Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Er det askelag i skrænten, og hvor gammel er aflejringerne i denne skrænt?

En smal sænkning i skrænten gav anledning til navnet Hareskåret - tilsyneladende helt uofficielt, men jeg tror dog jeg har det fra et ældre Målebordsblad

En smal sænkning i skrænten, hvor folk let kunne komme ned til vandet, gav anledning til navnet Hareskåret – tilsyneladende helt uofficielt, men jeg tror dog jeg har det fra et ældre Målebordsblad

Moræne-ler har vi lært at kalde det som børn, alt det, der er i jorden under 2-6 meters dybde, og som man lejlighedsvis kunne se, når der blev gravet et fundament i København. (Dengang i barndommen for 65 år siden slet ikke så ofte som nu.)

Men moræneler kan være mange ting, og istiden, som vi vel tænker på som en uforståelig fortid, varede ca. 100,000 år. Det er lidt mærkeligt at tænke på hvad slags liv der udfoldede sig ved Nilen, Eufrat & Tigris og Ganges i perioden omkring 9000 FvT (BC), og mens det liv udfoldede sig, trak gletscherne sig langsomt tilbage fra et Danmark, som må have været vådt og i løbet af få år bevokset med birk, ask, pil, og græsser – og som må have været tillokkende for især fugle og fisk.

Weichsel-istiden (i Skandinavien), Wisconsin (i Nordamerika), Devensian (i Storbritannien) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca. 9.600 f.Kr. Wisconsin/Weichsel/Devensian/Würm-istiden begyndte omkring 115.000 f.Kr.[1] og nåede sit højdepunkt omkring 18.000 f.Kr. I Europa nåede den skandinaviske iskappe ned i det nordlige Tyskland.

Er dette et askelag i moræneleret?

Er dette et lag af vulkansk aske som er faldet ned i havet og har farvet moræneleret?

Er det askelag? Ses det tydeligere i denne optagelse? (Kan klikkes større)

Er det et lag af ler farvet af vulkansk aske? Ses det tydeligere i denne optagelse? (Kan klikkes større)

Written by Donald

Saturday, March 19, 2016 at 11:26 UTC

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvis det er aske må der have været mange ildebrande. Ellers ville det vel ikke have været så tyk? Eller er der andre forklaringer.

    Jørgen

    Saturday, March 19, 2016 at 18:52 UTC

    • Undskyld Jørgen, jeg skulle have skrevet vulkansk aske. – Noget, som jeg har hørt om at man kan se på skrænterne på Fur (og måske Mors).

      Donald

      Saturday, March 19, 2016 at 21:15 UTC

  2. Ler er aflejringer i vand: hvert forår, når gletsjer-floderne revjordlagene under gletsjeren med ud i flommen, afsattes først stor sten, så grus, og længst ude sand og til allersidst ler. I dybt vand sank lerpartiklerne lige så stille sommeren og næste vinter, og næste forår kom der saå nye forsyninger. Det lagde sig i lag, kaldet varv. I lergrave kan man se disse varv, der som årringe i træ kan tælles, og bliver det; derudover finder man pollen i disse lag, og man kan derfor datere disse, og bestemme, hvilken bevoksning der var på stedet det pågældende år. Det er en lige så vigtig tidsindikator som dendro-kronologien.
    I de forskellige tidsaldre levede der derudover forskellige dyr, også muslinger i dette hav. Pga farven vil jeg mene, at dette blå-grå ler er fra Litorina-havets aflejringer, opkaldt efter strandsneglen littorina, ca 8-9 tusinde år før nutiden.
    I Bolivia, nord for Sucre, var vi i Maragua, end al med utrolige farver i jordlagene: røde, grønne, blå, alt sammen forskellige lerarter, fra dengang, Andesbjergene lå på bunden af Stillehavet.
    På Ærø, ved Voderup, har vi masser af littorina-ler, med indlejrede muslinger af tapes-muslinger.

    AagePK

    Saturday, March 19, 2016 at 20:12 UTC

    • Ja, ler er småbitte partikler af stenarter som kan “slemmes op i vand” og danne mudder. Men jeg har hørt at man kan se lag af aske i moræneleret på Fur, (Tina’s far skulle være god til at fortælle om det) og derfor tænker jeg at dette ler også kunne være farvet af at aske – vulkansk aske, skulle jeg have skrevet – er dumpet ned i havet og er faldet til bunds sammen med lidt sand og litoriner osv.

      Men dateringen må være 8-9000 år før vor tidsregning, ja, hvor Weichsel-Isbræerne havde trukket sige tilbage og efterladt et bakket (men dog fladt) landskab af ler med tunneldale og med “krøllede” lerlag, som dog nogle steder kan aflæses og give os et tids-perspektiv.

      Iøvrigt tror jeg at dendro-kronologien har mistet en hel del af sin betydning fordi vækstforholdene er så forskellige rundt omkring i EU; man kan ikke tage et hvilket som helst stykke træ og notere sig simple karakteristika (7 fede og 7 magre osv) – man skal vide hvor træet kommer fra og hvad vej skrænterne vendte. Men til husalderbestemmelse i Schwarzwald var det vist rimeligt godt🙂

      Donald

      Saturday, March 19, 2016 at 21:25 UTC

    • Der må være aske – lag af vulkansk aske – andre steder end på Mors og Fur. Geoviden.dk skriver:

      Moler og vulkansk aske,
      plastisk ler og fedt ler
      fra Eocæn og Oligocæn
      De marine aflejringer fra disse tidsafsnit star-
      tede med dannelse af siltede lerarter og kisel-
      holdige diatoméaflejringer (moler) i det meste
      af det danske bassin og ca. 180 lag af vul-
      kansk aske karakteriserer forholdene (se foto
      nedenfor).
      geocenter.dk/xpdf/geoviden-4-2010.pdf

      Og Wikip. skriver:

      Moleret i Danmark blev dannet for 55 mio. år siden i den geologiske epoke Eocæn.

      Her lå landet 150 – 400 meter under havets overflade. Når diatoméerne døde, efterlod de skaller af kisel (siliciumdioxid), som sammen med lermineraler, gennem nogle millioner år har dannet de lag på havbunden, som vi i dag kalder moler.

      Mellem diatomélagene ses også tydelige lag af vulkansk aske fra talrige vulkanudbrud. Askelagene er nummererede -39 til +140 og er ikke komplette noget sted. Askelagene blev første gang inddelt på Silstrup Hoved med +1 nederst og +140 øverst, typelokalitet for Silstrup Led. Den positive lagpakke er ca. 25 meter tyk og den negative lagpakke (Knudeklint Led) er ca. 30 meter tyk. Da askelagene bliver tykkere mod nord, må vinden have ført asken ned fra vulkaner nord for Danmark. Afstanden mellem askelagene indikerer hvor tit vulkanerne har været i udbrud og tykkelsen af askelagene indikerer styrken af vulkanudbruddet og/eller afstanden til vulkanerne.

      Donald

      Saturday, March 19, 2016 at 21:32 UTC

    • Billedtexten siger: Moler med mørke bånd af vulkansk aske

      https://da.wikipedia.org/wiki/Moler

      Donald

      Saturday, March 19, 2016 at 21:39 UTC

      • Læg mærke til: Moler med MØRKE bånd af vulkansk aske. Og se så tykkelsen. Og læg også vel mærke til de mange tynde lag, varv, som ligger i såvel de gullige lag som den blågrå del. Det kan jo så ikke passe med den betydeligt tykkere del ovre på Sjællands fagre kyster, vel? Eller den tynde stribe aske, som findes i fiskeler, og i kridtet ved Møns Klint. Når en given askemængde, fra Hekla, Oslofeltet eller Krakatau spredes ud over Verden, eller bare Europa, bliver der ikke mange millimetre til Gilleleje.
        Og dendrokronologien har i høj grad en stadig stigende værdi, da man, netop pga klimatiske forskelle, og dermed optimerede betingelser, giver en forskellighed i årringstykkelsen, som er, og vedbliver med at blive katalogiseret: netop derfor kunne man stedfæste vikingeskibene i Roskilde fjord, så originalen til replikaen Havhingsten fra Glendalough kunne stedfæstes til en skov ved Dublin, ved bredden af Glendalough. Hvor der senere, iflg. en sang, sunget af The Dubliners, levede en helgen, der blev så sur på sin husholderske, at han smed hende ud i lough’en:” In Glendalough lived an old saint…”
        Vi var for øvrigt heldige at være med Dr. Margrethe til stabelafløbning af Havhingsten.

        AagePK

        Sunday, March 20, 2016 at 7:04 UTC

        • @AagePK jeg tror at billedernes manglende person til størrelsesorientering forvirrer og gør det vanskeligt at læse billederne – det havde jeg ikke tænkt på. Jeg skulle have anbragt noget, man kender i forgrunden, eller bare sørget for at noget af trappen kom med i billede-2.

          Billedet i kommentaren fra Mors viser heller ikke mennesker og de “mørke bånd” af aske ligner egentlig meget godt den foldede stribe, som jeg spottede i den nedfaldne skrænt. Der er ikke kun tynde striber på Mors, men større, tykkere lag fra en “supervulkan” som er stille lige nu og de blandet op med havdyrenes skeletter osv. – og så bliver de foldet sammen af is og bevægelser.

          Det er interessant nok til at undersøge nærmere, men jeg ved ikke lige hvordan man skal gribe det an. Hvis man graver i skrænten ved Vejby er der nok nogle sommerhusgæster, som bliver nervøse:mrgreen:

          Donald

          Sunday, March 20, 2016 at 14:43 UTC

        • Jeg burde tilføje, at mine billeder af en eller anden grund (aftenlys/mørke og finregn) er temmelig uklare – det gør det ikke nemmere at læse dem.

          Donald

          Sunday, March 20, 2016 at 14:45 UTC


Comments are closed.