Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Gik det virkelig så hurtigt, på 5-10 år var antallet af kuttere i Hundested nede på en fjerdedel?

Der er kuttere tilbage i Gilleleje, men en del af dem er til ophugning - måske disse

Der er kuttere tilbage i Gilleleje, men en del af dem er til ophugning – måske disse

Da jeg kom til Hundested som IT-ansvarlig i Bagh & Co. var der ca. 70 kuttere i havnen. 5 år efter, da jeg forlod Bagh&Co. var der 20-25. Og i dag ved jeg ikke om der overhovedet er nogen, måske er der nogle trawlere.

Burde man vide, hvor man finder tal som dem vi havde dengang i skolen, Verden i Tal med særligt mange afsnit om Danmark, hovederhverv, procent beskæftigede i landbrug, fiskere, industri, service, fødevareindustri, mekanisk industri, elektronik-industri, forskning uddannelse, o.s.v?

Hundested havn for 5 år siden

Hundested havn for 5 år siden

Her er en kutter, der sejler (bemærk lidt bov-bølge)

Her er en kutter, der sejler (bemærk lidt bov-bølge)

Nogle af kutterne er tip-top istandsatte  - hvor mon køjerne er i sådan et skib?

Nogle af kutterne er tip-top istandsatte – hvor mon køjerne er i sådan et skib?

Hvor ofte  man sige “Det behøver jeg ikke at vide”? Er det ikke ansvarsfraskrivelse på linie med “Jeg gør jo bare mit job”?

WWII viste netop at man ikke “bare gør sit job”, ikke sandt?

Tillæg:
Fra TV2

I 1987 summede de bornholmske fiskerihavne af aktivitet. Fiskerflåden var på sit højeste antal. Kutterne tøffede ind og ud af de bornholmske fiskerihavne, som aldrig før. 350 fiskefartøjer var dengang registreret på Bornholm.

Ifølge det kutterindex, der netop er blevet udsendt i dag, er der nu kun 209 fartøjer tilbage på Bornholm. Ifølge Fiskeriforeningen er der 220 tilbage. Forskellen på de to tal består i måden at registrere på, men tendensen er klar. Flåden er reduceret med over en trediedel.

Formanden for Bornholms- og Christiansø’s Fiskeriforening, siger til TV 2/Bornholm at han ikke regner med at flåden vil indskrænke sig yderligere. Som årsag til nedgangen i antallet af kuttere angiver han de vigende kvoter.

Erhvervsstyrelsen:

Nedgangen i det samlede antal - men hvor stor var nedgangen fra 1990 til 1997? Fra 1970-1990?

Nedgangen i det samlede antal – men hvor stor var nedgangen fra 1990 til 1997? Fra 1970-1990?

Written by Donald

Monday, February 22, 2016 at 13:17 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Men hvis du kan finde statistik over tonnage, vil du højst sandsynlig komme frem til, at fiskerflåden er blevet større: nu sejler notbådene jo over hele Atlanten, og der skal man være stor, for ikke at blive væk. Så du udsendelsen om den grønlandske rejebåd Akamalik? Den kom på N24, en tysk station. Båden er 74 meter, 7000Hk, 25 mands besætning, og de fanger kontinuerligt. Det bliver til et par rejemadder! Den har en søster, Qaqqatsiak, og en lillesøster Sisimiut. De er alle i isklasse.
    Fra Hirtshals går der også store både ud, og de fisker fra Spitsbergen til langt nede i Afrika: EU har jo opkøbt en del landes fiskerettigheder; ikke, at befolkningen der får noget ud af det, det er jo bl.a den slags, der får gang i pirateriet: hvad pokker skal man ellers leve af?😦

    AagePK

    Monday, February 22, 2016 at 15:57 UTC

    • Jada, jeg faldt blandt andet over kæmpe-trawleren Gitte Henning (sic) bygget i Polen, anløb ved Skagen, 3 etager over dæk, og mindst 2 under, ialt 6 etager høj når den er ude af vandet, eller noget i den retning …

      Men en fisker i Gilleleje på alder med mig forklarede at mange af de små både med net var parkeret til ophugning, og erhvervsfiskeri foregår mest fra de helt store både. Det, som jeg undrer mig over er den erindring om Hundested fra 1990 til 95, at “flåden” blev mere end halveret, men det har jeg ikke kunnet finde belæg for. Måske var der bare mange af dem, som skiftede hjemstavn eller hjemhavn — whad hedder det (“hvad hedder det” bliver sagt så meget at det er en uskik!)

      Donald

      Monday, February 22, 2016 at 19:30 UTC

  2. Der står vist endnu mere grelt til med fordelingen af fiskekvoterne.
    De skulle være samlet på 3 personer/selskaber, som så lejer ud til højstbydende.
    Jeg har ikke kunnet finde bekræftelse, men har det fra rimelig pålidelig kilde.

    Farmer

    Monday, February 22, 2016 at 20:20 UTC

    • @Farmer: Det lyder uhyggeligt. Thorup Strand Kystfiskerlaug kunne jeg huske fra en radioudsendelse med beskrivelse, og det lader til at den eneste grund til at de overlever er, at de var enige om ikke at sælge kvoter.

      Det er meget forståeligt at erhvervsfiskeri er koncentreret om Esbjerg, Hanstholm, Hirtshals, Skagen, Gilleleje, og et par steder mere, men på den anden side er det underligt at det ikke længere kan lade sig gøre at leve rimeligt af at fiske konsumfisk langs kysterne.

      Donald

      Monday, February 22, 2016 at 20:56 UTC

  3. Bagerne er gået samme vej. I 1960-erne var der mere end 400 bagere med eget bageri og bagerbutik på Fyn. Nu er der 42 tilbage.

    Mit eget fag har taget samme tur. I vort sogn er der ikke en eneste malkeko tilbage. I 1965 var der 22 besætninger.

    Farmer

    Tuesday, February 23, 2016 at 4:47 UTC

  4. Burde man ikke vide, skriver du – men mon ikke du kender Danmarks Statistik? http://www.dst.dk/da/Statistik
    Her er masser af ‘sjove’ tal om Danmark, som nok kan få en til at overveje rigets tilstand😉

    fiberfryd

    Tuesday, February 23, 2016 at 7:15 UTC

    • Ja, Fiberfryd – tak for kommentar: Danmarks Statistik kender jeg godt, men det virker som om den ikke er med i Googlesøgninger, og fx. er det svært at finde sider, som viser udviklingen i antal fiskefartøjer fra 1970 hvor det toppede til i dag. Her er 10 år fra 2004 til 2014, men det mener jeg er for lidt hvis man vil forstå betydningen af en grundlæggende samfundsændring.

      Donald

      Tuesday, February 23, 2016 at 8:57 UTC


Comments are closed.