Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Solen skinner og alligevel var det næsten nattefrost iflg. vejrmeldingerne i går

9. April – jeg kan ikke se den dato uden at tænke “besættelsen blev mindet, gymnastiksal, morgensang, 1953 eller 54 på Rahbekskolen, Frederiksberg, De mørke fugle fløj, ved gry med motorstøj … .” Man kunne godt mærke at de voksne, lærerne, havde nogle følelser i klemme dér.

Temperaturer i nat ned til frysepunktet og måske under, hed det i nogle vejrmeldinger i går aftes. Gid man kunne få lov at sammenligne spådommene med det faktiske resultat:mrgreen: men jeg kan ikke huske præcist hvordan det blev sagt.

Skævinge er det koldeste jeg kunne finde her i nabolaget, lige godt 2 grader (over frysepunktet, altså). Brandelev og Foulum kom ned på én grad over frysepunktet. Man burde med andre ord kunne plante sine sarte blomster ud nu.

Det er max temp og middelvind, som vises på oversigtskortet her

Det er max temp og middelvind, som vises på oversigtskortet her

Skævinge ligger lidt udenfor Hillerød - på banen fra Hillerød til Frederiksværk

Skævinge ligger lidt udenfor Hillerød – på banen fra Hillerød til Frederiksværk

Written by Donald

Saturday, April 9, 2016 at 11:11 UTC

Posted in Vejr

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Selvom jeg først er født i 1963, husker jeg også altid på 9. april og begivenhederne i 1940. Jeg har læst en del om besættelsen, så både 9. april og 4/5. maj siger mig en hel del. Jeg ville gerne have oplevet 4. maj om aftenen.

    Stegemüller

    Saturday, April 9, 2016 at 12:54 UTC

    • Ja, vi er jo nok nogle stykker, som husker, fordi vi har været i berøring med WWII på en eller anden indirekte måde – Jeg synes det er svært at forstå fordi det er svært at få et helhedsbillede, og det er endnu sværere at forstå hvordan de politiske strømninger var før og efter krigen.

      Man får et meget bedre billede ved at læse om det – og ved de mange gode dokumentarer, som er “sluppet løs” de sidste 15 år.

      Men der er en anden virkelighedsfornemmelse når jeg husker, hvordan jeg kunne mærke de voksnes reaktioner.

      Den virkelighedsfornemmelse er som en 4-farve niche i et sort-hvid billede af en tid, hvor Tyskland var “organized crime”, som en dokumentar udtrykker det.

      Donald

      Saturday, April 9, 2016 at 21:56 UTC

  2. Vi havde kortvarig rimfrost lige omkring solopgang.
    Men det var kun i jordhøjde. De blomstrende mirabeller tog ingen skade.
    Og krigen. Jeg tjente i 1970-erne hos en bestyrer, som under krigen var aktiv i modstandsbevægelsen. Det har påvirket mig meget.

    Farmer

    Sunday, April 10, 2016 at 3:55 UTC

    • @Farmer – der er stor forskel fra sted til sted – endda fra mark til mark, frosten i jordhøjden er jo afhængig af farven på marken, om der er bliver udstrålet mere eller mindre infrarød varme.

      Det ser ud som om Fyen har haft lidt højere nattetemperaturer, men man må ikke tage målestationernes tal helt bogstaveligt fordi temperaturerne er afhængige af så mange forskellige ting. Men det samlede billede er det bedste fingerpeg, vi kan få.

      Jeg gætter at de nysåede marker klarer sig alligevel – krydser fingre!

      Donald

      Sunday, April 10, 2016 at 11:17 UTC

  3. Jeg er selv for ung til at have oplevet krigen og jeg kender kun få som har kunne fortælle lidt om den gang, men det påvirker alligevel. Det er jo en del af vores historie, som vi har fået fortalt om, både i skolen, men også gennem medierne.

    Jeg ved så ikke om der var nattefrost i går, men har til morgen var det sorte havebordet hvidt og græsset meget hvidt her til morgen🙂

    Kari

    Sunday, April 10, 2016 at 8:49 UTC

    • Men jeg har jo heller ikke oplevet selve krigen, jeg er bare født så tæt på, så spørgsmålene meldte sig konstant: Hvad lavede min mor og far da de rejste fra Tehran til Moskva, Petersburg og Stockholm? Hvad lavede min onkel, hvorfor så lærerne så alvorlige ud, og nogle af dem med smertelige blikke, når de fortalte hvad det betød at “de mørke fugle fløj”?

      Men de nye dokumentarer giver et meget bedre billede af forholdene end de små private erindringer🙂

      Jeg håber at jeres planter klarer sig – det er ikke godt for stedmoder at der kommer rimfrost. Græsset skal nok klare sig🙂

      Donald

      Sunday, April 10, 2016 at 11:20 UTC


Comments are closed.