Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ser tilbage på 1958, da Norwich Townhall fik en ny computer

Jeg har lånt et Twitter opslag:

Man kan godt se, at der står ELECTRONIC COMPUTER på emballagen, ikke sandt?

Man kan godt se, at der står ELECTRONIC COMPUTER på emballagen, ikke sandt?

Jeg måtte slå op, havde man virkelig computere dengang i 1958? Jeg vidste godt at man havde hulkort-maskiner før egentlige computere, jeg vidste også at hulkort blev brugt gennem 1960’erne og langsomt blev erstattet af papirstrimler til indlæsning af data; hulkortene var praktiske nok til store mængder data som fx. til elregninger og telefonregninger. Kildeskatten krævede massive computercentre (i Birkerød) og blev etableret i 1971; før det betalte vi skat for året før udaf de penge vi tjente året efter – og man skulle selv på posthuset og betale girokort.

Jeg kan godt huske at vi i min skoletid hørte om en tidlig dansk computer, DASK, men det var til forskning.

Senere i gymnasietiden (1961++) hørte vi om “Gier” og Regnecentralen, og jeg fik en håndfuld magnetkerner, som man havde brugt til de første Gier og som nu var forældet – ca. 1964.

Men denne “pakke” på billedet skulle være en “elektronisk computer” til rådhuset i Norwich 1958 – for 58 år siden!

Forklaringen er egentlig indlysende: IBM begyndte at bruge simpel elektronik i hulkortsystemerne i begyndelsen af 1950’erne – først radiorør, siden transistorer, til grundlæggende funktioner som kalkulator og fotocelle-aflæsning af hulkort. De fine IBM maskiner – nogle af dem – er udstillet på Endicott museet, og herfra låner vi også lige et billede:

En kalkulator, som får input fra hulkort og kan aflevere data i form af impulser på (flere) ledninger så nye hulkort kan hakkes og udskrift kan foretages (på en anden maskine)

Don Seraphim modeling IBM 603 Electronic Multiplier and 604 Electronic Calculating Punch (w/ 521 Card Reader/Punch) – thanks to ed-thelen.org En kalkulator, som får input fra hulkort og kan aflevere data i form af impulser på (flere) ledninger så nye hulkort kan hakkes og udskrift kan foretages (på en anden maskine)

Tak til Ed Thelen Org website.

Et program til en maskine, der laver hulkort-kørsler, kan så sådan ud:

Maskinerne var lavet sådan, at man kunne udskifte plugboard - så man behøvede ikke at sætte ledningerne op hver gang. En plade (eller et sæt plader) med ledninger kaldtes et plugboard og blev brugt som man i dag ville bruge et program

Maskinerne var lavet sådan, at man kunne udskifte plugboard – så man behøvede ikke at sætte ledningerne op hver gang. En plade (eller et sæt plader) med ledninger kaldtes et plugboard og blev brugt som man i dag ville bruge et program

Programmering blev hurtigt et specialist job.

Facit mekanisk regnemaskine - kalkulator

Facit mekanisk regnemaskine – kalkulator

Til supplement: før radiorørs-computere havde man mekaniske kalkulatorer; på den måde kunne hulkortmaskiner udføre kørsler med indlæsning af forbrug og navn og beregne pris og sende navn og resultat til en printer, som kunne skrive en linie i ét hug.

Written by Donald

Tuesday, February 2, 2016 at 13:01 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Og i dag er der næsten ikke den ting som ikke kan klares på computeren og internettet

    ilhja

    Tuesday, February 2, 2016 at 13:39 UTC

    • Dér er jeg nu ikke enig med dig – måske mest fordi jeg tænker på vores liv ud fra basale behov, vand, mad, tøj og husly. Men det er forbløffende for mig at tænke på at min far læste ved petroleumslampe om aftenen. Der var interview med nogle mennesker i P1-eftermiddag, mennesker, der ligesom jeg har oplevet rationeringsmærker og en tid, hvor en pund smør var kostbart. osv.

      Donald

      Tuesday, February 2, 2016 at 20:57 UTC

      • Jeg mener ikke at ting kun kan klare via computeren. Men at meget kan hvis vi vil.

        ilhja

        Tuesday, February 2, 2016 at 21:08 UTC

        • Ja det tænkte jeg nok! Ud at gå tur. Når jeg får en kommentar fra dig tænker jeg på en lang landtange på Færøerne med et fyrtårn længst ude og din datter er med på billedet!🙂

          Donald

          Tuesday, February 2, 2016 at 22:16 UTC

          • Det er ellers ved at være mange år siden at det billedet blev taget. Det var et fantastisk sted.

            ilhja

            Thursday, February 4, 2016 at 19:12 UTC

  2. Takk for tilbakeblikket. En mekanisk regnemaskin finnes i kjelleren🙂 Klem på deg ❤

    Mormor

    Tuesday, February 2, 2016 at 14:39 UTC

    • Heldig at du har en kælder! Se at få solgt håndsvingskalkulatoren til det lokale museum eller til skolen, så børn kan se og røre ved den.🙂

      Donald

      Tuesday, February 2, 2016 at 20:58 UTC

  3. “To compute” betyder jo bare at beregne, og er ikke indskrænket til elektroniske computere. Faktisk var de første, der blev kaldt computere, levende væsner: mennesker, her kvinder! Også Danmarks første computer var en kvinde, desværre husker jeg ikke hendes navn. Men hun beregnede en række punkter i planeters baner ud fra nogle formler, opstillet af en dansk astronom. Hun blev selv en ret kendt astronom, det er ikke så længe siden, der var en artikel om hende i Weekendavisen. Og den inkluderede de kvindelige engelske computere i Cambridge, der var hendes forgængere. Kvinder, fordi de skulle have mindre i løn.
    Den første mekaniske computer er efter de sidste realistiske bud fra ca 210 f.Kr. Det er Antikythera-mekanismen: en astronomicomputer, sandsynligvis udtænkt af Poseidonos, en af stoicismens filosoffer.
    Den er lavet af kobber, men i 2010 skulle den være bygget i——- Lego!
    Bombesigterne i de engelske fly betegnes også computers. Der skal jo beregnes ca en halv parabel for at udløse bomben i det rette øjeblik, under hensyn til flyets fart.
    Nu fandt jeg navnet: Julie Vinter Hansen ….was appointed a computer…at the University of Copenhagen!
    Man skal altså finde hende på ENGELSK wiki, ikke dansk. Hvor pinligt! Hun havde endda en planet, 1544 Vinterhansenia opkaldt efter sig, mens hun endnu levede! Og Dannebrogsordenen! Sej kvinde.

    AagePK

    Tuesday, February 2, 2016 at 18:35 UTC

    • Det er altid så skønne kommentarer, der kommer fra dig! Tak igen. Ja, en computer var én, der talte kolonner sammen, og sådan en som Julie Vinter Jensen må have været priviligeret, trods alt. Der er vist en computer i en af C.Dicken’s romaner (stadig en af den menneskelige slags). Det er jo “bare” en beregner.

      Der gik rygte om at vores matematiklærer i sine unge dage – måske hørte jeg ham også omtale det selv, han var forbeholden og hvis jeg husker rigtigt, syntes han det var spild af gode kræfter – der er noget der dæmrer svagt – arbejdet som beregner på et projekt, der skulle beregne lysgennemgangen i en linse, formentlig også en avanceret opgave for datidens matematikstuderende.

      Donald

      Tuesday, February 2, 2016 at 21:01 UTC

  4. […] kort tid siden var Donald en tur tilbage til slutningen af 1950erne og datidens […]

    • Tak for inspirationen.

      Jørgen

      Saturday, February 6, 2016 at 15:17 UTC

      • Selv tak, Jørgen – jeg må være bagefter med kommentarer, men har travlt inden deadline …

        Donald

        Sunday, February 7, 2016 at 12:10 UTC


Comments are closed.