Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Free Open Source Developers’ Meeting – FOSDEM i Bruxelles

Sikke mange stavefjel man opdager efter at have sendt arbejdet (i form af en printfil) til trykkeriet. Uha.

Jeg manglede artikler og måtte skrive en hel del selv, og det kan aldrig gå hurtigt nok; ganske vist har IT været mit fag, men de sidste 6 år har jeg jo ikke brugt 2-3 timer hver dag for at følge med og holde min viden opdateret, derfor er det en større kraftanstrengelse og kræver ustandseligt opslag og baggrundscheck.

Jeg havde håbet på 2-5 sider fra andre skribenter, men de kom ikke inden deadline, og så er det vel undskyldeligt, at der er mange fejl – underlige sætninger, manglende ord og stavefejl – i de to hastigst skrevne artikler.

Det er ikke normalt at jeg bringer indlæg på dax2 om computerrelaterede emner, og denne undtagelse er kun en halv undtagelse. Hvis man vil læse artikler, kan man gøre det på Googledrive, men her på dax2 vil jeg nøjes med et “klip” fra omtalen af en konference for IT-folk, der vil dele viden – frit og kvit.

Dette er min favorit-artikel - begyndelsen af en artikel om en event for Open Source programmører, som årligt afholdes i Bruxelles

Dette er min favorit-artikel – begyndelsen af en artikel om en event for Open Source programmører, som årligt afholdes i Bruxelles

Mødet fandt sted på ULB, Université Libre de Bruxelles – et skønt navn for et universitet, ikke sandt?

Der er virkelig et åbent møde – man behøver ikke at købe billet, det koster ikke noget, selv om arrangørerne gerne modtager donationer og sponsorater. Man kan høre foredrag i forskellige kategorier – ingen kan nå at høre det hele. Der er opdateringer om tekniske emner, bl.a. om hvordan man mere gnidningsfrit kan distribuere system-opdateringer (til Linux-systemer, men til sammenligning: tænk på problemer og maskiner, som ikke ville fungere efter at brugeren havde opdateret med MSWindows-10).

Written by Donald

Wednesday, February 10, 2016 at 13:05 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Dejligt at sådanne muligheder findes.

    Jørgen

    Wednesday, February 10, 2016 at 20:35 UTC

    • Ja, det er dygtige og engagerede mennesker!🙂

      Donald

      Wednesday, February 10, 2016 at 21:23 UTC

  2. FOSS er fedt! Jeg ville gerne have mere forstand på det og kunne deltage i den slags arrangementer.

    PS: Installation af Windows 10 gik fuldstændig gnidningsfrit hos mig, og jeg synes faktisk, det er et godt operativsystem.

    Stegemüller

    Thursday, February 11, 2016 at 10:03 UTC

    • Det var godt at høre at den installation (eller opgradering) kan gå godt – det er jeg selvfølgelig ikke overrasket over.

      Der er mange mennesker, som har arbejdet med at få ting til at virke i MSoft produkter, så der må jo være nogen situationer, hvor det virker.

      Donald

      Thursday, February 11, 2016 at 11:09 UTC


Comments are closed.