Archive for January 2016
Hvor er jeg glad for mine fødder, eller … tilståelse af vandgang

Der var pålandsvind i går, og med den kraftige kuling i Skagerak i går er det ikke underligt, at det nu er højvande
Aller først en lille observation fra aftenens DR1-TVavis: En geolog fra Geus (Danmarks og visnok også Grønlands Geologiske Undersøgelse) viste en oversvømmet mark og sagde at hvis ikke man vedligeholdt og forbedrede dræningen, så ville denne mark være ubrugelig om 30-40 år. Han fortalte at grundvandsspejlet stiger! Men under alle omstændigheder skal der drænes mere og bedre. Det har Farmer nævnt flere gange, blandt andet i kommentar til et indlæg i Januar om revner i en vejbane. Hvis ikke dræningen bliver vedligeholdt, vil Danmarks vejnet efterhånden blive ødelagt. Samme gælder for landbrugsarealerne, som Geus siger. Dræning er historien om at planteavlen blev bedre og at landet på den måde blev rigere.
Nå men her er lige en fotoserie af højvande ved stranden. Jeg ved godt jeg skulle være gået tilbage, men det var sjovt at gå i vandet:

Højvande- man kan skimte entreprenørmaskinen, som reparerer stensætningerne – den står langt væk og går næsten i ét med skrænten

Hvor dybt er det her? Hvor farligt er det at få vand i støvlerne? Som da man var barn? Det kan vel ikke være så slemt … Problemet er at man ikke kan se hvor dybt der er, og når så bølgerne slår op …

Jeg kunne næsten ikke få støvlerne af, da jeg skulle tømme dem for vand! Det var lidt skræmmende! Sokkerne havde udvidet sig, og vandet virkede som en sugende stop-prop
Bemærk iøvrigt at de nederste trin er helt våde fordi bølgerne slå så højt op – og selv om det blæste lidt, så var det her ikke engang en kuling, det var blot en hård vind, ja ikke engang det, iflg. DMI var det jævn til frisk vind.
Udsigt fra Tipstien i sol og i finregn, gråvejr
Det er jo ikke svært at gætte hvad jeg synes bedst om, vel?
Men trods at det er mere umuligt at se de gode motiver i gråvejr, så må man ikke give op. Se hvad der er at se – find de ting, som er nye, eller det, der fortæller en historie.
Den vanskelige kunst at tage gråvejrsbilleder
Billederne er ikke firkantede. Hvis man vil se dem hele, må man “klikke” for at få gallery-funktionen startet, så man ser billederne i de rigtige proportioner.
Jeg tror jeg holder op med at bruge “gallery”-formatet.
Vanddrukken højslette ved kystskrænten
Stedet kaldes ofte Kaprifolievej, fordi dette offentlige område ligger ved en lille sidevej af dette navn. Der er parkeringsplads og offentlig trappe, som benyttes året rundt af fiskere, badere, og turgængere.
Kan man se vandet mellem græsstråene? Det var meget svært at finde en vinkel hvor gråvejrshimmelen hjalp med at gøre vandet synligt.

Selv udenfor stien er der vandpytter – hele området på toppen af den 25 meter høje kystskrænt af ler og sand, er vanddrukkent
Dette gråvejr skulle fortsætte hele næste uge – men mon ikke der kommer lidt variation, som kan udnyttes hvis gummistøvlerne står parat til en frisk spadseretur?

Netop på grund af den grå himmel er de visne planter smukt rødbrune og varme (varme farver, brun, rød, gul, …)
Netop fordi det er en kystskrænt er det vigtigt at notere sig at afvandingen er ikke-eksisterende. En dræning kunne måske få skrænten mere stabil og alle grundejerne kunne håbe på at det varede flere år inden deres sommerhuse falder ned når skrænten skrider.
Mayday, jeg skal ud at flyve hvis jeg vil sige farvel til min mors lillesøster
Somme tider tror folk at det er verdens sikreste transportform. Det er det også, men den er ikke uden sikkerhedshuller.
Første tommelfingerregel er: Flyv ikke i snevejr eller stormvejr eller om natten. Flyv ikke med en uerfaren pilot. Flyv ikke med et Tyrkisk flytransport-selskab, hvor andenpiloten af frygt for sin overordnedes vrede ikke tør gøre opmærksom på at chefen, kaptajnen, er ved at stalle flyet. Flyv ikke med et fly, som er konstrueret med dårlige detailler (de har alle sammen fejl).
Men hvad skal man så gøre i stedet? Køre bil? Nej – de fleste oversøiske destinationer kan ikke nås pr. bil, så det er helt udelukket.
Tør man flyve med det mest lavprisede lavprisselskab af dem alle?

Norwegian CAA betyder Civil Aviation Authority,
There are no permanent crewmembers in NAS (Norwegian Air Shuttle, moderselskab for Norwegian)
Det fine ved Norwegian – de er faktisk dygtige med hensyn til sikkerhed – er at de har besluttet kun at bruge én type fly, Boeing 737-800 tror jeg. Til langdistanceflyvninger bruger de den “nye” 787 (Dreamliner) og den holdes i et særligt selskab ved navn Norwegian Long Haul (NLH). (Nej ikke Neo Linguistic Hypnotizing, eller NLP, Neo Linguistic Programming).
Den billigste billet fra CPH (København) til LAX (Los Angeles International) kostede i lavsæsonen Januar lige omkring 3000 kr. (ca. 400+$) med Norwegian. Som krydderi kan det tilføjes at der kun er begrænset antal sæder til den pris (formodentlig ved toilettet eller i et forkrampet hjørne) og somme tider, når man vil bestille, får man at vide at det er solgt og at man må betale 25% mere for at komme med (iflg. venner og bekendte, jeg har ikke prøvet det selv – endnu).
Jeg har mest lyst til at blive hjemme. Eller gå en tur i Gribskov. Spise i Christiansborg-tårnet. Være turist i eget land (eller i Sverige).
Checker du rapporter om “incidents” og accidents? Som fx.:
A Norwegian Air Shuttle Boeing 737-800, registration LN-DYA performing flight D8-5360 from Tenerife South,CI (Spain) to Berlin Schoenefeld (Germany), was accelerating for takeoff from Tenerife’s runway 08 when the crew rejected takeoff at high speed and came to a stop near the end of the runway with both right main gear tyres burst disabling the aircraft on the runway. The passengers disembarked onto the runway and were bussed back to the terminal, maintenance replaced the tyres on the spot.
Den slags er der 24 stykker af for perioden 2011-2015. Man skal vide hvor mange afgange og flykilometer det dækker før man kan lave en statistik med bare en smule hæderlighed, men alligevel, 24 hændelser, som ikke var fatale, er da noget at tænke over. (SAS havde ca. 70). Hvor tæt på var de?
Mange af dem er “bird strike” som hvis man flyver med to motorer og begge bliver ramt, kan være fatale (som det var for det fly, der nødlandede på Hudson River for nogle år siden). Men de færreste fly har fire motorer – og de kan også alle blive ramt.
Vinteragurk, agurkevarianter, agurkepriser, agurketilbud, agurke(vækst)tid
Jeg troede det var dyrt: En agurk for 12 kroner? Uh! Havde jeg set det, da jeg lagde den i indkøbskurven, havde jeg valgt en anden Spansk eller Canary Island eller lignende.
Jeg har konstateret at agurker udenfor agurketiden er bitre og har for store kerner. Det må være en sort, man får mere ud af om vinteren, så jeg tænkte, lad mig prøve denne agurk, den ser pæn ud, og hvis den ikke smager godt, så venter jeg med at købe agurker til det bliver sommer. Men heldigvis købte jeg denneher, for den smagte godt.
Milde moses, den kostede 12 kr. – Og så igen besværgelser, det var ikke engang dyrt sammenlignet med andre agurkesælgeres priser!!!
Knotne kommentarer til vinterpriserne kan skrives her …
Hvad er en daa i Norsk agurkeslang? Citat fra Bondebladet:
Også på vinteren har deler av styringsgruppa for agurk et raskt møte hver onsdag for å utveksle informasjon om markedet. Utover i januar og februar kommer gradvis flere med i gruppa. Den er fulltallig når vi nærmer oss norsk tollperiode og nær markedsdekning med norsk agurk. Nå i desember 2014 produseres det agurker i ca. 25 daa med veksthus hos 6 norske produsenter. Dette er en oppgang fra i fjor, men under nivået på ca. 40 daa i 2012.
I perioden 1. november – 10. mars kan agurk importeres tollfritt til Norge og i november/desember (og januar) er importagurken normalt billig. Lav norsk vinterproduksjon skyldes derfor generelt at det har vært vanskelig å få til avtaler om en akseptabel minstepris på en tilstrekkelig mengde. Vinterproduksjon av god kvalitet i Norge krever mye bruk av lys, og kan ikke konkurrere på pris med importen. Vi ser nå tendenser til stigende interesse hos enkelte kjeder for å betale for norsk vinteragurk; et resultat av at forbruker etterspør norsk agurk.
Thuja, Juniper, Enebærbusk, Routere
Hvad hedder sådan et træ? Tuja (eller Thuja?) Enebærbusk? Juniper?
Det er en spændende plante, som giver hårdt træ (men ikke store stykker). Kan gro fra Arktis til Tropisk Afrika, og op til 4900 meters højde i Tibet og Det Nordlige Himalaya.
Junipers are coniferous plants in the genus Juniperus /dʒuːˈnɪpərəs/[1] of the cypress family Cupressaceae. Depending on taxonomic viewpoint, between 50 and 67 species of juniper are widely distributed throughout the Northern Hemisphere, from the Arctic, south to tropical Africa in the Old World, and to the mountains of Central America and Ziarat Pakistan. The highest-known Juniper forest occurs at altitude of 4,900 metres in south-eastern Tibet and the northern Himalayas, creating one of the highest tree-lines on earth.
Juniper er også firmanavn for en producent af routere til Internettet.
Det er svært at forestille sig hvordan routere på centraler for internetforbindelser fungerer, hvis man ikke har bare en lille smule erfaring med Internet-teknik. “Pakker” med data fra hundredetusindvis af brugere samles i centraler og sendes videre som en samlet lind strøm, der så skal udskilles i den anden ende. Men for hver pakke skal der faktisk tages stilling til hvad modtagernummeret er, og for Teleselskabernes vedkommende er det også vigtigt at kontrollere at afsenderen har lov til at bruge Nettet.
Men det maskineri, som skal bruges til sådanne operationer, må jeg skrive mere om en anden gang – nu skal jeg videre med dagens opgaver (selv om det er søndag, uf!)
Bordplader, hygiejne, vandskade, haveslange …
For en del år siden – mindst 6, men vistnok 10, sprang vandhanen til min haveslange. Denne hane udgår fra vandrøret til køkkenvasken og er derfor frostfri indtil den tud, der sidder udenfor. Man skal blot huske at tage haveslangen af før vinteren, og det vidste jeg ikke.
Ved den lejlighed blev skabet under køkkenvasken derfor vådt – ja alting i køkkenet blev vådt, og spånpladerne sugede vand op til køkkenbordet, som bulnede op. Det tørrede og faldt sammen til en mindre bule. Jeg kan leve med det, mit hjem skal ikke deltage i en skønhedskonkurrence; men tømreren har måske tid her til vinter, så jeg spurgte om han kunne reparere det – joda. Hvis jeg fandt en bordplade, hvis farve jeg kunne lide (man finder nok ikke nøjagtig samme farve som den, jeg har) skulle jeg skrive ned og så kunne vi bestille sådan en.
Jeg ved at levnedsmiddelkontrollen forlanger stål- eller laminatborde til kantiner, ikke limtræ, fordi træ suger væde og bakterier til sig. Laminatoverfladen er også nemmere at gøre ren, så jeg vil have laminat igen.
Om at tro at verden er statisk
Fremtidigt byggeri vil – forhåbentlig – blive mødt med krav om at være sikret mod indlysende fare for oversvømmelse, enten ved solide diger eller ved at man bygger på grunde, som ligger minimum 3 meter over havets overflade og 100 meter fra en kyst, der nedbrydes af åbent hav mod vest.
Men det var egentlig ikke det jeg ville skrive. Jeg har set skibet her i 30 år, fra månederne før jeg købte huset til nu. Og jeg frygter den dag ejeren siger “nu orker jeg ikke mere at vedligeholde det”. Jeg vil helst tænkte at alting er som dengang. Så kommer jeg i tanke om de fraflyttede, de døde, de nye huse og de gamle, der er revet ned.