Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Stadig højvande – af den slags som skyldes blæst fra Nordvest i Kattegat

Billederne fra Hareskåret (en lille offentlig trappe mellem Vejby Strand og Heatherhill) ligner meget bølger fra andre gang, der har været 9 m/s pålandsvind, frisk brise. Billederne er fra i går; jeg prøvede at vise, at der er friske skred på skrænten ved siden af trappen. Først et billede af trappe og skrænt for et år siden.

Hareskaaret - en sti ned til stranden, hvor der engang lå et bådehus med redningsbåd

Hareskaaret som det så ud i November 2014; her er en trappe ned til stranden, hvor der engang lå et bådehus med redningsbåd. Billedet er taget ved lavvande helt ude fra bølgebryderen

Så kommer billeder fra i går, jeg kunne desværre ikke gå ud i vandet til bølgebryderen, da vandet er ca. 50 cm. over normalen og jeg ikke har waders!🙂

Ved siden af trappegelænderet er der ikke kommet nogen planter siden sidste år - tværtimod er de, der havde slået rod, skvattet ned

Ved siden af trappegelænderet er der ikke kommet nogen planter siden sidste år – tværtimod er de, der havde slået rod, skvattet ned

Bølgerne er ikke høje, men sammen med højvande kommer de nemt opover bølgebryderne - og gør det nederste af skrænten våd

Bølgerne er ikke høje, men sammen med højvande kommer de nemt opover bølgebryderne – og gør det nederste af skrænten våd

Skal man lave kystbeskyttelse, er der billigere måder at gøre det – men i sol og sommer ser dette anlæg smukt ud.

Se! Dér ligger en klump gråt ler, som må være plastisk ler, mo-ler

Se! Dér ligger en klump gråt ler, som må være plastisk ler, mo-ler


Der er en type gråt ler i nogle lag i skrænten, jeg tror det er moler eller plastisk ler, som er finere partikler end almindeligt blå ler og rød ler, og som er flydende, blot der er det mindste vand i – og det er medvirkende til at skrænterne er så vanskelige at sikre.

Hvis havet tager en meter om året går der 2000 år før mit hus ryger i havet og 30,000 år før der er røget 30 km. Hvor mon vi er om 30,000 år.

Written by Donald

Monday, February 1, 2016 at 16:20 UTC

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg synes, det er lidt svært at se forandringen fra sidste år. Hvad skal jeg kigge efter?

    Stegemüller

    Monday, February 1, 2016 at 18:14 UTC

    • Det er også svært, men skredet er frisk, den skrå “mur” ved siden af trappen er helt lysebrun, sidste efterår var der trods alt groet nogle græsstrå frem.

      Det er mest for at huske dagene og øve mig i at fotografere med fremhævelse af en ting eller idé, at jeg bliver ved med at tage billeder, og så er jeg glad for en kommentar, selvfølgelig, når det lykkes godt.

      Men vinkelen på disse billeder så forskellig, så man ikke kan sammenligne direkte – ja, måske er jeg endda selv blevet narret lidt, for også sidste år var der et frisk-brunt stykke øverst i det sammenstyrtede område, og den grønne farve fra planter er begrænset til den nedre del. – Så undskyld hvis det har voldt hovedbrud:/

      Donald

      Monday, February 1, 2016 at 22:21 UTC

  2. Det er da rart at vide der går nogle år inden dit hus forsvinder i bølgen blå. Og lidt flere inden Danmark er forsvundet. Men det er jo tydeligt at landet forandres.

    Jørgen

    Monday, February 1, 2016 at 18:52 UTC

    • Ja, det der skal interessere os, er temperaturer og havstigninger. Danmark er – af mange forskellige grunde – både heldig og dog udsat. De svenske områder er anderledes sikre på ikke at blive oversvømmet lige med det samme.

      Donald

      Monday, February 1, 2016 at 22:22 UTC

  3. Det siger nedover, der også🙂

    Mormor

    Monday, February 1, 2016 at 19:46 UTC

    • Ja det styrter sammen –🙂

      Donald

      Monday, February 1, 2016 at 22:23 UTC


Comments are closed.