Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

En uforklarlig følelse af hjem

Somme tider ved jeg ikke om jeg skal tro på “deja-vu” som noget, der har en betydning udover den slags efterrationaliseringer, som Freud påpeger i “Hverdagslivets Psykopatologi”.

Men jeg kan konstatere, at dette smukke hus på skråningen til Kirken får mig til at føle mig hjemme. Når jeg om aftenen kom hjem med toget og så at dér var et hus med to etager, så følte jeg en eller anden sær fornemmelse, meget stærk – jeg husker den efter 24 år! – og det ligner mest følelsen af at være hjemme.

Sådan ser huset ud fra toget - de nye huse i forgrunden skygger for vinduerne i nederste etage, men de anes dog på billedet

Sådan ser huset ud fra toget – de nye huse i forgrunden skygger for vinduerne i nederste etage, men de anes dog på billedet

Jeg ved ikke hvorfor. Det minder mig om en gentagen drøm, hvor jeg kommer med tog eller bil til en by i et Nordsjælland der kun existerer i mine drømme og dér er én gade med etageejendomme, kun én, og jeg bor der eller vil gerne bo der. Den Freudianske forklaring er, at mine første 2.5 år levede jeg i et idyllisk 2-etageshus i Fredensborg (som ligger i Nordsjælland) og at det var et shock for mig at flytte. Men jeg er ikke sikker på at vi bare altid søger tilbage til barndommens tryghed?

Huset her er måske et statslånshus, hvor kælderen lige akkurat er høj nok til at man kan bruge den som opholdsrum; statslånshuse måtte kun være ganske få kvadratmeter, og derfor var det forudseende hvis man havde høj kælder og 45° tag, så der kunne indrettes extra soveværelser, opbevaringsrum mv.

En af de mere filosofisk anlagte astronauter fortalte hvordan han havde fået følelsen af “hjem”, da han fra flere tusinde kilometers højde ud gennem vinduet og så, hvordan de nærmede sig jorden. Så var selv bølgerne på Stillehavet “hjem”! Men det skifter jo, når man så har været i bølgerne et stykke tid!

En anden ting, der glæder mig er, at ejeren åbenbart har haft råd til konstant vedligeholdelse så huset ser så pænt ud

En anden ting, der glæder mig er, at ejeren åbenbart har haft råd til konstant vedligeholdelse så huset ser så pænt ud

Written by Donald

Wednesday, February 10, 2016 at 12:17 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Følelsen av hjem er deilig. Jeg savner hjem. Og jeg tror ikke man egentlig behøver å ha bodd der tidligere for å føle at dette er hjem.❤
    Dett “hjem” ser trivelig ut.
    Klem på deg

    Mormor

    Wednesday, February 10, 2016 at 13:21 UTC

    • OK – jeg det har jeg ikke hørt før, Mormor, men det er nok rigtigt at man ikke behøver at have bodd der tidligere for at føle at dette er hjem. Måske er det noget med deja-vu? Ja, det er et smukt hus. Det er et hjem, som nogen holder af. Det er nok det, man ser.

      Klem på dig🙂

      Donald

      Wednesday, February 10, 2016 at 21:11 UTC

  2. Ja, som Mormor skriver: det hjem ser triveligt ud. Men hvis jeg omtalte min kone som trivelig, fik jeg nok besked!🙂

    AagePK

    Wednesday, February 10, 2016 at 15:28 UTC

    • Ja jeg ved ikke hvordan din kone ville omtale dig i så fald! Der blev læst en serie skældsord i radioen forleden, vistnok fra Capitaine Haddock i TinTin tegneseriebøgerne, og der var nok et par stykker dérfra, som ville falde hende på tungen (si’r man det?)

      Abemås, agurketud, analfabet, asfaltcowboy, bacille, bandit, barnerøver, basilisk, bedrager, billige bavian, bisse, bovlamme bladanblander, brandstifter, brutale bilbølle, bums, burgøjser, bæst, bøddel, bøhtosse, bølle, bøllefrø, børste, cykeltyv, daddelplukker, desertør, dovendyr, drukkenbolt, egoist, facist, fedtblære, fedtemikkel, fedthalefår, fladpande, flommefede fjollerik, forbryder, forlismand, forlorne tæppehandler, fortidsuhyre, frysefrederik, fyldebøtte, gangster, gespenst, grimrian, grobrian, haleneger, hallunk, hulepindsvin, hærværksmand, høvl, igle, ignorant, individ, interplanetariske slørhale, jubeltorsk, justitsmorder, kakerlak, kannibal, karnevalssørøver, klaptorsk, kleptoman, klodrian, klodsmajor, knoldvækst, kryb, krybskytte, krudtugle, kvajpande, kvælstofbacille, kæltring, køter, laban, lakaj, landevejsrøver, landkrabbe, landsforræder, laskefede lommetyv, lejesvend, lemmedasker, lomme-Moussolini, luksusdyr, lumskebuks, lurendrejer, lusepuster, luskebuks, lydpottelus, lystmorder, læderjakke, løjser, makrelslugere, marxist, massemorder, menneskefjende, menneskeæder, misdæder, modbydelige mide, mordbrænder, morder, motorbølle, møgdyr, pirat, pladderabe, platfodede moskusokse, plebejer, prøjser, pungdyr, pyroman, racist, rottefjæs, sadist, samfundssnylter, sandalslæber, sandloppe, sandmide, sinke, sjofelist, sjover, sjuft, skadedyr, skallesmækker, skamstøtte, skunk, skurk, skvatdragon, skvatmelon, skægabe, slagsbror, slambert, slapsvans, sleske spytslikker, slubbert, slyngel, smugler, smørtyv, snigmorder, snigskytte, snoabe, snog, snydetamp, snylter, sortbørsgrosserer, spritbilist, spritter, spruttyv, sprællemand, spyflue, starut, stikker, stymper, subjekt, superskurk, sut, svamp, svin, svindler, svirebror, svumpukkel, søndagsrytter, søpindsvinefjæs, sørøver, tale-delirist, tamp, tangloppe, terrorist, torskepande, trafikbisse, trompetsnegl, tyran, tyveknægt, tøffelhelt, tøsedreng, udbytter, undermåler, vagabond, vampyr, vandal, vandrotte, vandal, væggetøjsbefængte varulv, varyl, vatnisse, voldsmand, æselmassør, øgle.

      Donald

      Wednesday, February 10, 2016 at 21:15 UTC

      • Der er, ifølge ordnet : korpus, 2 andre, der har brugt “falde en på tungen”: Tage Voss, i ’90, og Jan Kornum i ’90. Hos Tage Voss, der har skrevet den bog, jeg helst ville omsætte til film: Pawnees sidste slag, er du da i fint selskab.
        Forøvrigt: at føle sig hjemme et ellers nyt og ukendt sted er nok snarere en følelse af tryghed sammen med ønsketænkning: bare jeg dog havde dette sted.
        Dejavu er jo en følelse af at have set, eller været her før. Det kan være reelt, som da jeg genså Frelsens Hærs hovedkvarter på Sct Thomas’ plads. Men ofte er det ultra-korttidshukommelsen, der spiller én et puds: du et landskab, et prospekt. Så lige med ét vågner din hjerne sådan for alvor, du genser sceneriet, og tænker:” Har jeg ikke set dette før?”
        Du mangler vist et ord på listen: socialdemokrat; men det er vist også Egon Olsen, sådan nogen har de vist ikke i Frankrig.

        AagePK

        Thursday, February 11, 2016 at 6:18 UTC

        • Vi har nævnt Sct. Thomas’ Plads før – jeg boede lige i nærheden og det gik først op for mig 50 år efter hvor storslået og sammensat dette område er, –

          med bygninger af storhed (ejendomskomplexet ved Sct.Thomas’ Allé, der er eftertragtet at bo i, med vognport og ekkoet af lystige restauranter) og til frelse (“Hærens” hovedkvarter hvor vi som børn så gøg og gokke-film søndag eftermiddag uden dog rigtig at have forståelse for at der var en mand, der sagde en hel masse først – uforståeligt højsnak) til produktion af modernismer (radiofabrikken Always, som blev saboteret under WWII, 27 Marts, halvanden måned før krigen slutter? du milde) huse bygget af Drachmann, en frimurerloge, boliger og restauranter, Haveselskabets vej og Alhambravej, og Marie Kruses Skole, og faktisk meget mere, som jeg endnu ikke kender) – sammensat område er det minsandten, Sct Thomas’ Plads på Frederiksberg Allé, tidligere med løsslupne etablissementer og rod i et økonomisk eventyr på De Vestindiske Øer.

          Nå det var vist et sidespring … Tage Voss var en dygtig mand, som desværre lod sig misbruge som tobaksreklame (han fik i det mindste et sponsorat) – og han var en længere overgang læge på Christiansø, det må have været tider. Jeg vidste ikke at han havde skrevet skønlitteratur – men jeg vidste godt at han kunne skrive.

          Tilføjelse: Jeg tror jeg har oplevet noget, der passer ind i den korttidshukommelsesteori, som du fremsætter; men jeg tror ikke at den teori er den eneste forklaring på “deja vu” oplevelser.

          Jeg tror at vi som børn danner nogle ønsker, ideer om et godt liv, og husker stumper af det. Senere: hvis vi møder de steder eller ting, der ligner, så genkender vi ligheden med disse ting, som vi aldrig fik sat ord på, fordi vi ikke havde sprog dengang.

          Donald

          Thursday, February 11, 2016 at 11:01 UTC

          • Marie Kruses skole: dér gik krusemynterne, fortalte Far, der selv gik på Schneekloth´s, de kunne “titte til hinanden”🙂 Tage Voss gik der også, næsten samtidigt.
            Jeg foretrak så aspelut (!) Fy og Bi, dem så jeg i min Mors onkels lille “fleapit” af en biograf; efter krigen var det småt med film i det udbombede Tyskland, så det var de goe gamle, vi så. Og nød det: børneforestilling om søndagen, kl 13, så Far og Mor kunne sove til middag, eller lave en ny lillesøster.🙂

            AagePK

            Thursday, February 11, 2016 at 12:42 UTC

            • Ja de, Krusemynterne, er nu flyttet til Farum, og de kan sagtens titte til drengene, som de nu deler klasseværelse med. Schneekloth ved jeg ikke hvor er nu – min rareste nabo nogensinde gik der og blev ingeniør bagefter.

              Ja efter krigen var det småt med udbombede film, nej undskyld. Jeg er ved at læse en kriminalroman af Erik Hulegaard, jeg må se at komme igang igen, den rækker tilbage i tiden, måske på samme måde som “Manden i Søen” af Arnaldur Indriðason hvor de unge idealister rejser til DDR og senere som gamle har en masse lig i lasten.

              Men egentlig er det ikke kun ligene i lasten, der interesserer mig, det er mere historierne om genopbygning, hvor Wolfsburg VW er en af de mest rørende. Flensborg, Schleswig, var de smadrede? Hvordan klarede de horder af tyskere fra Danmark, som vendte hjem til fods? Hvor meget var smadret i Hermsdorff, Berlin? I Frohnau? Det ser ud som om ingenting var smadret så snart man er 20 km. udenfor Berlin.

              Donald

              Thursday, February 11, 2016 at 21:00 UTC

            • Flensborg, med værftet, blev ramt flere gange, en bombe faldt ned i den danske børnehave tæt på Duborgskolen, med mange dræbte. Ligesom den franske skole i Kbh. Slesvig havde flere flyvepladser, der blev ramt, men byen slap stort set. Jeg så Kiel i midt-’50erne, det var grimt, ligesom Hamborg.
              Wolfsburg var jo en ny, kunstig by, vistnok opkaldt efter Hitlers nome de guerre: Wolf.

              AagePK

              Thursday, February 11, 2016 at 23:27 UTC

            • Jeg har set billeder af Tyskere, som banker mørtel af mursten fra murbrokker i byerne. Så kunne man da bygge noget nyt, og måske reparere og lave interimistiske løsninger, så livet kunne gå i gang igen 1945. Men omvendt, mærkeligt, har jeg også set mange huse i Tyskland, som er ældre end 1940, d.v.s. der var meget, som overlevede krigen. Jeg savner et helhedsbillede.

              Altså! en gang til, Den Franske Skole, Shell-huset, i Kbh. – værre var bombning af Bornholm, men mest mærkede Danmark krigen ved at tyskere rationerede, købte landbrugsvarer for vores egne penge, arresterede og torturerede. Sporvognene kørte videre, også efter Generalstrejken og arrestatin af politi og hær/flåde.

              Der hvor jeg savner belysning er: I 1944 vidste de fleste der kunne tænke selv at Hitler var slået; the Battle of the Bugle er en historie for sig. Tyske tropper var længe om at opdage at Hitler havde begået selvmord. De Allierede havde regnet med at Tyskerne overgav sig, kampene gav jo ikke mening.

              Meningsløsheden fortsatte, og der blev der smadret mere, og landbrugsmaskiner, brændstof mv.må have været knapt i 1944-45, så min undren er: Hvordan i al verden fik Tyskerne gang i landbrug og hvor længe tog genopbygning af beboelse til beskyttelse mod vinteren 1946?

              Donald

              Friday, February 12, 2016 at 11:45 UTC

            • Vintrene ’46 og ’47 kaldes kålrabi-vintrene, og især Tyskland og Holland blev hårdt ramt, de fik ikke lødigere kost, stort set, end kz-fanger; virkningerne af under-og fejlernæring kunne stadig ses 3 generationer senere: kvinders reproduktive organer dannes jo i fostertilstanden, æggene ligeså. Manglende udvikling af æg viser sig derfor over flere generationer.
              For et par år siden gav det en engelsk og en svensk læge anledning til at stille sammenligninger op, både i forhold til sult, men også til arvegange i forhold til, om det fulgte gener arvet fra faderens kromosomer eller moderens. Englænderens arbejdsområde var arveligheder i forbindelse med fosterets udvikling, svenskerens interesse gjaldt sultkatastrofer i det nordlige Sveriges afsondrede bygder gennem tiderne. Det viser sig, at piger og drenge rammes meget forskelligt, og der påvistes sammenhænge i arvegangen. Hvilket igen viser, hvor farligt genmanipulationer er: hvilket gen i hvilket kromosom har vi fat i, når arveligheden af det indsatte gen nu giver forskellige fænotyper?

              AagePK

              Friday, February 12, 2016 at 13:01 UTC

            • PS: til OL i London blev de deltagende nationer udtrykkeligt bedt om at tage madpakker med, man havde ikke føde nok til deltagerne; Danmark bidrog med en masse æg, mælk og smør, såvidt jeg husker.

              AagePK

              Friday, February 12, 2016 at 13:03 UTC

            • Tak for uddybningen. Det hjælper lidt til at forstå de ting, min mor har oplevet efter at hun havde været et halvt år i Danmark, da jeg blev forløst på Hillerød Hospital. Min broder blev født godt 2 år før (1944) på det amerikanske hospital i det allierede besatte Tehran, som var vejen fra Persiske Golf havne til Rusland (med krigsmateriel). Det er en underligt at forestille sig hvordan tiden har været omkring éns fødsel – og prøve at forstå den urolige utryghed de voksne har følt.

              Donald

              Friday, February 12, 2016 at 13:29 UTC

  3. Uanset hvor jeg bor på hoteller og lign. går der meget kort tid for jeg siger hjem i betydningen at gå tilbage eller gå hjem. Man kan have sit udgangspunkt mange steder.
    Se evt. http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-er-deja-vu

    Jørgen

    Wednesday, February 10, 2016 at 20:31 UTC

    • Ja, sådan har jeg det også, normalt, Jørgen – efter en dag er hotellet “hjem” eller i det mindste “hjem til hotellet”.
      Det link beskriver forskellen på det, de kalder episodisk hukommelse og den anden, genkendelse eller følelsen af genkendelse. Det er den vej mine tanker går, når jeg skal forklare fornemmelsen af at have set noget før, at være fortrolig med noget.
      Hvis dette var en videnskabelig udveksling, ville jeg inblande den musikalske gestalt-teori og tema med variationer.🙂
      Tak for linket🙂

      Donald

      Wednesday, February 10, 2016 at 21:20 UTC


Comments are closed.