Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Konfliktløsning – Studebjerg Vandværk og gamle minder

Studebjerg Vandværk har en stor herlighedsværdi!  Det ligger ved et natur område og havde oprindeligt flere gode boringer

Studebjerg Vandværk har en stor herlighedsværdi!
Det ligger ved et natur område og havde oprindeligt flere gode boringer – når jeg ser dette billede, tænker jeg på den dag der var syn og skøn af vandværket for ca. 28 år siden

På den anden side vokser krattet op til huset

På den anden side vokser krattet op til huset

Gennem de sidste godt 25 år har Studebjerg Vandværk brugt vand fra Tisvilde, dér hvor Maglemose å løber mod Tisvilde. Der ligger et rensningsanlæg og efter det er åen lagt i rør (og der er bygget ovenpå! sikken en uskik) og åen løber videre ud i Holløse Bredning, Ramløse Å og til Arresø og Roskilde Fjord.

For 30 år siden var der en beboer i Vejby, som klagede over vandets kvalitet og mente at det både var råddent og forurenet. Klageren blev på et tidspunkt støttet af en direktør Bjarne Møgelhøj i en landsdækkende brugsforening (FDB) og denne direktør blev sidenhen fyret – vistnok for at tage på jagt i Polen i arbejdstiden og bruge lidt for mange af foreningens penge. Desuden var hans motiver for at støtte kritikken af vandet formentlig kombineret med at man kunne sælge mere kildevand. Dengang gik der et slogan i reklamebranchen, at hvis man kunne sælge vand til kunderne, så havde man en god, fast indtægtskilde.

I stedet for at løse konflikten mellem vandklageren og de andre andelshavere (brugere) blev historien låst fast i en sag, som endte med at koste en del penge. Det kunne være værre, men det har kostet en del, som det – efter min mening – ikke havde behøvet at koste, hvis man havde lyttet og snakket og afvist klagens substans med det samme.

Men det skal dog siges at formanden for den bestyrelse, som overtog da det var værst engang ca. 1988, var – og er – en dygtig mand, som har fungeret som hegns-mand, d.v.s. konfliktløser ved skænderier mellem grundejere.

Kan vi bruge sagsakterne som manual i hvordan man løser konflikter?

Eftertanke:
Jeg kan huske at jeg dengang spurgte vandværksbestyrelsen om man ikke skulle lægge boringerne væk fra vandskellet, men i stedet besluttede bestyrelsen og ingeniørfirmaet at bore lige over vandskellet og jeg fik blot besked på at det var grundvandet 200 meter nede, og det havde ikke noget at gøre med overfladevandet. Forsåvidt rigtigt, der kan være forskel. Og så er det alligevel ikke rigtigt, som det har vist sig; de steder, hvor man borer i nærheden af vandløb er der altid mere vand (også 200 meter nede)(Historien er selvfølgelig meget længere).

Written by Donald

Sunday, March 13, 2016 at 2:00 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ja, man kan og skal: i modsætning til den nuværende regering, der kun vil se fremad, og intet vil lære af de fejl, de begik allerede i den forrige borgerlige regerings tid.Og der var mange!
    Men det kræver så sandelig også, at man har kilderne på plads: Møgelhøj kom jo til, fordi forgængeren og hans lystige svende brugte for mange af FDBs penge, og arbejdstiden, på jagtrejser. Møgelhøj brugte til gengæld tiden på at indføre mere, og billigere økologi i FDB, det gjorde ham ugleset. Desværre er det lidt småt med historieskrivningen på FDB/Coops egne sider, og wikipedia har også mangler. I Samvirke har man heller ikke brugt mange sider på at præsentere formandskandidater, eller lade dem komme til orde. Der er en underlig lukkethed, lige som i FDM: der tegner direktøren hele billedet, og skriver ledere, og fremfører krav på medlemmernes vegne: det burde da være den folkevalgte.
    Sådan er der så meget mærkeligt i Dagens Danmark.

    AagePK

    Monday, March 14, 2016 at 8:53 UTC

    • AagePK

      Monday, March 14, 2016 at 8:57 UTC

      • Yes tak for link. Jeg fandt to artikler om vandsagen, den ene fra 2000 den anden fra 2009.

        Det drejer sig i al korthed om, hvorvidt Birthe Lundquist blev forgiftet af vand fra det lokale Studebjerg Vandværk i Vejby, og om skaderne på hendes helbred kan bevises at stamme fra vandværksvandet. Samt om hvorvidt det lille nordsjællandske vandværk tav om sandheden.

        Selv er Birthe Lundquist efter mange års utrættelig kamp mod systemet fortrøstningsfuld: – Jeg KAN ikke tabe, siger hun.

        Birthe Lundquist blev landskendt efter en tv-udsendelse i 1986. Sagen har nu verseret ved domstolene i 15 år, bilagene fylder ni tykke ringbind, og fire-fem professorer har været hørt som sagkyndige gennem de hele 23 retsdage, der er gået forud. Ifølge Birthe Lundquists advokat, Jytte Thorbek, rummer sagen en lang række principielle aspekter: Om krav til vandværker, om embedslægers adfærd, om kommuners tilsynspligt. Og om lægers brug af psykiatriske etiketter, når de ikke forstår en patients sygdom og symptomer.

        http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3283582/Principiel-dom-i-sag-forgiftning-af-drikkevand/

        Donald

        Monday, March 14, 2016 at 10:03 UTC

      • Processen har nemlig drejet sig om en påstand fra Birthe Lundquist om, at
        vandværket er skyld i en række sygdomme og helbredsmæssige gener, hun og hendes nu afdøde mand har fået pådraget sig ved at modtage sygdomsfremkaldende vand fra vandværket. Sagen blev først afgjort i Østre Landsret 17. marts 2000 – efter 100 retsmøder om procedurespørgsmål og 23 retsdage med dokumentation og vidneafhøringer. Sagen endte med en frifindelse til vandværket. Det samme skete, da den på Birthe Lundquists anmodning blev sendt til Højesteret, som brugte tre dage til afhøringer m.v.

        Pengene kom ikke

        – Højesteretssagen kostede vandværket over én million kroner til advokat og andre udgifter. Alligevel blev det i Højesteretsdommen kun stadfæstet, at vi skal have dækket 400.000 kroner i sagsomkostninger. Birthe Lundquist blev dømt til at udrede beløbet inden 14 dage, men vi fik aldrig pengene, siger Helge Sølgaard.

        http://sn.dk/Gribskov/Vandvaerk-vil-have-del-i-erstatning/artikel/34598

        Donald

        Monday, March 14, 2016 at 10:07 UTC

    • Måske tager jeg fejl, men jeg mener at Møgelhøj var den, som i 1985 kom med økonomisk støtte til klager.
      Jeg har sidenhen fået førstehåndsindsigt i følelsen af at blive forgiftet og lægers diagnoser og vexlende kvalitet af disse diagnoser.

      Jeg troede sagen var død for længst, men måtte lige slå op. Jeg finder (selvfølgelig) ikke noget om de klager, der var over at Bjarne Møgelhøj videreførte Polensrejserne for medlemmernes regning (udenom løn/bonus systemer), og den påstand kan jeg altså derfor ikke dokumentere. Fra en artikel http://www.b.dk/foedselsdag/alsidig-karriere har jeg hevet flg. citat:

      Så var han pludselig marketingchef i Jan Bonde Nielsens B&W, hvor han arbejdede for Coronet og B&W Contractor, og derfra skiftede han til islændertrøje og et job som andelsforsker på Sydjysk Universitetscenter i Esbjerg.

      Kalenderen sagde 1982 og da brugsbevægelsen kom i en moralsk krise, stillede han op til en nærmest amerikansk valgkamp – og endte som formand for FDB for næsen af bl.a. økonomiprofessor Anders Ølgaard.

      Jeg havde som medlem i bestyrelsen af Vandværket i ca. 1990 lidt indblik i sagen og må sige at jeg er rystet over at man ikke gik hurtigere til værks. Jeg blev “mistænkt” for at være på klagerens side, men sekretæren forstod dog mit budskab: Se at få afsluttet den sag i en fart. Det var dog ikke vandværket, som trak sagen ud, det fik jeg af vide af vores advokat, der også havde været advokat i en sag i Holte, hvor deres Centrum på hjørnet ved Geels Bakke var blevet for højt og burde nedrives fordi det tog solen fra naboerne. (Jeg tror han var advokat for anklagede. Centeret blev ikke nedrevet).

      Donald

      Monday, March 14, 2016 at 9:59 UTC

      • Nej, Holte Midtpunkt, var det ikke det, det hed? Og desværre, og forudsigeligt, har det dannet præcedens: så sent som i forrige uge læste jeg om en ny sag, hvor et byggeri under opførelse fik lagt en etage mere på, og der var ingen hjælp at hente i retten.
        Jeg kan godt huske Birthe Lundquist. Det undrede mig såre, at man ikke kunne indse, at svovlbrinte ikke er egnet til indvortes brug, det er dog en dødelig gift, selv i små mængder. Og borer man ned i gamle gytjelag, som i gammel havbund med tang, får man stadset op med vandet.

        AagePK

        Monday, March 14, 2016 at 14:09 UTC

        • Åhja, det var Holte Midtpunkt, det hed, og det, som alle syntes var nogenlunde i orden blev efterfølgende ændre så der kom en underlig kobberfacede-udvidelse. Jeg skal se om jeg kan finde billeder, når vi engang skal have en serie arkitektur.

          Men tilbage til vandet: Vandværks-laboratorium (“Steins Lab”) og andre fandt ikke svovlbrinte, og Lundquist’s mands forretning var industri pulverlakering med opløsningsstoffer mv. og det var nok snarere det, der fremskyndede en kræftsygdom. Både Landsret og Højesteret fandt intet at indvende imod vandværkets vand, og de andre Vejbyboere har heller ikke klaget.

          Der er formentlig sket en række sjuskefejl i forbindelse med gennemgang af Lundquist-husets installationer.

          Donald

          Monday, March 14, 2016 at 17:34 UTC

  2. Det lyder ikke som man kan bruge sagsakterne som manual til konfliktløsning. Der er for mange sider. jeg husker også godt sagen om vandværket, og måske forstår man godt at hun tænkte det var vandet, når hun måske ikke kunne tænke det var opløsningsmidler der generede, hvis det altså var det.

    Jørgen

    Thursday, March 17, 2016 at 8:56 UTC

    • @Jørgen – det tror jeg du har ret i. Det er vigtigt at forstå og kort resumere argumenterne på begge sider og så udvise respekt for hinandens synspunkter. Der var – året før jeg kom til Vejby – korporlige slagsmål ved Generalforsamlingen i Studebjerg Vandværk Andelsforeningen.

      Men det undrer mig stadig, for formanden dengang – som stadig er formand – var god til at løse konflikter, men mente ligesom advokaten at der ikke var nogen sag (m.a.o. at klager ikke havde nogen substans). Så burde der være grundlag for en fornuftig afklaring og afvisning af klagen – i stedet blev det en 18-årig langstrakt pine som kostede mannge, mange penge.

      Donald

      Thursday, March 17, 2016 at 11:04 UTC


Comments are closed.