Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Glemte igen at der var en lækker lille kvæde-med-vanille til osten

Castello Marquis smager godt

Castello Marquis smager godt

Hver gang jeg inviterer familien (og det sker ikke ofte nok) er der noget nem ost, kiks, radiser og vindruer til sidst for ligesom at redde situationen, hvis folk stadig er sultne.

Man kunne forestille sig småkager og den slags, men eftersom to har diabetes-2 så er det bedre med radiser og vindruer.

Og så glemte jeg som sædvanligt at jeg også havde en lille delikatesse til evt. at forsøde smagen af camembert, brie, port salut og Castello. Den, der blev spist hurtigst, var iøvrigt en Orange Castello, og nu har jeg glemt hvad dens salgsbetegnelse er! Googling på “orange ost”: Castello Marquis. (Det kan man da kalde produktudvikling!)

Netto havde denne Grønne Lund på tilbud og den smager af så uendelig meget mere end de lette skive-pakker

Netto havde denne Grønne Lund på tilbud og den smager af så uendelig meget mere end de lette skive-pakker

Jeg havde troet at jeg gjorde livet let for gæsterne ved at lægge en pakke skivet ost på bordet, men nej – det smager ikke af noget ved siden af de andre. Faktisk smager de skivede “gouda” pakker lidt for kunstigt og ikke ret meget af Hollandsk gouda. Jeg gætter at man tilsætter noget for at skiverne ikke klistrer sammen, så skiverne har lidt mere fast og pap-agtig konsistens.

Bemærk iøvrigt at det lille stykke er gået ud af facon. Det skete, fordi jeg glemte at komme det i køleskabet efter at jeg havde været på indkøb. Den slags sker hyppigere og hyppigere. Jeg tænker meget på andre ting, – nu’ets krav bliver ofte en smule tågede.

Skrivekløe kureres gratis …

Written by Donald

Wednesday, January 6, 2016 at 13:16 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ost, kiks, vindruer og radiser er jo perfekte til at afslutte et måltid, og det er helt sikkert bedre end småkager. Så sent som i dag studerede jeg Nettos udvalg af oste, og jeg synes faktisk, de har et fint udvalg. Selv kom jeg ud af døren med en trekant Pradano; det er ikke det mest opfindsomme, men den smager godt, og jeg kan godt lide den måde, den er tør på.

    Stegemüller

    Wednesday, January 6, 2016 at 15:23 UTC

    • Ja Netto er mere end bare discount i dag, og der er mange gode madvarer. Jeg vil dog anbefale at man en gang imellem kigger over til konkurrenterne, om ikke andet så for at se, om der er andre produkter og om prisniveauet er det samme. Jeg er konsekvent holdt op med at købe hakket kød i Netto, fordi Rema er bedre (og som regel endda billigere) og iøvrigt har Rema også frosset vildt, hvad Netto ikke har!🙂

      Donald

      Wednesday, January 6, 2016 at 15:35 UTC

      • Joda, vor Netto har da lige haft krondyrs-mørbrad, og vi har før haft vildsvinekølle og ditto hjort. Foruden skovduer.
        Og kyllinger til en pris, der var helt vildt (billigt!😉 )

        AagePK

        Wednesday, January 6, 2016 at 16:23 UTC

        • OOoops! @AagePK – Vildt i Netto? Det havde jeg ikke set – så må jeg til at kigge efter Netto-vildt.

          Donald

          Wednesday, January 6, 2016 at 22:48 UTC

  2. Jeg håber du de næste dage nyder dit lille glas kvæde til en bid ost.

    Jørgen

    Wednesday, January 6, 2016 at 19:29 UTC

    • Det værste er at jeg ikke nænner at spise den alene! Men jeg tager den med over til min søn.

      Donald

      Wednesday, January 6, 2016 at 22:48 UTC

  3. Man går (næsten) aldrig fejl af at servere et par gode oste som afslutning til et godt måltid mad! Og så er det 10 gange nemmere end at lave en rigtig dessert😉
    Den der kvæde-vanilje lyder godt – må forsøges hjemmelavet en dag …
    Sidst det var aktuelt her, serverede jeg forkellige Cheddaroste på engelsk facon: Med syltede løg (købt i UK) og æbler til. Det smager også godt.

    Ellen

    Wednesday, January 6, 2016 at 20:04 UTC

    • Det lyder også dejligt, Ellen!

      Donald

      Wednesday, January 6, 2016 at 22:49 UTC

  4. Man burde starte en folkebevægelse mod skiveskåret ost og smør blandet med vegetabilsk olie (smørbart smør, Kærgården mf.).

    Dårlig smag kombineret med dovenskab. Det er for mig eneste årsag til de deles store udbredelse.
    Vi har en guddommelig osteforretning i kun 12 km. herfra. Det er muligt, at vort pålægsbudget -om vi havde et sådant- er 200 kr højere årligt pga. oste- og smørvalg; men vi foretrækker at henleve vore sidste dage i fattigdom og velsmag.

    Kvæder og ost! Jeg går strax i køkkenet.

    Farmer

    Thursday, January 7, 2016 at 4:37 UTC

    • Ja jeg bliver også så forbavset hver gang jeg ser at miljømæssigt bevidste mennesker køber “blandingsprodukter” som de reelt ikke ved ret meget om.

      Skiveost har jeg været tilhænger af på grund af besværet med min ostehøvl, men NU tager jeg gerne besværet med!

      Du må ikke gøre mig bekymret over at du skal leve i fattigdom fordi du skal bruge 200 kr. mere på pålæg og ost + en køretur, uha! Jeg håber og tror det er en “velrettet spøg”🙂

      Men alvorligt talt, hvis ikke forbrugerne stemmer med fødderne, så vil forretningerne blive ved med at gå i retning af langtidsholdbare, usmagelige produkter.

      Donald

      Thursday, January 7, 2016 at 11:07 UTC


Comments are closed.