Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Togskinnestøj – virker togkarosseriet som en violin?

LINT -- Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen - fra Weiby

LINT — Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen – ab Weiby

Hvordan ville en Tysker (uden kendskab til Dansk orthografi) udtale Vejby?

Nå det var nu noget andet, jeg ville spørge om.

Hvordan kan det være, at IC2 tog laver mindre hjul-mod-skinnestøj?

Siden dengang for 15 år siden da vi i nogle år havde såkaldte IC2 på prøve, har jeg villet undersøge hvordan det kunne være at disse tog, lokalbanernes IC2 (som er noget andet end DSB’s IC2/4) ikke støjede. Det er klart at det har noget med hjul og affjedring at gøre, men alligevel, det er jo stål-hjul på begge konstruktioner. LINT toget er bedre end de ældre Y tog, men er ikke lydløse og heller ikke lugtfrie.

Er det affjedringen, som opsuger højfrekvente svingninger inden de når ud til karosseriet, der virker som en violin-kasse og forstærker ved at overføre svingningerne til luften?

Et billede af lokalbane IC2 fra Krungerup

Et billede af lokalbane IC2 fra Krungerup

Written by Donald

Thursday, March 17, 2016 at 11:35 UTC

Posted in Brok

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jørgen

    Thursday, March 17, 2016 at 16:00 UTC

    • @Jørgen: det er nogle interessante aspekter af lydens karakter. Der mangler lidt om togenes konstruktion, idet IC2 (og storebroder IC3) er meget støjfri (eller lydfri). Jeg har ikke hørt noget om IC4, men går ud fra at de laver endnu mindre lyd. Deres “løbeegenskaber” må være helt i top, i modsætning til computer-teknikken.

      Donald

      Friday, March 18, 2016 at 8:26 UTC

  2. Jørgens artikel er ret interessant, og forklarer meget. At designet af strømaftagere, afstand mellem vognene osv er med til at skabe lyd, der pga disharmonier opfattes som støj er jeg med på. Og hjulenes hak og ujævnheder mod skinnernes ditto do ligeledes. Derfor bliver skinnerne jo også slebet med jævne mellemrum, lige som hjulene afdrejes, for at minimere støj og rullemodstand, det sidste også aht brændstofforbruget.
    Men så er der jo også “violinkassens” materiale: om det synger med, mere eller mindre. Eller om banelegemet er med til at forstærke eller bremse lydens vandring. Om beplantningen opfanger lyden. Lyd er energi: jo mere lyd: jo mere energispild. Jo mere ruhed i omgivelserne i form af beplantning, jo mere energi vil der blive fanget i bladenes, kvistenes og grenenes bevægelser, og jo hurtigere vil lyden dø hen. Tag f.eks en tom kirke, og så det samme kirkerum Juleaften, med hundreder af mennesker klædt i tykke vinterfrakker: efterklangstiden forkortes væsentligt: energien fra lyden bruges op og bliver fanget i uldfibre o.lign.
    I modsætning hertil er visse skærme, som Banestyrelsen har placeret langs hovedbanen over Fyn: de sættes i svingninger af forbifarende tog, vibrerer som en violinkasses top og bund, og den forstærkede lyd forplanter sig via jordankrene som en stemmepind ud i jordlagene, der alt efter tæthed kan bringe lyden langt, og komme op i husene langs sporet. Lige som vindmøller, der via den skiftende modstand i viklingerne kan skabe vibrationer, der via fundamentspladen sender rumlelyde langt omkring. Som påvist af Aalborg universitet, og benægtet af vindmølleindustrien. Hvorefter den forrige borgerlige regering skyndsomt fandt andre eksperter, der kunne hjælpe industrien ud af kattepinen.

    AagePK

    Thursday, March 17, 2016 at 21:21 UTC

    • Ja, du har fat i nogle meget væsentlige ting i udbredelsen af lyden. Jeg tror at en del af forklaringen ligger i det man kunne kalde støddæmpernes frekvensområde, altså om støddæmperne i bogierne kan opsuge højfrekvente svingninger. Måske skal der ligefrem dobbelt-ophæng til for at opsuge lydfrekvenserne.

      Donald

      Friday, March 18, 2016 at 8:29 UTC

      • For øvrigt: en tysker vil læse Vejby som Feibi.
        Mon ikke en masse højfrekvent støj ville forsvinde, hvis man beklædte togene med bløde fjer? Tænk på ugler, som flyver så tyste om natten.

        AagePK

        Friday, March 18, 2016 at 14:12 UTC

        • Ja – det må vi prøve! Og hvad med at lade dem flyve henoverskinnerne, altså lave en slags luftpudebåde ud af togene? Hydrofoil, hovercraft – eller Magnetisk Hævning, Maglev:

          Donald

          Friday, March 18, 2016 at 17:32 UTC

  3. Da jeg stod og ventede på at toget passerede vejen tidligere i dag, bemærkede jeg en meget stor forskel på lyden der kom før toget nåede til skinnerne nedlagt i vejen og da det kørte over vejen. Støjen var langt kraftigere, som om den ikke kunne komme væk.

    Jørgen

    Friday, March 18, 2016 at 19:12 UTC

    • @Jørgen: Jeg tror jeg forstår hvad du mener: At skinnerne nedlagt i vejen (i jernbane-overskæringen) gav mere støj fra sig. Det er sikkert rigtigt, og måske er forklaringen at “undergrunden” (jernbane-skærverne, kaldet ballasten) fjedrer mere end de stålkonstruktioner, der plejer at ligge under sporene i en krydsning.
      🙂

      Donald

      Friday, March 18, 2016 at 21:25 UTC


Comments are closed.