Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ting vi tager som en selvfølge, strøm og helbred

I morges gik clock-radioen i stå midt i en drøm og jeg faldt i dyb søvn igen. Det skulle også være godt for immunsystemet at man sover godt og grundigt. Og man skal såmænd være glad for at man overhovedet kan gå, når man så vågner efter at have sovet godt og længe.

Jeg skulle så genstarte computersystemerne – og det morer mig lidt, det må være en erhvervsskade, det er selvfølgelig en vigtig opgave for en IT-specialist at vide, hvordan man starter systemerne og hvordan det gøres bedst muligt.

Jeg brugte ca. en halv time på at få systemerne igang igen, og en halv time mere på at checke diverse ting.

Men nu bruger jeg 10 minutter til at filosofere over, at man så ofte siger “det behøver du ikke at vide”.

Er det kun mig, der får røde knopper, når jeg hører den sætning?

Hvad med de registrerings-nummerplade-scannere (godt ord igen) som sidder rundt om i landet og sørger for, at vi ikke forsvinder … (¿ var det ikke for at hjælpe os senile bilister at de blev sat op? Så man kunne finde os igen og køre os hjem igen?)

Behøver politiet at vide, hvor vi allesammen er? Jeg er glad, hvis man på den måde kan spore indbrudstyve og voldsmænd, kan man det? Det behøver jeg at vide for at kunne tage stilling til brugen af ny teknik.

Written by Donald

Tuesday, April 5, 2016 at 11:17 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg kan heller ikke lide “Det behøver du ikke at vide”. Jo jeg behøver at vide det hele, ellers kan jeg ikke trække vejret; jeg vil ikke sættes tilside i et hjørne som ignorant.

    Stegemüller

    Tuesday, April 5, 2016 at 17:02 UTC

    • Man kan jo ikke tage fornuftige beslutninger, hvis man mangler sikker viden.
      Men som Rasmine skriver, så kan man også få for meget information.

      Balancen er egentlig ikke så svær – meget stor viden kan forklares på ganske enkle måder.

      Donald

      Tuesday, April 5, 2016 at 21:20 UTC

  2. Vi er sikkert en del, der ikke kan lide ikke at få fuld og ren besked. På den anden side: Hvem kan rumme grundig viden om alting? Licentiaten fra En Dansk Students Eventyr gjorde i sin tid et uudsletteligt indtryk på mig. Man er selvfølgelig nødt til at sortere og sætte grænser, for elllers bliver man låst fast.

    Rasmine

    Tuesday, April 5, 2016 at 18:28 UTC

    • Licentiaten er genial! Han genopfinder skrivetøjet ved at filosofere over pennekniven og fjer’en (gåsefjederen).
      Men problemet med Licentiaten er jo at han glemmer, hvad han egentlig kom for! Og han forbedrer ikke pennekniven, men opdager blot at der er tusinder af mennesker, som har arbejdet med at forbedre stål, smedning, slibning, skaft osv.
      🙂

      Donald

      Tuesday, April 5, 2016 at 21:22 UTC

      • Der kan man se! Det er slet ikke min opfattelse af ham. Licentiaten har ikke glemt, hvad det var, han skulle, men han går så meget i dybden med at finde frem til det perfekte skriveredskab, at han ikke kan komme i gang med at skrive sin afhandling. Genial er han aldeles ikke efter min opfattelse, men mangler i ekstrem grad praktisk sans og sund fornuft. De fleste kan opfinde ting, som de har brug for til et eller andet formål (nødløsninger), men Licentiaten insisterer på at genopfinde den dybe tallerken med det resultat, at han aldrig får sin suppe.

        Rasmine

        Wednesday, April 6, 2016 at 5:57 UTC

        • Jajada, jeg synes han er afsporet og lidt vanvittig! Men det må man være for at være genial! Han er forløberen for opfindelse af tastaturet, stålpressen og blikdåsen.
          Nej jeg ved godt hvad du mener, i den praktiske verden er han helt fortabt og uden sund fornuft. Hans interesse for skriveteknikken skyldes ikke opfinderens trang til forbedringer, men er snarere udtryk for en “overspringshandling” – kan man finde et bedre ord for det? Divertifikation, afsporing, tankeflugt, frygten for at blive færdig, angst for at skulle noget, tryghed ved ingenting at være …

          Donald

          Wednesday, April 6, 2016 at 6:18 UTC

          • Det kan måske ses som overspringshandlinger, men jeg tror egentig, at han mere skal ses som en karikator af en verdensfjern videnskabsmand, der går i detaljer med alt, ikke blot det væsentlige.

            Rasmine

            Wednesday, April 6, 2016 at 12:57 UTC

            • Ja, indrømmet, han er afgjort en karikatur af én, der går i ligegyldige detaljer. Grunden til at jeg protesterer er, at det somme tider kan være overraskende, hvor interessante ting man finder i opmærksomhedens små sidespring; jeg mindes ofte en historie, som vores religions-historie lærer fortalte, om at en forsker havde undersøgt muse-urin og havde fundet ud af at den ændrer sig, når musen bliver drægtig. Det var da ligegyldtigt, ikke sandt, fristede han klassen af 24 drenge i alderen 12-13 år. Jojo. Men det var altså det, som førte til de første graviditetstest, som kunne afsløre om en kvinde er gravid!🙂

              Hov i øvrigt fandt jeg ordet jeg søgte efter, “divertification” er selvfølgelig “afledning” på dansk.

              Donald

              Wednesday, April 6, 2016 at 15:51 UTC

  3. Jeg kan bedre lide den mere humoristiske variant, som dog har en lidt anden betydning: “Det vil du slet ikke vide”🙂

    Ellen

    Tuesday, April 5, 2016 at 19:16 UTC

    • @Ellen ::
      Ja, hvis den bliver sagt på et passende tidspunkt, så er den OK🙂

      Donald

      Tuesday, April 5, 2016 at 21:22 UTC

  4. Jeg elsker at få ting at vide. Jo mere nytteløs viden jeg får, desbedre husker jeg den. Hvilket ikke altid er heldigt

    ilhja

    Thursday, April 7, 2016 at 19:42 UTC

    • Du kan heldigvis se det med et smil! Jeg kan godt forstå hvad du mener med at huske underlige ting, men jeg tror faktisk at det er en fordel, man kan bruge. Du kender sikkert godt historen med at lege detektiv, når man har glemt hvor man har lagt noget: Man husker hvordan man kom hjem – og “spiller” filmen i den rigtige retning, husker skridt for skridt, hvad man lavede. Det er meget, man kan huske, men det er selvfølgelig i form at mentale billeder, som kan være mere eller mindre tydelige.

      Når man skal lære noget, som man virkelig gerne vil huske, så må man “arbejde” for det, og huske “forfra og bagfra”, prøve alle mulige kombinationer. Det går hurtigt, når man er 15 år! Men når vi bliver ældre, kræver det en helt anden indsats, somme tider bliver man endda “afbrudt” af uvedkommende erindringer.

      Donald

      Friday, April 8, 2016 at 8:52 UTC


Comments are closed.