Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Den er kommet ned fra beddingen og ligger nu ved en mole, skonnerten Opal

Opal - tomastet skonnert - et rigtigt træskib

Opal – tomastet skonnert – et rigtigt træskib

Jeg stoppede op mens min søn købte fiskeburgere fordi jeg ville have et billede af denneher fantastisk smukke skonnert. Se andre billeder fra november sidste år på dax2.

Efter at have set David Hayman fortælle om te-clipperen Cutty Sark, fra 1869, nu museumsskib i London, genopbygget efter en brand for snart 10 år siden, så såe jeg på denneher skonnert med andre øjne.

Den må være fuld af historie, drømme, vold, ulykker.

Bil, havnens grusbunker, skib, Kulla

Bil, havnens grusbunker, skib, Kulla

Written by Donald

Wednesday, February 24, 2016 at 10:45 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. To-mastet skonnert…hhmm, Donald, alle skonnerter er to-mastede, medmindre de har flere end 2 master: så hedder de 3-,4-,5-,6-, eller 7-mastede skonnerter. Thomas W Lawson var en 7-mastet skonnert, på 120 m længde, og højeste mast var 47.
    Drengene i Marstal kappedes om at komme op på masteknoppen for at ligge på maven af denne, og så køre en omgang rundt med arme og ben strittende: man var vel ikke nogen tøsedreng. Og så ud at sejle efter konfirmationen; denne kunne flyttes med dags varsel, hvis isen brød op tidligt.

    AagePK

    Wednesday, February 24, 2016 at 15:53 UTC

    • @AagePK: Jeg opdagede tidligt i barndommen at det geniale ved trekantede sejl er, at man ikke behøver at kravle op i masten. Det forekommer egentlig utroligt stupidt at man lavede råsejl overhovedet. Men om skonnerter og yacht’er og ketch-rigning, tea-clippers, Thames-barges mv. ved jeg næsten ingenting, så du må have mig undskyldt!

      120 m. længde det er godt nok meget, jeg checkede i formiddags – i en time – hvordan sejlforholdene er på Yangtze floden, fordi der i Wikipedia stod noget om at den anden (eller tredie?) kaptajn på Cutty Sark (65 meter) var sejlet 600 km op ad Yangtze floden for at prøve at få en ladning the med hjem til London – men uden held. Jeg blev fascineret af de 600 km og målte efter, hvor langt oppe ad YangTze floden var det? Det viste sig at være meget tidskrævende – om end muligt – at få et indtryk af sejladsen på YangTze i dag. Der sejler store skibe til Nanjing, og det lykkedes at finde et større stålskibsværft ved Nanjing. 500 km længere oppe ligger en provinshovedstad Wuhan, hvor der også er skibsfart, men dér er det mest (kun) flodbåde. Det er nok ikke så underligt, 800 km ad en slynget flod er ikke ufarligt med store havgående stålskibe.

      Det første billede viser større skibe på Yangtze floden ved Nanjing – broen bør kunne genkendes (!😎 ) og med skibe på samme billede må man gå ud fra at der er storskibs-sejlads til Nanjing, 300 km. fra Shanghai.

      Det andet billeder er et screen-dump af Yangtze floden ved Wuhan 800 km sejlads (mindst) fra Shanghai, taget med GoogleEarth (næsten det samme som Google Maps, satellit-fotos, hvor mange små billeder er “syet sammen” til et større). Desværre er navnet Wuhan ikke med – sejladsen ændrer karakter her og der er mange broer i selve Wuhan vest for billedet – hvis man vil verificere at det er Wuhan må man slå de navne op, som er på kortet. Her kan man se mange skibe, og det er flodpramme allesammen – det er svært at se oppefra, jovist, jeg måtte lede længe og tage flere billeder. Det hænger sammen med at broer er dyre, hvis store skibe skal kunne sejle under, og irriterende, hvis de skal kunne åbne, hver gang et skib ønsker at passere.

      Donald

      Wednesday, February 24, 2016 at 17:59 UTC

      • Har Nordkaperen ikke været den vej engang? Det må tjekkes.
        Ligesom vi har haft pramdragere på Volga, og Gudenåen, har der jo også været pramdragere på de kinesiske floder, hvor man havde brug for at slæbe endda temmelig store skibe op ad floderne. Tysk tv viste en, måske rekonstrueret, slæbning på en sidearm til Mekong engang. Nu er den druknet i vandmasserne pga dæmningsbyggeriet. Men det var ovenud skrækkeligt at se de blankslidte stier, hugget ud i klipperne, hvor de udtærede kulier slæbte sig, og båden, afsted. Gad vide, om ikke også Cutty Sark kan have været slæbt på den måde.
        Jeg var selv ombord på Cutty Sark i ’64, og var meget imponeret. De havde rekonstrueret den nogle år forinden, og man kunne købe nogle spigre, der var blevet udskiftet. Så sådan et skulle jeg jo have med hjem. Men hvor er det nu? Jeg har ikke set det, siden jeg flyttede fra Slesvig i ’66! Det var grumt at høre for en knap 15 årig, at skvattede man udenbords, blev man overladt til sig selv: skibet havde så meget fart på, at det ikke kunne nytte at vende rundt og prøve på at finde staklen. Ikke alene havde man jo sejl på alle ræer, og Flying Jib-sejl, men også udskydelige ræer, så sejlføringen blev dobbelt så bred som på almindelige master: de kaldes læsejl, og sættes helt ned ad skibssiden, der næsten rørte bølgerne. Der var på te-sejladserne 43 sejl, ialt på 3.000 m2: 16 råsejl, 4 stagsejl, 4 forsejl, en mesan og hele 18 læsejl. Til sammenligning har Georg Stage 20 sejl på ialt 860 m2.
        Og jo: Troels Kløvedal sejlede op ad Yangze i 2004, beretningen herom hedder: Kineserne syer med lang tråd.

        AagePK

        Wednesday, February 24, 2016 at 22:30 UTC

        • De har ikke behøvet at trække noget op ad Yangtze floden, AagePK. Wuhan ligger 800 km. oppe ad floden, og dér er den stadig bred – bredere end Rhinen – og har plads til masser af store flodpramme; og Cutty Sark sejlede 600 miles op ad floden (det er måske endda overdrevet – måske har det været 300 miles frem og tilbage, ialt 600? Nanjing, storby, ligger 300 km – med snoninger måske 300 miles oppe ad floden.)

          Men det undrede mig, hvor svært det er at få oplysninger og verificer-bare billeder af Yangtze-floden, og oplysninger om de forskellige lokaliteter langs med floden. Den ser meget lavvandet ud, men på et af billederne fra Wuhan kan man se at den midterste del besejles. Problemet er at GoogleEarth har mange mis-placerede billeder, så man er nødt til at finde nogle genkendelige landemærker hvis man skal bruge et billede til at verificere sejlbarheden.

          Derfor var det nemmere at tage et screen-dump af satellit-foto fra Wuhans indsejling – efter den første bro i Wuhan skifter sejladsen vistnok karakter og bliver til færge- lokal- og mindre lasttrafik på mindre pramme. Wuhan er også stedet hvor flere floder løber sammen med Yangtze; og byen er en sammenvoksning af flere mindre byer.

          Men der er jo endnu et problem her, som du siger kunne løses ved pramdragere: Det er svært at navigere et skib opstrøm. Nu er Yangtze meget bred nede ved Shanghai og også 300 km. oppe, så det har været muligt for Cutty Sark at krydse op ad floden hvis der ikke var medvind. Dengang var der ikke nogen broer.

          Man kan dog forestille sig at det har været svært og det har været en stor skuffelse for kaptajnen, at de ikke kunde skaffe en last tilbage til London!

          Later tea seasons

          Moore remained captain only for one round trip to China, [in 1873] taking 117 days for the return trip. This was 14 days longer than Thermopylae and 27 days longer than achieved by the iron ship Hallowe’en a few months later. Captain W. E. Tiptaft assumed command in 1873 achieving 118 days on his first return trip, but after the ship had to travel 600 miles up the Yangtze River in search of a cargo. Steamships were now taking most of the tea. The following year the return journey took 122 days, but on the outward journey Cutty Sark set a record time of 73 days from London to Sydney.

          Donald

          Thursday, February 25, 2016 at 11:07 UTC

        • Ja det skulle ikke undre mig om Troels Kløvedal har sejlet så langt, han har virkelig evnet at se verden fra et sejlskib. Det har glædet mig at læse hans bøger, den første allerede fo 35 år siden!!!

          Jeg så Cutty Sark i 1980, – måske var jeg ombord, men under alle omstændigheder har jeg set den og lignende skibe og også været i et gammelt lastrum (det må være erindringsbilleder fra Cutty Sark, der dukker op nu – eller også er det fotografier fra en dokumentar udsendelse!)

          Ja, sådan et gammelt søm kunne være en god ting at have i en første klasse, for at fortælle om håndværk og vise hvordan – det kan man næsten ikke få nok af.

          De søfolk, der var ombord, var nogle sejge gutter og man må næsten håbe at de ikke tog livet alt for alvorligt og nød luften og farten og muligheden for at se fremmede have og havne.

          Den dokumentar jeg så om de sidste store clippere eller femmaster fra Ålandsøerne, som sejlede til New Zealand og som hyrede søfolk i Mariehamn og andre steder ved at drikke dem fulde og banke dem på plads bagefter, når de opdagede at de var kommet ombord på et skib som søfolk!

          Jeg opdagede at det, man kalder barquentine rig (kun én mast med tværsejl) blev populært fordi man så netop ikke behøvede så stor en besætning til at styre riggen. Og den ene mast gav stadig skibet et udseende, som var frygtindgydende og iøvrigt også mulighed for at komme hurtigt afsted med vinden i ryggen. Latiner-sejl og barquentine rig er åbenbart ikke så effektivt i medvind?

          Kineserne syer med lang tråd! Ja, det var på et tidspunkt hvor man kunne se at den kommunistiske ledelse blev mere og mere perspektivrig …

          Donald

          Thursday, February 25, 2016 at 11:16 UTC

  2. At kineserne syer med lang tråd kan betyde, at de er tålmodige, eller dovne, jvfr ordsproget: Det er en doven skrædder, der syer med lang tråd.
    Der skal langt færre søfolk til et gaffelsejl, i modsætning til råsejl: der er færre reb, der skal hales, og stropper, der skal bindes. Og man kan gå hårdere op mod vinden, og dermed færre kryds.
    Yangtze fører i årsgennemsnittet 31.900 m2 vand: det giver en del strøm, og floden skifter retning undervejs. Samtidigt ligger f.eks Chongqin 250 meter over havoverfladen: det tog lang tid, før dampskibene fik kraft nok til at gå op mod strømmen. En djunke havde 70-80 mand til at trække visse steder, hvor strømmen gik stærkest. Jeg mener også at kunne huske, at Troels havde en hel del problemer med de kinesiske myndigheder, fordi de ikke mente, han havde motorkraft nok. De skulle ikke have bøvl med en udenlandsk amatør i deres ret trafikerede farvande, hvis denne nu skulle finde på at krydse ud og ind mellem de store pramme.
    Men han fik hjælp af mange danske politikere, han fik tilladelsen, og han kom ca 3000km op ad floden, forbi De 3 Kløfter, såvidt jeg har kunnet finde ud af, og bag den store nye dæmning.

    AagePK

    Thursday, February 25, 2016 at 12:51 UTC

    • Sikken en historie! Jeg har så stor respekt for Troels Kløvedals evne til at navigere også socialt. Han fortæller i den bog, som jeg er ved at læse, om at de Algierske myndigheder arresterer dem og giver bøder mv. og beder dem forsvinde, da de finder ud af at de ikke er pirater. (Eller noget i den retning).

      Jeg googlede Cutty Sark og captain F.W. Moore – og fandt ud af at ganske rigtigt Cutty Sark blev “towet” (trukket med tov/tou/tow) up til Hankow/Hankou, gl. navn for Wuhan. Cutty Sark blev igen sendt “derop” en anden gang for at hente en ladning the, så det var ikke kaptajnen, der fandt på at sejle op ad floden, men rederiet i London, man havde allerede dengang (1880) telegrafforbindelse fra London via Rusland (Store Nordiske?) til Kinas store havnebyer. Sikken en fantastisk ting dengang!

      Wikipedias historie om Cutty Sark er groft forsimplet, men den “virkelige historie” er også både kompliceret og svær at holde styr på. Jeg er meget fristet til at komme med et par billeder og mere historie, men kun de ting, som virker specielt overraskende, gammel men nyttig viden.

      Jeg fandt også et billede fra Greenwich hvor man tydeligt ser de udtrækkelige ræer!

      Donald

      Thursday, February 25, 2016 at 13:17 UTC

  3. Godt at skonnerten nu er sit rette element.

    Jørgen

    Thursday, February 25, 2016 at 15:09 UTC

    • Ja – og den er flot, ikke sandt?

      Donald

      Thursday, February 25, 2016 at 17:23 UTC


Comments are closed.