Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Dette skib var ikke bygget, da jeg gik ud af skolen

Jeg har svært ved at forstå de mange forandringer, som skyldes ny teknologi. Denne kutter var nybygget, da jeg fyldte 22 år. Den ser ud til at være i drift, og den har både radar og ekkolod, GPS og de moderne kuttere ellers har.

Kutter H 269 set i Gilleleje Havn på molen for aktive fiskere

Kutter H 269 set i Gilleleje Havn på molen for aktive fiskere

Kutter Karen Margrete af Gilleleje, L 423

Kutter Karen Margrete af Gilleleje, L 423 (Og hvad er det for én der hedder 2-356? Kan man hedde det?)

Verden var meget statisk, da jeg var barn og ung. Bygningerne i København blev stående, der kom ikke nye, sporvogne så ud som de altid havde gjort med undtagelse af linie 2, som fik nogle nye fra Düsseldorf, der kørte uden at “larme som en sporvogn”, et udtryk, som overlever i min generation endnu i dag – fx. om gearkasse, som skramler, eller en printer, der af en eller anden grund larmer i papirfremføringsmekanismen.

I går skulle jeg til Gilleleje for at hente min glemte notesbog. Formanden havde også glemt en generalforsamlingsklokke (prøv at slå det ord op) og når jeg er i Gilleleje tager jeg også forbi havnen og køber røget torskerogn eller lign. Og så tager jeg altid et par billeder.

Da jeg prøvede at finde historien om denne kutter, kunne jeg se at den er nyere end den istandsatte Karen Margrethe L 423 fra 1960, som ses på billederne til højre.

Så vidt jeg kan se, er 1968 tæt på at være sidste årgang træskibe. Den nyeste træfærge er (vistnok) fra 1972 eller -73.

Jeg ved godt at verden ikke er statisk, men jeg kan ikke beskrive denne her forventning om at tingene bliver ved med at være på anden måde. I stedet burde man tænkte mere på at alting “ruster” (også kærlighed).

Er tiden en illusion? Opstået fordi nuet er det eneste tidspunkt, hvor vi levende væsener kan skubbe lidt på den ene og den anden vej?

Karen Margrethe og en moderne stålkutter

Karen Margrethe og en moderne stålkutter

Vilhelm, H 458, en smuk båd fra 1888, som blev købt af fiskere i Gilleleje i 1905 - kan laste 12 t kartofler - har fisket i Kattegat, også ved Anholt

Vilhelm, H 458, en smuk båd fra 1888, som blev købt af fiskere i Gilleleje i 1905 – kan laste 12 t kartofler – har fisket i Kattegat, også ved Anholt

Written by Donald

Monday, March 14, 2016 at 21:15 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with ,

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg har det lige omvendt: jeg kan ikke forstå de forandringer, som IKKE skyldes ny teknologi. Altså: ny teknologi er jo netop til for at skabe forandringer, ikk’? Hvorimod gammel teknologi, hvis man udelukkende brugte den, så ville Verden være lidt mere statisk.
    Men selv uden teknologi forandres Verden jo: Planter skaber ilt, dyr skaber kultveilte, og det nedbryder, eroderer, og så kører karrusellen.
    Men har du tænkt på, at urtiden er tiden før klokken blev opfundet? Og allerede før uret havde man kalendere til at måle tiden. Tiden må altså være menneskeskabt.
    Radioens P1 havde en spændende udsendelse om religionernes så vel som civilsamfundets behov for tidsmåling for nylig.

    AagePK

    Wednesday, March 16, 2016 at 6:35 UTC

    • PS: det hedder retteligen dirigentklokke.🙂

      AagePK

      Wednesday, March 16, 2016 at 6:37 UTC

      • Tænk! Ja! Det ord – dirigent-klokke (med bindestreg) kan man finde i Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS).

        Donald

        Wednesday, March 16, 2016 at 10:37 UTC

    • Jamen, altså, øh. AagePK selvfølgelig kan jeg se og mærke og bruge forandringer pga. teknologi, og jeg var måske lidt fremme i skoene, da jeg som sprog- og musiklærer i 1980 viste elever en hjemmecomputer og forklarede princippet for den grundlæggende elektronik-logik, en slags pseudo-forklaring, ganske vist, men i jobbet i radioen havde jeg fået læst en bog om “EDB” fra Politiken, med artikler af flere forskellige forfattere, bl.a. Peter Naur, der lider af international anerkendelse.

      Jeg var også klar over at bilerne ville være fremtidens udfrier af slummen på Vesterbro. Selv om jeg ikke rigtig kendte baggårdene, så kendte jeg både byens smalle og brede gader og jeg kan endog næsten huske den ændring af holdning og mindre børne-larm, når vi børn fik at vide at nu måtte vi gå to og to fordi fortovene var smallere. Der var ikke ret mange biler, men man kunne godt se at det var en hurtigere transport fra punkt til punkt end både hestevogne og tog. S-Togene var hurtigere over længere (by-)strækninger, og endestation Hvidovre blev forlænget til Glostrup, mens jeg var barn. Herlev til Ballerup. Problemet var selvfølgelig at S-togsnettet ikke dækkede hele Københavns urbane område (og slet ikke Amager).

      Engang sagde en anden weblog-indehaver at jeg husker og skriver (godt tak) om barnets måde at se verden, og det kan jeg se at jeg også er begyndt på nu – det må gøres bedre senere.

      På et generelt plan er det klart at alting er bevægelse, intet rum uden tid og bevægelse, men den måde et barn opfatter verden er temmelig statisk, en time er en evighed, en dag er et liv. Et hus, som har stået i 20 år er fra oldtiden. Barnets rejse ind i historien er både spændende og nødvendig.

      Iøvrigt har jeg stadig et gammelt nummer af LIFE magazine, som fortæller hvordan jorden var lava og svovl for milliarder af år siden. Jo, det var klorofyl-idéen, som skabte ilt, og ilten iltede stensubstanser, hvis jernforbindelser blev iltede og skabte rød granit, der er lettere end basalt og derfor flyder ovenpå og skaber uro i kontinental-pladerne, så der er sket mange forandringer, selvfølgelig, hele tiden.

      Jeg har tit drømt om at lave et værk om “ur-tiden”, men jeg kan ikke rigtig spille ur-musik.🙂

      Den tidsmålingsudsendelse har jeg ikke hørt om, men jeg har til gengæld fulgt med i videnskabsdokumentarerne og fik et grin eller to om “meningen med livet” med Stephen Hawking”.

      Donald

      Wednesday, March 16, 2016 at 10:36 UTC

      • Jeg får her foræret, på det nærmeste, muligheden for at citere et ualmindeligt klogt menneske, på Ærø: “Kan man ikke spille ur-musik, må man blive klokker.”😉
        “…om barnets måde at se Verden på…det må kunne gøres bedre…senere” jahh, når vi bliver ældre, bliver vi jo som børn på ny, jo ældre, jo senere, jo bedre. Er det sådan, det skal forståes?😉
        Men mit udgangspunkt var nu din indgangssætning: du kunne ikke forstå de ændringer, der skyldtes ny teknologi. Og jeg ville blot give udtryk for, at det nok også var meningen med ny teknologi. Sommetider må man endda opfinde ny teknologi, fordi den gamle ikke bringer forandringer nok. Som da amerikanerne ville til Månen, Utzon ville bygge Sidney-operaen, og Bjarne Ingells Pyramiden, Bjerget, eller hvad pokker han kalder sin bygning i West 57 midt inde i New York: de sendte en udsendelse om bygningen i går. Det var godt nok mere spændende, end jeg havde regnet med.

        AagePK

        Wednesday, March 16, 2016 at 12:15 UTC

        • Skal det ikke være omvendt? “Hvis man kan spille urmusik, må man blive klokker!”?

          Jeg har flere gange måttet sande at mine forsøg på at udtrykke oplevelsen af tid og ændringer, herunder ny teknologi, mislykkes eller bliver uklare.

          Ja, det er selvfølgelig meningen med teknikken at skabe ændringer MEN – du kan ikke helt regne med formuleringen “meningen med”, for den udtrykker en slags intention. Og nogle ændringer overraskede, fx. håndholdte computere med indbygget computer og grafisk display (såkaldte mobil-telefoner …)

          De ændringer, som bilerne skabte, var formentlig forudset, forstæder med sundere boliger, motorveje og trafikpropper, dødsulykker mv. Men de var ikke helt forudset i det omfang, de har fundet sted, tror jeg.

          Jeg husker en interessant bemærkning fra ca. 1990 om at der ikke blev givet tilladelse til bygning af amtsveje/motor-trafikveje fra Farum til Rågeleje, Gilleleje og Hornbæk, fordi Nordkysten skulle være Københavns grønne lunge, og hvis folk for nemt kunne komme til Nordkysten, ville den blive befængt med virksomheder. Det samme hørte jeg igen i 2005 i forbindelse med regionsplanerne og noget indsigt i lokalpolitikken.

          Jeg så desværre kun slutningen og rulletexterne til Bjarke Ingels blokken i New York. Måske ser jeg det hele on-demand, men jeg er nu ikke så glad for den slags byggerier og slet ikke for New York og andre storbyer.

          Donald

          Wednesday, March 16, 2016 at 15:05 UTC

  2. Tænk, hvis det var generalforsamlingen, der sad med klokken, og ikke dirigenten. Derfor!🙂

    AagePK

    Wednesday, March 16, 2016 at 6:40 UTC

  3. Jeg synes man får det med den teknologiske udvikling fint eksemplificeret i Erics glimrende serie om cementproduktion.

    Jørgen

    Thursday, March 17, 2016 at 8:45 UTC

    • Den må jeg se – den havde jeg ikke opdaget. Jeg ved at Romerne brugte en form for cement til bygning af den fantastisk interessante Pantheon kirke (dengant et tempel) som ligger lidt gemt af vejen i Rom og som heldigvis ikke er blevet smadret i de forløbne næsten 2000 år!!!

      Donald

      Thursday, March 17, 2016 at 11:01 UTC


Comments are closed.