins, the Krugerrand was given the status of legal tender[citation needed] or currency. To this end, it was minted in a more durable copper-gold alloy.

              During the great bull market in gold of the 1970s, the gold Krugerrand quickly became the No.1 choice for investors worldwide wanting to buy gold.[7] Between 1974 and 1985, it is estimated that 22 million gold Krugerrand coins were imported into the United States alone.

              This huge success of the Krugerrand encouraged other gold-producing countries to mint and issue gold bullion coins of their own, including the Canadian Gold Maple Leaf in 1979, the Australian Nugget in 1981, the Chinese Gold Panda in 1982, the American Gold Eagle in 1986, and the British Britannia coin in 1987.
              […]
              The South African Mint Company produces limited edition proof Krugerrands intended to be collectors’ items rather than bullion investments. These coins are priced above bullion value, although non-proof Krugerrands also have a premium above gold bullion value.

              Donald

              Monday, April 11, 2016 at 20:02 UTC


Comments are closed.