Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvis man går i sine egne tanker, ser man ikke noget

Aftentur.

Lygterne var de eneste lyspunkter

Lygterne var de eneste lyspunkter

Da jeg var i Brasilien i 1997 – tænk 19 år siden og jeg ville gerne tilbage, selv om jeg nutildags med mellemrum har ondt alle steder. Nå men altså, jeg var i Brazil og kørte med bus ud ad landevejen fordi jeg skulle møde Malte i en by, som hedder Lençois. Jeg sad og nød morgensolen, udenfor byen Salvador do Bahia var der en stor, stor skråning med masser af små murstens-huse, nej nærmest skure, et-værelses huse formentlig uden vand og kun nogle med el. Men der var mennesker, og de så ikke ud til at sulte.

Så bemærkede jeg lygtepælene på denne del af hovedvejen, en motorvej med lygtepæle i midten ligesom der er på motorvejen fra Utterslev til Hareskoven, – men lygtepælene stod ikke lige. De vaklede lidt til højre og lidt til venstre, – men de var der, biler ville i nattetimerne have lettere ved at køre (“navigere”). Brasiliens bus-net var stort og velfungerende. Det var forbløffende.

Da jeg kom frem til Lençois og fandt min søn, var han (lidt) sur over at jeg ikke havde taget natbussen, men jeg havde fået at vide af en mand, som jeg snakkede med på vejen fra lufthavnen til busstationen, at der ikke var nogen natbus i dag, og han hjalp mig med at købe billet. Malte sagde, at han havde set natbussen komme.

Var den hjælpsomme mand måske ude på noget helt andet🙂

Histogram Equalizing

Histogram Equalizing


======================================================================

HistEq: a histogram equalization algorithm on the image. 
Note, however, that the only modification it makes to the
image is to generate a bizarre corrective Intensity curve. 


Written by Donald

Friday, February 19, 2016 at 12:16 UTC

Posted in Foto

Tagged with

3 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvad forestiller du dig, at den hjælpsomme mand evt. var ude på?

    Stegemüller

    Saturday, February 20, 2016 at 9:28 UTC

    • Måske ville han tjene lidt på at være guide til nattelivet – og det kan der ligge mange ting i. Jeg er mest tilbøjelig til at tro, at han bare tog fejl af informationen i bus-centralen og expedienten i bus-billetkontoret. En bus-central ligner en banegård, og på brasiliansk kaldes det rodoviario, og der er mange af dem, det kan være en forvirret samling mennesker – så manden kan såmænd godt have været uden bagtanker. Tror du det er min paranoia, som stikker igennem, eller er det godt med lidt naturlig skepsis og forsigtighed overfor folk man ikke kender?🙂

      Donald

      Saturday, February 20, 2016 at 10:56 UTC

      • Du har ret i, at det er godt med lidt sund skepsis, når man er alene og især, når man er i udlandet sammen med mennesker, man ikke kender.

        Stegemüller

        Saturday, February 20, 2016 at 15:34 UTC


Comments are closed.