Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Pablo Picasso tilskrives dette overraskende rigtige citat

Computere er nytteløse – de kan kun give dig svar.
(Pablo Picasso)

Written by Donald

Saturday, February 20, 2016 at 16:09 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Mon ikke det skal være: de kan kun give dig svar, du kendte i forvejen?🙂

    AagePK

    Saturday, February 20, 2016 at 17:15 UTC

    • Computeren er roden til al software.
      Det mest usympatiske ved computere er, at de kun kan sige ja eller nej, ikke: måske.
      En chat har ni liv.

      AagePK

      Saturday, February 20, 2016 at 17:20 UTC

    • Om det er fordi en computer kun kan give svar, vi kender i forvejen – Jo, det kan man jo sådan set godt sige, men – nej, der ligger mere i “citatet”. En computer kan udaf signaler fra teleskoper sige noget, vi ikke kendte til i forvejen, men den kan ikke formulere spørgsmålet “hvor varm er den stjerne?” (Editeret/forbedret commentar)

      En dag dæmrede det for mig: Når en studerende er nået frem til forståelse af faget, vil han/hun kunne stille spørgsmål, om professorerne (mv) ikke kan besvare. Dermed ikke sagt at den studerende har fået erfaring med alle de kendte detailler i fagets grundlæggende praksis, men det er et godt tegn, hvis man kan spørge om noget, som professorer og forskere har tænkt over men ikke fundet svar på endnu.

      Det er den slags erkendelse, der ligger i dette “Picasso” citat: Computeren kan ikke gøre andet end hvad den har fået besked på.

      Alligevel er der jo nogle overraskende resultater, som nok kan tage pusten fra én, så som Hubble Space Telescope Ultra Deep Field billedet (som egentlig er en meget lang serie billeder med oplysning om spektrogrammer mv), der tillader analyse af hvor langt væk de fjerneste galaxer er.

      Vi er tidsrejsende, vi rejser i den fjerde dimension, men vores daglige verdensbillede er også afhængigt af at vi kan se at vi følges ad gennem tiden🙂

      Donald

      Saturday, February 20, 2016 at 21:05 UTC

      • Donald, jeg er seriøst bange for, at du er så langt inde i materien, så du ikke kan se, når nogen tager gas på dig. Det var Brigitte Bardot, der formulerede den med, at computeren ikke kan sige : måske.
        Allerede mine elever i forsøgsskolen, før der var noget, der hed en personlig computer, kunne stille spørgsmål, jeg som deres lærer ikke kunne besvare!🙂
        Nu er vi ved en af mine kæpheste: man skal altid stille sine spørgsmål således, at der skal besvares i en retning: det kaldes én-entydige spørgsmål. Jeg stillede engang et til Bertel Haarder: han kneb sgu udenom; men jeg gad ikke forfølge det, politikere er jo totalt ligeglad med deres renomé!😦
        I dag kan vi få fladskærme, så i dag kan jeg nok få plads til en stationær; pladsen har ellers været mit argument for at holde mig til de mobile.

        AagePK

        Saturday, February 20, 2016 at 22:14 UTC

        • Ja jeg er naiv og labil – men de her kommentarer og indlægget er selvfølgelig polemiske og i en munter tone, fuld gas.🙂

          Donald

          Sunday, February 21, 2016 at 0:17 UTC

          • Nej, Donald: pga dit engagement og din viden har du tunnelsyn, det er noget helt andet end labilitet og naivitet.🙂
            Norman Mailer siger, at computere er de klogeste idioter, der findes.
            Og én byte på discen er bedre end 10 på proxyserveren. Derfor benytter jeg heller ikke iCloud til mine billeder. Eller FæcesBook.

            AagePK

            Sunday, February 21, 2016 at 7:30 UTC

            • Måske Brigitte Bardot havde lidt ret, lissom.:mrgreen:
              Jeg benytter heller ikke “iCloud” eller externe serveres disk space til andet end det, der kan tåle at være offentligt. Og med hensyn til mail er jeg bekymret – og dog, jeg har ikke noget at skjule, så dét, der bekymrer mig er, om selvcensur bevirker at man ikke tør skrive om de “farlige” emner som fx. krigshistorie og politisk historie, hvor man prøver at se slynglernes motiver.

              Der er en bog og TV-serie af Laurence Rees om Stalin. Gad vide hvilke tanker han gjorde sig inden han beskrev de positive sider ved Stalins styre fra 1940 til 42; i den periode mangedoblede Stalin produktionen fra stålindustrien, så russernes kanoner og tanks kunne hamle op med tyskernes; den ros har Stalin ikke fået i ret mange krigsdokumentarer, dér hedder det at russerne fil (alt) deres grej fra de vest-allierede. Men selvf. siger Rees også at Stalin fik gang i produktionen med voldeligt pres kombineret med spil på national stolthed.

              En anden fare, som der ikke snakkes så meget om, er at crackere under uheldige omstændigheder kan få fat i ting, som gør det lettere for dem at udpønse terror-aktioner.

              Donald

              Sunday, February 21, 2016 at 11:48 UTC

            • Stalins store produktion skyldtes bl.a. aftale med Hitler om at producere på tyske licenser, bl.a. M72 Motozikl, der senere blev udviklet til Ural og Dnepr. Den produceres i dag i Kina som ChiangJang 750. Men der var meget mere.
              De russiske tanks vandt i kraft af deres antal, tyskerne table pga deres overdrevne fine tolerancer: det tog tid, og man nåede ikke at producere i takt med tabene. Og så var der jo problemer med brændstofmanglen.

              AagePK

              Sunday, February 21, 2016 at 12:37 UTC

            • Ja der var input mange steder fra – måske var tilflydelse af teknikker også fra USA efter at Hitlers tropper i 1941 gik ind i Rusland. Det var derfor at Rees især fremhævede mængen af produceret *stål* og ikke (kun) kampvogne og andet. Iøvrigt mener jeg at Wikipedia beskriver Russernes arbejde med at konstruere nye og bedre kampvogne, som endte med at være Tyskernes helt overlegne – jeg har desværre ikke haft tid til at kontrollere min erindring – kommer senere.

              Donald

              Sunday, February 21, 2016 at 18:49 UTC

            • Du bør læse kapitlet om Expansion of Raw Materials and Military Trading i engelsk wikis Molotov-Ribbentrop Pact. Den fortæller lidt om det enorme omfang af handlen med særdeles aggressive og krigsvigtige produkter de to imellem. Og russerne fik licenser, teknikere og ingeniører havde de rigeligt af: lige siden revolutionen lå hovedvægten af russiske investeringer på sværindustrien.

              AagePK

              Sunday, February 21, 2016 at 20:28 UTC

            • Det var nyt for mig!!! (oplysningerne i link til engelsk Wikip.’s artikel om “Molotov-Ribbentrop Pact” og henvisninger derfra til særlige artikler)

              https://en.wikipedia.org/wiki/German%E2%80%93Soviet_Commercial_Agreement_%281940%29#Hitler_breaks_the_Pact

              Hitler breaks the Pact
              Main article: Nazi–Soviet economic relations (1934–1941)

              On June 22, 1941, Germany began Operation Barbarossa, the invasion of the Soviet Union through the territories that the two countries had previously divided.[25] Despite fears causing the Soviet Union to enter deals with Germany in 1939, that Germany came so close to destroying the Soviet Union was due, in large part, to Soviet actions taken from 1939 to 1941.[77] Without Soviet imports, German stocks would have run out in several key products by October 1941, only three and a half months into the invasion.[5] Germany would have already run through their stocks of rubber and grain before the first day of the invasion were it not for Soviet imports:

              [Redacteuren’s fremhævelser.]

              Donald

              Monday, February 22, 2016 at 12:50 UTC

  2. Min stationære komputer er ganske nytteløs. Den kan end ikke give svar. Den holdt op med at fungere i dag. Eller hvad den nu gjorde. Starte den og få gang i noget, kan jeg i alle tilfælde ikke. Godt jeg har en gammel bærbar, men den kan jeg ikke løse den andens problem med.

    Jørgen

    Saturday, February 20, 2016 at 19:52 UTC

    • Åh ja, jeg havde samme problem to gange – nu er det heldigvis nogle år siden. Jeg måtte købe nyt bundkort, CPU og RAM – men mærkeligt nok holdt det sig under 1000 kr.

      Der er ikke grund til desperation, priserne på hardware har aldrig været lavere. Man kan få en gode maskiner for 3-4000 kr. Jeg foretrækker stationære pga. at det er nemt at sætte en stor skærm på, og pga. delenes udskiftelighed – det er svært selv at udskifte disk eller bundkort på en laptop.

      Donald

      Saturday, February 20, 2016 at 21:07 UTC


Comments are closed.