Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Rådner trykimprægneret træ indefra?

Det er næsten ikke til at afgøre om denne stolpe har været trykimpregneret, men det tror jeg - ville kommunen bygge en trappe af naturtræ?

Det er næsten ikke til at afgøre om denne stolpe har været trykimpregneret, men det tror jeg – ville kommunen bygge en trappe af naturtræ?

Som uvidende ikke-håndværker undrer jeg mig: Er denne træstolpe (sammen med alle de andre) rådnet indefra fordi man har savet den over uden at behandle endetræet med træ-imprægnering (fx. tjære med kreosot eller Gori ™ )🙂

Written by Donald

Sunday, February 14, 2016 at 17:47 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Som ikke-håndværker undrer jeg mig også, men det er vel logisk, hvis imprægneringen kun beskytter en vid lagtykkelse fra overfladen, og så stolpen udsættes for et fløjangreb.

    Eric

    Sunday, February 14, 2016 at 18:08 UTC

    • Jeg tror AagePK har det rigtige svar: Det er trykimprægneret, og man skal save skråt over, så vandet løber af. Jeg kan jo tilføje, at jeg husker gamle lygtepæle og telefonstolper af træ sommetider havde en galvaniseret “kineserhat”, og det var jo netop fordi de suger vand på tværskårne flader.

      Donald

      Sunday, February 14, 2016 at 18:28 UTC

  2. Nej, umiddelbart ser det ud, som om det er trykimprægneret. Men kun splintved optager de salte, der skal forhindre råd og svamp, kerneved har for tæt struktur. MEN: man har glemt at save stolpen skråt af, så vand fra nedbør kan løbe af, og derved holde træet tørt.

    Man behøver egentligt ikke trykimprægnere, mange stoffer er ikke tilladt mere, og tjære med kreosot har været totalt forbudt i mange år: sundhedsfaren er for stor. Derfor skal elmaster også sendes langt ned i Tyskland, ingen herhjemme er godkendt til at destruere materialet.

    Men brug thuja, lærk eller cypres, det holder lige så længe. Især, hvis man, som vikingerne, først svider den ende, der skal i jorden, til der dannes en trækulsskorpe. Den barriere har svamp og bakterier svært ved at forcere. Over jord kan man bruge gran eller fyr, hvis man ikke vil bruge lærk. Det skal bare have mulighed for at tørre. Min carport og plankeværksstolper har holdt siden hhv 1986 og 1974. Selve plankeværksbeklædningen holdt så til forrige år. De var ikke trykbehandlede. Men de havde fået gori, og trætjære, uden kreosot.

    AagePK

    Sunday, February 14, 2016 at 18:19 UTC

    • Jaja, kreosot var vist en vittighed, selv om jeg – så vidt jeg husker – kunne få kreosot i det lokale byggemarked hvis jeg bare bestilte det i forvejen! til at blande i linolie. Jeg skal have gjort et eller andet ved mine vinduer indendørs, det er ikke så slemt, men det må ikke blive værre.

      Jeg tror du har ret i at kernen ikke suger så meget, men denne kerne i en lille stolpe er ikke særlig kærne-agtig, det er jo nok et ungt træ. Jeg synes jeg har set på Gori brugsanvisning at endestykker skal have ekstra.

      Husker du de “kineserhatte”, som man sætter på telefonpæle (dem af træ)? Det må jo netop være fordi selv tjæret træ ikke skal have vand ind fra endestykkerne.

      Det ville være genialt at save trappestolperne skrå foroven, så de passer med trappens hældning! Men jeg tror nu alligevel de ville have godt af en gang Gori ™ og at det endda ville være en god forretning for kommunen – trappen ville holde længere.

      Donald

      Sunday, February 14, 2016 at 18:33 UTC

      • Finske savværker tilbyder i dag trykkogerbehandlede planker og stolper: herved koges træets naturlige forsvarsstoffer, i daglig tale tjærestoffer, tættere ud mod overfladen, og danner dermed en kemisk barriere.Vikingerne gjorde det samme med svidje-metoden.
        Tænk også lige på norske stavkirker, og svenske bjælkehuse, härbre-er: de holder endnu, fordi man konstruktivt har sørget for, at vand ikke kan ligge for længe, men løber af. Vi har sovet i huse fra 1600-tallet, i Mora, ved Åmosäng: dejligt! Datteren var 9 år, hun mindes det med glæde. Så sent som her til aften talte vi om turen til Tromsø i 1985.

        AagePK

        Sunday, February 14, 2016 at 22:32 UTC

        • Behandlingen kaldes Thermally Modified Wood, se wiki. Også TMT, Termally Modified Timber, er godkendt betegnelse, se tysk wiki ved at klikke fra engelsk til tysk wiki i venstremenuen.

          AagePK

          Monday, February 15, 2016 at 5:47 UTC

          • Wikipedia-artiklerne kan anbefales, det var meget interessant og med billeder, som illustrerer én ting jeg allerede havde observeret – nemlig at der findes “mørk ask” og det er åbenbart fordi det bliver varmebehandlet.

            Donald

            Monday, February 15, 2016 at 8:39 UTC

        • Ja du har vist billeder fra Zorn-museet inde ved Sveriges smukke Siljan og Dalarne, og jeg har også set et bjælkehus (skånske eller smålands-agtige) på Frilandsmuséet i Brede/Lyngby nord for Kbh.) – jeg mener at alle bjælkehuse har vandrette bjælker for så skal man ikke udskifte mere end de nederste, hvis de bliver jordslåede.

          Stenalderbopladsernes (og vikingernes) stolpehuller kan ses tusinde år efter – og så vidt jeg husker er det netop fordi det er brændte spidser, så der er en mørkfarvning og ændring af jordstrukturen. Mon ikke de bedste bygmestre fandt sten og grus i nærheden, så man ikke satte stolper ned i mudder? Jeg ved det ikke, nogle steder er der meget langt til nærmeste stenalder-grusgrav🙂

          Men angående stavkirker og især gode bjælkehuse, så bruger man jo ofte store sten til at “lægge” huset på, ikke sandt?

          Nu vedrørende trappestolperne her kan jeg supplere med at i de 30 år, jeg har boet her, er der ofte repareret trappe, og både denne og nabotrappen har ikke meget tilbage som er 30 år gammelt; trapperne slides og bliver skæve, når skrænten sætter sig, men desuden ser det ud til at træet meget hurtigt bliver medtaget – også trykimprægnerede trinbrætter – og det må vel skyldes at det er vandrette flader, og at vandet derfor bliver liggende.

          Donald

          Monday, February 15, 2016 at 8:36 UTC


Comments are closed.