Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvor er jeg glad for mine fødder, eller … tilståelse af vandgang

Der var pålandsvind i går, og med den kraftige kuling i Skagerak i går er det ikke underligt, at det nu er højvande

Der var pålandsvind i går, og med den kraftige kuling i Skagerak i går er det ikke underligt, at det nu er højvande

Aller først en lille observation fra aftenens DR1-TVavis: En geolog fra Geus (Danmarks og visnok også Grønlands Geologiske Undersøgelse) viste en oversvømmet mark og sagde at hvis ikke man vedligeholdt og forbedrede dræningen, så ville denne mark være ubrugelig om 30-40 år. Han fortalte at grundvandsspejlet stiger! Men under alle omstændigheder skal der drænes mere og bedre. Det har Farmer nævnt flere gange, blandt andet i kommentar til et indlæg i Januar om revner i en vejbane. Hvis ikke dræningen bliver vedligeholdt, vil Danmarks vejnet efterhånden blive ødelagt. Samme gælder for landbrugsarealerne, som Geus siger. Dræning er historien om at planteavlen blev bedre og at landet på den måde blev rigere.

Nå men her er lige en fotoserie af højvande ved stranden. Jeg ved godt jeg skulle være gået tilbage, men det var sjovt at gå i vandet::mrgreen:

Højvande- man kan skimte entreprenørmaskinen, som reparerer stensætningerne - den står langt væk og går næsten i ét med skrænten

Højvande- man kan skimte entreprenørmaskinen, som reparerer stensætningerne – den står langt væk og går næsten i ét med skrænten

Det er højvande - det bliver svært at nå den næste trappe, måske kan man gå op over stenene?

Det er højvande – det bliver svært at nå den næste trappe, måske kan man gå op over stenene?

Hvor dybt er det her? Hvor farligt er det at få vand i støvlerne? Som da man var barn? Det kan vel ikke være så slemt ... Problemet er at man ikke kan se hvor dybt der er, og når så bølgerne slår op ...

Hvor dybt er det her? Hvor farligt er det at få vand i støvlerne? Som da man var barn? Det kan vel ikke være så slemt … Problemet er at man ikke kan se hvor dybt der er, og når så bølgerne slår op …

Jeg kunne næsten ikke få støvlerne af, da jeg skulle tømme dem for vand! Det var lidt skræmmende! Sokkerne havde udvidet sig, og vandet virkede som en sugende stop-prop

Jeg kunne næsten ikke få støvlerne af, da jeg skulle tømme dem for vand! Det var lidt skræmmende! Sokkerne havde udvidet sig, og vandet virkede som en sugende stop-prop

Bemærk iøvrigt at de nederste trin er helt våde fordi bølgerne slå så højt op – og selv om det blæste lidt, så var det her ikke engang en kuling, det var blot en hård vind, ja ikke engang det, iflg. DMI var det jævn til frisk vind.

Jaja de er der stadig - fødderne - sjov fornemmelse

Jaja de er der stadig – fødderne – sjov fornemmelse

Skrivefelt …

Written by Donald

Saturday, January 30, 2016 at 18:42 UTC

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Uanset graden af fornøjelsen ved at gå i vandet: vær nu opmærksom på, at du, i vor alder, reagerer lidt anderledes på koldt vand, der tilmed bevæger sig: øjnene opfatter bevægelserne på en måde, så man godt kan svimle lidt, samtidigt gør kulden, at du reagerer (endnu) langsommere. Så du risikerer pludseligt at ligge på langs i bølgen den grå, og så kommer der problemer af en helt anden karakter, end at få støvlerne af våde, kolde, men lettere hævede fødder. OK?

    AagePK

    Saturday, January 30, 2016 at 22:35 UTC

    • Det var ellers så sjovt. Men ja, jeg er godt klar over at det var lidt farligere end jeg havde troet. Bunden var ikke flad, og der var store sten fra kystværnet, som jeg kunne være snublet over. Men bagefter var det altså så skægt. Og det var som om at mit ømme skinneben havde det bedre her til aften!

      Jeg har engang været fanget af en brænding hvor der var store sten – klipper – som jeg kunne være slynget imod. Dengang var jeg meget “ung” – 50 år – og alligevel var det afsindigt svært at komme op af vandet.

      Donald

      Sunday, January 31, 2016 at 0:11 UTC

      • OK, men tag en stok med næste gang. Så kan du føle dig for, og få støtte i brændingen. Dine ben får det jo sandsynligvis bedre af en tur i koldt vand, det siger tyskernes sundhedsguru udi kunsten at gå i koldt vand, Kneipp, også. Du har måske hørt om Kneipp-kure? Absolut IKKE at forveksle med knejpe-ditto-do!🙂 Gå til tysk wiki og søg på Kneipp-Medizin, der er skønne billeder!

        AagePK

        Sunday, January 31, 2016 at 7:09 UTC

        • @AagePK: Så er det måske ikke kun indbildning at det virkede på mine skinneben? Jeg vil tro at der er andre steder, hvor jeg kan “vinterfodbade” uden at være i fare (med stok og ikke nødvendigvis i frisk vind) – så tak for tippet. Læser ivrigt.

          Gad vide om det er forklaringen på at surfere tropper op i Rågeleje, når vinden er frisk og de suser rundt på bølgerne, det bliver ganske vist ikke våde, men de får gang i kroppen og den kølige ca. 4-5°C temperatur kan mærkes (selv om det er gennem en våddragt med isolationslag).

          Donald

          Sunday, January 31, 2016 at 10:20 UTC

          • Selv om Fader Kneipp udfordrede Verden med sine Kneipp-kure, der, udover kost, moral, urtemedicin og barfodsgang i bedugget græs, tøhø! , også omfattede overhældning af diværste legemsdele med koldt vand, så er der jo aldrig forsket videnskabeligt i resultaterne ved anvendelse af koldt vand. Der nævnes forbedring af smerter ved åreknuder, men også, at der kun deltog 20 patienter i forsøget.
            Men det skader jo ikke, hvis dyrket med måde, og man må vel bare lytte til sin krop og de dermed forbundne dele, ikk’?🙂

            AagePK

            Sunday, January 31, 2016 at 11:31 UTC

            • Jes jes, AagePK: Det forstod jeg godt – altså dette med at virkningen af kolde fodbade ikke er kemisk/maskinel, men psykologisk/fysiologisk reaktion på en oplevelse, lidt i stil med at folk har det godt efter at have overlevet extremsport … bare det at have overlevet noget giver et tilskud af livsglæde🙂

              Donald

              Sunday, January 31, 2016 at 12:00 UTC

  2. Det må da have været en slags dramatisk tur med vand i støvlerne m.v. Og spændende læsning om Kneipp-kure m.v.
    Min association var i øvrigt at du må have brugt trappen som støvleknægt, da støvlerne skulle af.

    Jørgen

    Sunday, January 31, 2016 at 13:16 UTC

    • @Jørgen – Ja det var dramatisk!🙂

      Donald

      Monday, February 1, 2016 at 10:00 UTC

    • Hov jeg glemte at sige at ja, lige præcis, jeg brugte trappetrinet som støvleknægt!

      Donald

      Monday, February 1, 2016 at 22:17 UTC

  3. Aubrey ville elske at gå tur med dig🙂

    Ellen

    Sunday, January 31, 2016 at 21:20 UTC

    • Det ville også være rart at gå tur med Aubrey eller et andet barn! Det er jo som at være barn igen🙂 Men på den måde at man ved at man ikke skal i skole igen …:mrgreen:

      Donald

      Monday, February 1, 2016 at 10:01 UTC

  4. I løbet af omkring 1 1/2 år er gundvandet steget under mit hus; alt, der var skadet af fugt i kælderen, blev smidt ud. Væggene er nu isoleret med fem cm tykke specialplader efter behandling mod fugtgennemtrængning. Gulvet er ligeledes sikret og bliver malet med epoxymaling, der også sikrer mod radon. Loft og vægge males med Keim. Mureren er verdensmester i at pudse, så det bliver så flot, tørt og luften er så god som oppe i beboelsen. Det bliver i hvert fald en fornøjelse uden lige at hente noget i fryseren!

    Elsebeth

    Monday, February 1, 2016 at 13:49 UTC

    • Jeg har ikke nogen kælder, naboen heller ikke, og naboens forholdsvis nye værksted blev udsat for en vanskade, som fik dette “moderne gulv” til at hæve sig som en tømmerflåde. Det er sket to gange, en gang for ham, der byggede værkstedet, og en gang (mindst) for den nye ejer, selv om der blev drænet ekstra efter den første ejers første vandskade.

      Det er fordi vi sløser med dræningen.

      I det hus, jeg boede i tidligere på Skiftevej i Gentofte, en lang skrånende vej ned mod en mose, havde der været oversvømmelse i kælderen hvert år. Vi oplevede det kun én gang et særlig vådt år, og da gulvet allerede var repareret, betød det heldigvis “bare” at der løb vand fra en revne i kælderfundamentet til gulvafløbet. Sikke noget!🙂

      Donald

      Monday, February 1, 2016 at 16:02 UTC


Comments are closed.