Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Farver og blå himmel – som om det var forår

Isvand eller en rest is under et lag smeltevand - gråvejr, matte farver

Isvand eller en rest is under et lag smeltevand – gråvejr, matte farver

Bemærk forskelen - blå reflex fra atmosfæren i vandoverfladen

Bemærk forskelen – blå reflex fra atmosfæren i vandoverfladen

Gæslinger - hvor mange mennesker kender den betegnelse?

Gæslinger – ???

Hvor gammel var du, da du første gang hørte ordet gæslinger (som betegnelse for salix cinerea blomster) og forstod hvad det betød? – hvor mange mennesker kender den betegnelse?

 Close-ups of Salicaceae flowers

Close-ups of Salicaceae flowers

OK nu er det jo ikke så vigtigt med disse metaforer og afledte navne, men jeg husker med undren dengang jeg hørte gæslinger omtalt, var det da jeg var 34 år gammel, måske havde jeg hørt det en enkelt gang som barn, sagt af et barn i skolen og uden autoritet, rubriceret i mit indre lager som noget nogen, men ikke alle, siger? Det tror jeg.

Man burde citere nogle af de digte, kort-texte, som Yahya Hassan har lagt i sin bog på forlaget Gyldendal. Om sprog og om hvordan man er når man ikke er noget.

Integration er selvfølgelig ikke bare at lære metaforer, idiomer, slang, bøjninger, men er først og fremmest noget med at forstå hvordan samfundet er skruet sammen.

Written by Donald

Thursday, February 4, 2016 at 10:00 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

16 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg er vokset op med gæslinger, så at sige, så jeg har hørt ordet brugt om pilens blomster længe inden jeg lærte at tale🙂
    Men … der er altså også stor forskel, når man er født og opvokset på hhv. en gård og i storbyen🙂

    Ellen

    Thursday, February 4, 2016 at 16:20 UTC

    • Ja, der er forskel, men det er nu ikke kun det, som gør sig gældende, jeg havde jo en far, som godt nok kendte vintergækker, krokus og birketræer og som havde luget og slået græs som barn, men han brugte aldrig ordet gæslinger, og vi var ikke på mosetur med ham. Til gengæld kunne han spille klaver og læse (lidt) noder. Han var barn af sodavandsfabrikant Axel Cand.Pharm i Vordingborg, og havde 8 søskende.

      Donald

      Friday, February 5, 2016 at 11:33 UTC

  2. Aldersspørgsmålet kan jeg ikke besvare, men de sidste par dages sol har vakt en gedigen lykkefølelse🙂

    Eric

    Thursday, February 4, 2016 at 16:33 UTC

    • Du har ellers serveret mange sproglige blomster så nogle gange må du have tænkt over hvor de har rod🙂

      Donald

      Friday, February 5, 2016 at 11:35 UTC

  3. I dag, jeg har altid tænkte at det er små gås eller flere af dem?

    ilhja

    Thursday, February 4, 2016 at 19:20 UTC

    • ilhja: Det er kun på dansk at man kalder de pileblomster for gæslinger – de er lådne som en kylling, derfor🙂

      Donald

      Friday, February 5, 2016 at 11:36 UTC

  4. Integration er at føle samhørighed med den enhed, man nu engang er placeret i. (Og en paraply er når det regner, som min gamle dansklærer sagde, når han ville gøre os opmærksom på, at vi rent sprogligt havde rodet os ind i et forklaringsproblem.)
    Som sydslesviger skulle jeg integreres i Danmark, da jeg flyttede hertil. Jeg kunne sproget til perfektion, intet problem der. Men ufatteligt meget var bare anderledes: i Tyskland var det Ordnung muß sein, derfor var der regler for alt, og de blev overholdt. En aftale var en aftale. I Danmark er en aftale før valget ikke det samme, som en aftale på valgnatten, som så heller ikke gælder, før den er konfirmeret skriftligt ved første rådsmøde.
    Og med de faste regler følte man tryghed. Kald det spændetrøje, korset, whatever: men man vidste, hvad man havde med at gøre.
    Det er der, Hassans problem ligger: ikke sproget som sådan, men evnen til at afkode, hvilken flertydighed, der foreligger i det sprog, som han hører lige nu og her. Og som skifter fra gruppe til gruppe. Som er anderledes på Nørrebronx og Nørrebro, Vesterbrogade og Istedgade. I Bare det: at vide, at der er forskel og at det er i orden, selv om man ikke altid forstår forskellen. Bare stil dig op i køen og lyt til de blomstrende navne på krassere og hvad de ellers kalder de forskellige serveringer.
    Gæslinger har jeg kendt siden børnehaven. Og jeg har aldrig været i tvivl om, hvad der mentes. På tysk hedder det Kätchen, (katte-)killinger. Som barn accepterer man, for man vil jo SÅ gerne integreres, det er livsnødvendigt. Så det var OK, at killinger og gæslinger kunne være metaforer. Tænk på ordet mis: det har også mange betydninger, især sat sammen: misantrop, ikk’?🙂
    Far prøvede på at lære os et system:vi kendte jo Grisling, en lille gris, fra Peter Plyds; gående herudfra kommer ællinger af and, gæslinger af gås, muslinger af mus, og mæslinger af mås.🙂

    AagePK

    Friday, February 5, 2016 at 8:35 UTC

    • Køen er den ved pølsevognen, og så hedder det: Kätzchen.

      AagePK

      Friday, February 5, 2016 at 8:41 UTC

    • Mus og muslinger, mås og mæslinger, den er go’ med dig🙂

      Hassan skriver ikke klagende om disse sprogforbistringer, men derimod bruger han det til at beskrive den afstand, den afmagt og skuffelse, flovhed, der opstår når man føler sig udenfor. Den fornemmelse har jeg følt i nogen grad, mærkeligt at man kan huske at have hørt ordet gæslinger som barn og ikke vide hvad det var. Og så iøvrigt kan jeg ikke huske alle ting i barndommen særlig tydeligt, der sker jo nemt det at man blander rundt på erindringer, når de ikke er særlig vigtige, og man husker at man har husket (selvsving).

      Erindring hvor man prøver at genkalde sig ting er sværere end at slappe af og lade tankerne flyde, begynde lidt før hændelserne, lade tankerne gå den vej – være i fortiden, så at sige.

      Hvis man ikke kan styre det, får man vel meget nemt Post Traumatisk Stress Syndrom – tankerne vender tilbage, kredser om det og man kan ikke (vil? ikke) lægge dem fra sig.

      Donald

      Friday, February 5, 2016 at 11:40 UTC

    • Nå jeg kan ikke lige finde et citat om hvordan han havde det med særlige danske udtryk, men der var et eller andet ord han havde registreret, jo nu husker jeg det: Røjsere! Det skulle en eller anden indvandrer have med på en tur, og man vidste ikke hvad det var, hverken barnet eller hjemmet. De havde hørt noget andet i ordet, – nå pyt, mere kan jeg ikke huske.

      Men her er et digt, som illustrerer samme afstand. Undskyld at jeg kopierer det Yahya, jeg håber du giver lov:

      UDEN FOR DØREN

      Jeg sad i garderoben med en æbleskive i hånden
      og lærte at binde snørebånd i stilheden
      appelsiner med nelliker og rødt bånd
      hang fra loftet som gennemhullede voodoodukker
      de andre glædede sig til julemanden ville komme
      men jeg var lige så bange for ham
      som jeg var for min far

      Donald

      Friday, February 5, 2016 at 11:54 UTC

      • Min Far sagde røjsere: han var fra København; vi andre sagde gummistøvler, han ku’ ligesågodt have snakket kinesisk.
        Engang, i Fjellerup Strand, familiens forestrukne ferietilhodsted, et dejligt pensionat på nordsiden af Djursland, ville han give en is. Alle vi 5 børn traskede med med over heden til Georgs lille biks:” Goddag, kan vi få nogle iskager?” Det kunne vi ikke, dem havde han ikke, han anede ikke, hvad det var for nogle. Så traskede vi længere ud ad landevejen, der lå en lille café. Men de havde heller ingen iskager; de havde is, en hel fryser fuld, fra Premier, og kager, flere plader, men ingen iskager.
        Så måtte vi unger vælge en ispind hver. Ingen iskager. Hvad vi heller ikke havde nogen idé om, hvad var. Far gav sjældent is. Med de 2 og et kvart dusin børn, han omtalte som sine (folk misforstod heldigvis for det meste, og kunne ikke komme sig over, at han var far til 2 1/4 dusin!) var der sjældent råd, og som barn fra det yderste Vesterbro, Enghaven, var han heller ikke vant til forkælelse.
        Nå, men på tilbagevejen kom vi forbi Georgs lille butik igen, og der sad to af vore venner og gumlede på en god gammeldaws vaffelis. Med guf, og negerkys, med negle. Det hedder det, når der er kokos på. Sådan en kunne vi børn også godt tænke os:” Det var da lige sådanne, jeg spurgte efter!” udbrød min far. “Næj, do spuur’te etter iskawer, det dier æ’ er isvafler!” svarede Georg igen.
        Så selv danskere i Danmark kan have svært ved at integrere sig.
        Den tyske julemand har et stort ris med, har ham i Peters Jul ikke også? Nå-nej: ..hanvide må, før ind han går, om der er slemme drenge. Og hører han, at Far er vred, imens han træet tænder, han rokker straks ad trappen ned og ud på gaden render.” Hollandske Sinta Claas har Swarte Piet med, der gør det grove arbejde. Så der er både belønning og straf til de små hassan’er, ya-ya.🙂

        AagePK

        Friday, February 5, 2016 at 12:56 UTC

        • Iskager! Ja det udtryk må være fra en speciel art danskere, som spiste konditor is-kager! Du milde et arbejde at lave dem, det er en af de ting, min far fortalte, som bed sig fast i erindringen, gid han havde fortalt mere, når han var i stødet gjorde han det godt: Jo, man kunne godt bestille en is(lag)lage eller lignende hos konditoren, til levering på et bestemt tidspunkt – så blev “bagerdrengen” (!) sendt på ladcykel ud til et opportunt placeret ishus eller rettere iskælder, et skyggefuldt sted havde man gravet en kule, og dér havde man anbragt isstykker fra vinterens is på fjorden ved Vordingborg – eller måske fra voldgraven, som jo ikke er salt – mellem halmballer, så de holdt længe, de kunne holde sig det meste af året, men når det var slut, var det slut med is(lag)kager.
          Konditoren kom isen i en stor skål, dertil beregnet, med en mindre metalskål indeni, så kom man salt på isen, og det får den som bekendt til at smelte eller rettere, det sænker frysepunktet, og derefter kom man dessertcremen i den mindre metalskål og befalede bagerdrengen at dreje, indtil det var frosset. – Tænk engang, hvordan mon det gik, da man fik isværk og konditoren kunne købe en isstang? Måske han stadig havde brug for bagerdrengen til at røre …

          To og et kvart dusin – han har været en filur! Men ja, det var han jo hvis han havde fem børn! Selvfølgelig havde han ikke råd – det var der ikke ret mange, der havde. Sådan husker jeg det.

          De smukke vers, tænker man, fra Peters Jul, men du milde, hvor vi filtrerer det meste fra, når vi hører det!

          Jeg troede længe at “Højt fra Træets Grønne Top” var fra Peters Jul, men fandt ud af at den og “Sikken Voldsom Trængsel og Alarm” og “Dengang Jeg Drog Afsted” er af Peter Faber, som var imod både Jul og Krig. Men det opdager man ikke, hvis man ikke hører ordentligt efter, ya ya!

          Det er lidt lissom med TV-epos’et “1864”, dér opfattede jeg ikke meget budskab før jeg hørte om en kronik i denne uge.

          Donald

          Friday, February 5, 2016 at 16:38 UTC

          • Undskyld: du mis-forstår: det var en isvaffel, Far kaldte en iskage! Det var ikke is-lag-kage!
            Hedder misforståelse catunderstanding på anglesisk?
            Forresten synger Ørkenens Sønner den samme sang om iskager, som Far lærte os:” Ude i Ørkenens brændende sand går der en iskagemand. Alle hans iskag’er er smeltet til vand! Stakkels lille iskagemand!” Findes på youtube. Iskager er altså bare en københavnsk, går jeg ud fra, betegnelse for en is, specielt en vaffel med flere kugler, guf, syltetøj.
            Velbekomme!

            AagePK

            Friday, February 5, 2016 at 16:49 UTC

            • Det var nu mere oprindelsen til betegnelsen “iskage”, som jeg tænkte på, bageren kunne vel også engang for længe siden, før Premier Is blev sat i værk, lave vafler med is – og vafler er vel en slags kage, tænkte jeg, og måske var det så bare dette ord, som vandrede fra en betydning til en anden – Ja undskyld jeg ved ikke bedre😦

              Cat-understanding er nok snarere noget med stiltiende forståelse

              Ja Ørkenens Sønner må have en isbil næste gang🙂

              Donald

              Friday, February 5, 2016 at 21:40 UTC

  5. Gæslinger på pil og på to ben har jeg kendt fra barndommen

    Jørgen

    Saturday, February 6, 2016 at 15:14 UTC

    • Ha – ja, på to ben, nej det har jeg faktisk ikke set som barn, den slags fascinerede mig så meget så jeg foretrækker at bo på landet hvor der er flere af den slags oplevelser. Dog er det oftere ællinger jeg ser, vildgæs er meget sky undtagen i Utterslev Mose (København).

      Donald

      Saturday, February 6, 2016 at 15:16 UTC


Comments are closed.