Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Skal der bygges hoteller i vandkanten?

Stemningsbillede fra Gilleleje Havneparkering v. Rema Butik

Stemningsbillede fra Gilleleje Havneparkering v. Rema Butik – jeg ville gerne have været 10 cm. højere, så jeg kunne have undgået at grusbunken tager lidt af skibets vandlinie. Første skud, i en anden vinkel, mislykkedes, fordi kameraets afstandsindstilling (AF) troede det var forgrunden, der var billedet.

Grusbunkerne tilhører en virksomhed, som har ligget i Gilleleje så længe jeg kan mindes (det er godt nok ikke så længe, 30-40 år kun).

Der er nogen, som gerne vil bygge hotel dér. Allerede for 10-20 år siden var der protester, da et firma fik lov at bygge den ejendom, hvor Rema ligger, og hvor der har været forskellige virksomheder og erhvervslejemål og vistnok en overgang et bibliotek. Ingen af de funktioner (med undtagelse af elektronikvirksomhed til skibsradar og ekkolod) var særlig skibsrelaterede.

Hotellet vil muligvis forskønne byen set fra vandet, men det vil tage den engang så karakteristiske udsigt fra Gillelejes havnegade ud mod vandet og Kulla.

Der ligger et andet, gammelt og temmelig forsømt “Hotel Strand” – man skulle tro det var nok med det, men som bekendt betyder beliggenhed og udsigt alt.

Det har mange husejere langs Øresund fået at mærke, idét deres udsigt er tillagt ejendommens værdi som “herlighedsværdi” og derefter beskattet.

Written by Donald

Monday, February 22, 2016 at 13:03 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg er så sur over, at der nu må bygges i kystlinjerne. De danske kyster er unikke. Værdien af de danske kyster forringes markant – men den nuværende regering er åbenbart ligeglad og går kun efter de kortsigtede gevinster.

    Stegemüller

    Monday, February 22, 2016 at 13:59 UTC

    • Det er en uhyggelig tendens og det er både dumt og dyrt og dårligt. Godt byggeri skal ikke ligge udsat for havets vind og vand og vejr!

      Donald

      Monday, February 22, 2016 at 14:01 UTC


Comments are closed.