Archive for February 2016
Burre mad
A Japanese appetizer, kinpira gobō, consisting of sauteed gobō (Greater burdock root) and carrot, with a side of sautéed dried daikon
By ayustety from Tokyo, Japan – ?????, CC BY-SA 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3696132
En servering bestående af en japansk appetizer, kinpira gobō, som består af sauteret gobō (rod af stor burre, greater burdock) og ninjin (gulerod) og ved siden heraf kiriboshi daikon (sauteret og tørret daikon). Denne ret er en lille forret som serveres før den egentlige forret. Foto taget ved Takahashi, Tsukiji fiskemarked, Tokyo. Den lille blå tallerken indeholder skivet agurk og kruset indeholder grøn the (tea/te).
A dish containing a Japanese appetizer, kinpira gobō, consisting of sauteed gobō (Greater burdock root) and ninjin (carrot), with a side of kiriboshi daikon (sauteed boiled dried daikon). This dish is a small appetizer that is served before the entree. Photo taken at Takahashi, Tsukiji fish market, Tokyo. The small blue dish contains sliced cucumber and the mug contains green tea.
Burre rod salat –
By Ayustety, Tokyo, Japan
By DryPot – Own work, CC BY 2.5, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=16999317
Oversættelse: I den anden halvdel af 1900-tallet fik burre international anerkendelse for kulinarisk anvendelse på grund af den stigende popularitet af makrobiotisk diæt, som anbefaler indtagelse af burre. Roden indeholder et pænt antal diæt-fibre (GDF, 6g pr.100g) calcium, kalium, amino-syrer, og den har lavt antal kalorier. Den indeholder polyphenoler, som forårsager den mørke overflade og mudrede bitterhed ved at danne tannin-jern komplekser. Disse polyphenoler er caffeoylquinic syre derivater.
Roden er meget sprød og han en mild, og en bidende smag med en smule mudret bitterhed, som kan mindskes ved at lade de skrællede rødder ligge i vand i 5-10 minutter. Bitterheden går glimrende i spand med svinekød i miso-supper, tonjiru, og takikomi, gohan (en japansk pilaf, risret).
En populær japansk ret er kinpira gobo, strimlet eller revet burre rod og gulerod, braseret med soyasovs, sukker, mirin og sake, og sesam olie. En anden er burre makizushi, rullet sushi fyldt med pickled (dansk: pickles lavet med) burre rod; roden farves ofte orange for at ligne gulerod. Burre rod kan også ses som friturestegt snack med lignende textur og smag som kartoffelchips og det bruges lejlighedsvis i tempura dishes.
Ja undskyld – det kulinariske verbum Julienne kunne jeg kun oversætte til “strimlet”, men slå man det op står der også noget om størrelse/bredde/tykkelse – var det 8mm. tykke skiver?
Og prickled rødder – det er også sort snak for mig 🙂
In the second half of the 20th century, burdock achieved international recognition for its culinary use due to the increasing popularity of the macrobiotic diet, which advocates its consumption. The root contains a fair amount of dietary fiber (GDF, 6g per 100g), calcium, potassium, amino acids,[11] and is low calorie. It contains polyphenols that causes darkened surface and muddy harshness by formation of tannin-iron complexes. Those polyphenols are caffeoylquinic acid derivatives.[12]
The root is very crisp and has a sweet, mild, and pungent flavor with a little muddy harshness that can be reduced by soaking julienned/shredded roots in water for five to ten minutes. The harshness shows excellent harmonization with pork in miso soup (tonjiru) and takikomi gohan (a Japanese-style pilaf).
A popular Japanese dish is kinpira gobō, julienned or shredded burdock root and carrot, braised with soy sauce, sugar, mirin and/or sake, and sesame oil. Another is burdock makizushi, rolled sushi filled with pickled burdock root; the burdock root is often artificially colored orange to resemble a carrot. Burdock root can also be found as a fried snack food similar in taste and texture to potato chips and is occasionally used as an ingredient in tempura dishes.
Grynet sne og rimfrost på Deutzia – blomsterbusk
Gad vide om der kommer mere frost i dag (det siger vejrudsigten).
Stikkende pigge, spiddet sne, planter i rimfrost
Texten er rettet – det er hverken kartebolle eller tidsel!
Langs med stien vokser en disse arter af kartebolle burre. Jeg kunne ikke huske navnet og måtte igen slå op, heldigvis havde AagePK og Farmer tidligere givet et navn (på noget som jeg synes ligner), nemlig kartebolle – og på Fugle og Natur websitet kan man også få hjælp. Det ligner pindsvine-kartebolle, en invasiv art ligesom så mange andre, med en enorm evne til at formere sig. (Men det er ikke kartebolle! 😳 det er en burre! Derfor har jeg lånt billeder fra Wikipedia. På engelsk hedder burre “burdock” og i Japan bruges rødderne til salater og grøntsagsretter sammen med andre ting. Billederne fra Wikipedia med tak til Christian Fischer, Roger Culos, og Pethan ved Moser:)
-
- Burre i forgrunden med karakteristiske store blade
-
- Blomsterne – sommer
-
- Efterår – vinter
Jeg husker at Farmer har fortalt at han havde en dekorativ bjørneklo hængende på sit værelse engang i sin ungdom uden at ane hvor meget tid han senere måtte bruge på at få fjernet dem.
Pindsvine-kartebolle – eller en tidsel
Måske ser man det bedre her:
Tidsel eller pindsvine-kartebolle?
Tidsel eller kartebolle frø på baneskråningen – man burde nok fjerne den
Forudsagt frostmorgen med dis, rimfrost og grovkornet sne
Overvejelser om man skal være social eller køre hjem
Tager man ind til “Farfar” Bodega, til et “nachspiel”, socialt samvær (det samme som alkohol-indtag?) så skal man jo ikke køre hjem.
Forklaring og billeder følger.
Senere! Klokken er nu 21:12, og jeg vedlægger billeder og forklaring:
I eftermiddags tog jeg afsted til København trods at det var for sent. Jeg skulle se et foredrag eller to ved en computer-teknisk foredragsdag (event) kaldet Open Source Days fordi man oprindelig havde et par dage med både foredrag, udstilling af hardware og software-producenters små udstillingsborde (som kostede penge at leje).
Det sidste foredrag skulle anslå et fælles tema. Keynote om privacy og kryptering
Stedet var Metropol Professionshøjskole – en slags videreuddannelse modelleret efter USA College/University modellen
Der ser hyggeligt ud ved Juletid!
Det var fristende – havde mødt nogle mennesker jeg gerne ville snakke med, og jeg kan godt feste uden at drikke, blive fuld uden at drikke, så at sige (småtosset, måske! 
) men jeg er næsten hvidhåret og jeg tænker på alle de gange jeg har følt mig udenfor i sådan en sammenhæng – så jeg kørte hjem og surmulede …
Gemmerne tømmes for ting som har stået i 30 år
Kan du se hvad dette er for en tingenot?
Braun køkkenmaskine – underdel
Har du nogen anelse om hvornår den blev konstrueret? Sat til salg? Overskriften må hjælpe lidt, ikke? Men det er alligevel lidt af en udfordring, også for mig.
En vinter med 3.3° C i gennemsnit er ikke en kold vinter
I DR1 vejrudsendelsen fra i går kunne man se, at vintergennemsnittet i år var højere end i de kolde vintre 2010 og 2011.
Dræning ved håndkraft – man kan ane fodspor på venstre side, som tyder på at det er en skovl og ikke vandets kraft alene, som har afvandet dette (højtliggende) vandhul
Den er kommet ned fra beddingen og ligger nu ved en mole, skonnerten Opal
Opal – tomastet skonnert – et rigtigt træskib
Jeg stoppede op mens min søn købte fiskeburgere fordi jeg ville have et billede af denneher fantastisk smukke skonnert. Se andre billeder fra november sidste år på dax2.
Efter at have set David Hayman fortælle om te-clipperen Cutty Sark, fra 1869, nu museumsskib i London, genopbygget efter en brand for snart 10 år siden, så såe jeg på denneher skonnert med andre øjne.
Den må være fuld af historie, drømme, vold, ulykker.
Bil, havnens grusbunker, skib, Kulla
Telefonsvindel – bedes du ringe …
Det var næsten for nemt at gennemskue, men jeg tænkte “kan det være et ring-gratis-tilbage” nummer, som tømreren bruger som service for sine kunder? Sender han denne SMS for at fortælle at han har tid til at reparere mit køkkenbord nu?”
Her kan man skrive sine erfaringer om underlige telefonopkald, så de, der er svage i koderne og tænker at det måske var en tante, der ringede for at fortælle at hun var syg …
Man bliver lidt nerd-interesseret: hvor ligger landet med landekode 0088?
Først checkede jeg websitet for danske retningskoder eller landekoder.
Der står ikke noget om 008 i landekode.dk men Bhangla Desh har 00880 og hvis man ser bort fra det afsluttende 0 kan nummeret være derfra.
Der er ikke nogen andre numre i databasen (landekode.dk) som passer bedre.
Dernæst Googlede jeg telefonsvindel og fandt (efter en omvej) http://www.ukendtnummer.dk/nummer/ – og det var rart at se at andre også strax dømmer den slags telefon-text beskeder (SMS) som ren svindel.
Så tømreren kommer nok ikke i dag.
Gik det virkelig så hurtigt, på 5-10 år var antallet af kuttere i Hundested nede på en fjerdedel?
Der er kuttere tilbage i Gilleleje, men en del af dem er til ophugning – måske disse
Da jeg kom til Hundested som IT-ansvarlig i Bagh & Co. var der ca. 70 kuttere i havnen. 5 år efter, da jeg forlod Bagh&Co. var der 20-25. Og i dag ved jeg ikke om der overhovedet er nogen, måske er der nogle trawlere.
Burde man vide, hvor man finder tal som dem vi havde dengang i skolen, Verden i Tal med særligt mange afsnit om Danmark, hovederhverv, procent beskæftigede i landbrug, fiskere, industri, service, fødevareindustri, mekanisk industri, elektronik-industri, forskning uddannelse, o.s.v?
Hundested havn for 5 år siden
Her er en kutter, der sejler (bemærk lidt bov-bølge)
Nogle af kutterne er tip-top istandsatte – hvor mon køjerne er i sådan et skib?
Hvor ofte man sige “Det behøver jeg ikke at vide”? Er det ikke ansvarsfraskrivelse på linie med “Jeg gør jo bare mit job”?
WWII viste netop at man ikke “bare gør sit job”, ikke sandt?
Tillæg:
Fra TV2
I 1987 summede de bornholmske fiskerihavne af aktivitet. Fiskerflåden var på sit højeste antal. Kutterne tøffede ind og ud af de bornholmske fiskerihavne, som aldrig før. 350 fiskefartøjer var dengang registreret på Bornholm.
Ifølge det kutterindex, der netop er blevet udsendt i dag, er der nu kun 209 fartøjer tilbage på Bornholm. Ifølge Fiskeriforeningen er der 220 tilbage. Forskellen på de to tal består i måden at registrere på, men tendensen er klar. Flåden er reduceret med over en trediedel.
Formanden for Bornholms- og Christiansø’s Fiskeriforening, siger til TV 2/Bornholm at han ikke regner med at flåden vil indskrænke sig yderligere. Som årsag til nedgangen i antallet af kuttere angiver han de vigende kvoter.
Erhvervsstyrelsen:
Nedgangen i det samlede antal – men hvor stor var nedgangen fra 1990 til 1997? Fra 1970-1990?
Skal der bygges hoteller i vandkanten?
Stemningsbillede fra Gilleleje Havneparkering v. Rema Butik – jeg ville gerne have været 10 cm. højere, så jeg kunne have undgået at grusbunken tager lidt af skibets vandlinie. Første skud, i en anden vinkel, mislykkedes, fordi kameraets afstandsindstilling (AF) troede det var forgrunden, der var billedet.
Grusbunkerne tilhører en virksomhed, som har ligget i Gilleleje så længe jeg kan mindes (det er godt nok ikke så længe, 30-40 år kun).
Der er nogen, som gerne vil bygge hotel dér. Allerede for 10-20 år siden var der protester, da et firma fik lov at bygge den ejendom, hvor Rema ligger, og hvor der har været forskellige virksomheder og erhvervslejemål og vistnok en overgang et bibliotek. Ingen af de funktioner (med undtagelse af elektronikvirksomhed til skibsradar og ekkolod) var særlig skibsrelaterede.
Hotellet vil muligvis forskønne byen set fra vandet, men det vil tage den engang så karakteristiske udsigt fra Gillelejes havnegade ud mod vandet og Kulla.
Der ligger et andet, gammelt og temmelig forsømt “Hotel Strand” – man skulle tro det var nok med det, men som bekendt betyder beliggenhed og udsigt alt.
Det har mange husejere langs Øresund fået at mærke, idét deres udsigt er tillagt ejendommens værdi som “herlighedsværdi” og derefter beskattet.
UK slang. An extremely awkward, uncomfortable situation …
“If the automobile had followed the same development cycle as the computer, a Rolls-Royce would today cost $100, get a million miles per gallon, and explode once a year, killing everyone inside.”
(Robert X. Cringely)
Robert X. Cringely is the pen name of both technology journalist Mark Stephens and a string of writers for a column in InfoWorld, the one-time weekly computer trade newspaper published by IDG.
Mark Stephens was born in 1953, in Apple Creek, Ohio. He earned a bachelor’s degree from the College of Wooster in Ohio[1] in 1975 and a Master’s degree in Communication from Stanford University in 1979, where he also pursued work toward a doctorate. He was employee #12 at Apple, Inc.
Skriv løs 