Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Airstrips for gæs og andre flyvende enheder

I en bog, som hedder Citadellet, fortæller Antoine Marie Jean-Baptiste Roger, comte de Saint-Exupéry, om sine første ture som postflyver, om hvordan en ældre kollega viste venlighed og tegnede rutens forskellige vanskelige steder. Det kunne være svært at komme over Pyrenæerne; – der kunne være tåge, regn eller snestorm. Hvis man var nødt til at nødlande, sagde den ældre, så var der nogle marker omkring et vandløb, som var egnede, og de var lette at få øje på, men man skulle tage sig tid til at se godt efter, for på den nordlige mark gik der små får – og så tegnede han nogle uldtotter på marken der så så søde ud, at Antoine slet ikke var bange for at de små kunne udløse en dødsulykke – og på den anden side af floden var der fri bane.

Tænk at være en af flyvningens pionérer.

Forleden så jeg så “Videnskabsudsendelse” gå på sporet efter flyvende biler, hvordan gik det egentlig med dem … og sikken en række latterlige projekter, han dér fik afdækket. Måske er det meget godt at menneskene forsøger igen og igen, men biler og flyvning – nix.

To gode veninder

To gode veninder

For at lande på en mark skal den være flad og ikke våd. Der må ikke engang være små gæs på den, de kan få flyet til at vælte …

Skrivefelt …

Written by Donald

Friday, February 12, 2016 at 12:29 UTC

Posted in Liv, Mark

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ja hvad skal man lige med flyvende biler? Derimod kan jeg se idéen i at vide, hvor og hvordan man nødlander.

    Stegemüller

    Friday, February 12, 2016 at 14:18 UTC

    • Ja, jeg ved jo ikke om du læser for din fornøjelses skyld, men der er passager i Saint-Exupéry’s romaner, – drama-dokumentarer kan man nærmest kalde dem – som du vil synes om.

      Hvis du har nogen kærlighed for børn vil du også kunne lide “Den Lille Prins”, æventyret om en lille prins, som regerer på en asteroide.🙂

      Donald

      Saturday, February 13, 2016 at 0:21 UTC

  2. Biler og flyvning? Oh, yeah, dude!
    Prøv at gå på youtube, og begynd med en reklamefilm fra ’70-erne, for den flyvende Ford Pinto. Den eksisterede faktisk. Og var slet ikke nogen dårlig ide.
    Så springer vi meget langt frem i tiden og ser: Flying Car Developer Says He’s $80 Million Close to Making Sci-Fi Dream Reality: det er en Moller, den begynder at ligne min ide om en flyvende bil, men er svær at styre. Til gengæld har den 2 faldskærme indbygget.🙂
    Tager vi Flying Car 2016 Aeromobil 3.0 har vi videreudvikling af Pinto-en. Også lækker. Men du har stadig brug for start-og landingsbane.
    Og så tager vi lige Augusta Westland Project Zero tiltrotor Paris Airshow 2013: den er tegnet af Bertone, smuk, ikk’? Så er vi ved at nærme os: vi kan starte og lande lodret. Hvis vi parrer den med Moller og får fire elektrisk drevne rotorer, fylder vingerne ikke så meget, ellers må vi parre en gang til med Aeromobil 3.0, og folde vingerne.
    Men, men, men: der er flere menner! Det tager tid at lære at gebærde sig 3-dimensionalt, 2-dimensionalt er slemt nok, især, hvis man også skal tjekke sms’er imens man kører, og deslige uvedkommende. Derfor kigger vi lige én tube mere: Why We Don’t Have Flying Cars, Yet .Vi skal nemlig have et WorldWideSkyWeb på plads, så kan vi via gps-en trykke destinationen ind, og så overlade til Systemet at finde vej over bjerg, over dal og igennem tæt tåge, udenom torden og lynild og faldende vinde, og uden at støde sammen med medtrafikanter, sikkert få os frem. Eventuel mellemlanding for recharging af batterierne inkluderet.
    Det kommer. Jeg gætter på, at vi to nok vil komme til at opleve det: Ford sagde det allerede da hans første bil kørte, og så tog det 30, før Avrocar’en fløj. Nu går udviklingen jo en hel del hurtigere, og med Bertones Augusta Westland Project Zero in mente, dronernes fantastiske udvikling oveni, ja, så siger jeg: om 10 år. OK?

    AagePK

    Saturday, February 13, 2016 at 10:16 UTC

    • PS: du starter på youtube med Galpin Motors AVE Mizar The Flying Pinto, så kommer resten i højre side, forhåbentligt.🙂

      AagePK

      Saturday, February 13, 2016 at 10:18 UTC

      • Har kigget på YTube video’erne, meget morsomt og meget interessant. Jeg er dog bekymret – de nyere er investeringsvideo’er lavet med futuristisk musik med klimaktiske effekter når fartøjet letter, beregnet på at vække investerorers drengedrømme til live.
        Men jeg er stadig mest fascineret af Paul McCready fordi han har et helhedssyn: Paul MacCready: Nature vs. humans, and what we can do about it. (McCready vandt præmien for et luftfartøj som krydsede kanalen ved menneskelig benkraft! men det gjorde han kun fordi han havde brug for pengene, sagde han …)

        Donald

        Saturday, February 13, 2016 at 12:15 UTC

    • Det var faktisk de biler, som Joachim fra Videnskabsmagasinet undersøgte – de var alle problematiske og en af de ting, som går igen, er at flyveegenskaber for lette fartøjer er ustabile i forhold til de tungere, meget kraftige “raket-typer” som passagererfly er. Og selv passager-fly skal undgå større uvejr, snevejr mv. “Luftbåret bevægelse” vil jeg kalde det, ***det*** er ganske vanskeligt uanset hvor avanceret fartøjet er. Navigation er endnu en hurdle. I nedenstående program ser man hvordan de crashede modeller ser ud. Allesammen crasher, Pintoen eller FLying Car 2016 Aeromobil 3.0 crashede også og det var forbudt at fotografere den (men åbenbart er nogle crash billeder sluppet ud alligevel, måske fordi det var på offentligt område eller noget i den retning?)

      02:05
      Videnskabsmagasinet: Tilbage til fremtiden (2:10)

      I dag lander Marty McFly i fremtiden – som er vores nutid. Så hvor er mit hoverboard? de flyvende biler? og selvsnørende sko?
      Vi kigger på 80’er klassikeren “Tilbage til Fremtiden 2” og undersøger hvor tæt på virkeligheden, filmen ramte i sin beskrivelse af 2015.
      Joachim Brandt-Møller er din guide, når vi rejser tilbage til frem… nutiden?

      Ford (Henry d. I) var realistisk mht. til forretning og fly-fabrikation. Mange af de fly, som fløj passagerer i 30’erne, var Ford-fly, fremstillet af “bølgeblik” fordi tynde plader kan blive stivere når de er formpressede, og med massefremstillede motorer, som ikke var over-tunede og derfor mere stabile? Men selvfølgelig var han også visionær.

      Jeg tror ikke vi kommer til at opleve privat/micro GPS-fly som vi sætter os op i og indtaster en adresse i, fordi vi har et problem med lokale vinde og navigation, og – som nævnt – med stabile fartøjer der er lette og ikke har massiv maskinkraft. På den anden side troede jeg for 20 år siden at vi ikke ville opleve levende billeder over telefon-ledninger (streaming af fx. DR.dk video/TVudsendelser)

      De interessante letvægtsfly, som Nasa fremstiller som forskning, kan styre uden om mange ting, men de er for lette til at bære tunge ting (kikkerter) og for usikre til at bære levende mennesker.

      Donald

      Saturday, February 13, 2016 at 11:42 UTC

      • Det er jo derfor, jeg satser på drone-industriens udvikling, og en 4-rotor-Bertone: ingen vinger, der er for stive til de lokale vinde, turbulenser osv.
        Når man tænker på de millioner af privatfly, der fiser rundt, inklusive ultralights og faldskærme med rygmonterede motorer med propeller, er det jo relativt få, der bliver slået ihjel eller kommer til skade ved privatflyvning. Nu kan du lige få smag for det på youtubes Running Into the Air: Powered Paragliding, så kan du tage Superdell Launches the Flat Top Paragliding in 2ft Snow : Dell Schanze er skør, men fascinerende!

        AagePK

        Saturday, February 13, 2016 at 13:03 UTC

        • Det er fascinerende video’er og minder mig om de ultra-letvægtsfly, med tunede plæneklippermotorer – som var på tur henover Island i båd? eller til fods? og som samlede letvægsflyene, når de skulle over et vandfald/vandløb. Godtvejrsflyvning, ja – det kan vi godt i dag, og det er smukt og interessant. Der var en anden Islanding som drønede rundt i sit fly og lavede en serie ultra-smukke video’er fra Islands naturskatte.

          En en-mands paraglider med motor fandt anvendelse for nogle år siden – 5 år tror jeg – hvor han fotograferede vandre-sekvenser for “Michael Bertelsen Går Caminoen” fra luften. Specialist anvendelse, dag- og godtvejrsflyvning.

          Donald

          Saturday, February 13, 2016 at 14:19 UTC


Comments are closed.