Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Skal børn have lov til at lave ulykker? Skal IT-chefer have lov at lave ulykker?

Denne lille historie om AagePK’s tidlige bygge-interesse fik mig til at lette af stolen af grin:

https://dax2.wordpress.com/2015/12/26/afbureaukratisering-murbrokker-stenpriser-og-hovedbrud/comment-page-1/#comment-34929

[…] Allerede som knægt var jeg meget interesseret i byggehåndværket: den danske børnehave, der blev indrettet i lejligheden under os i Slesvig, blev lidt forsinket. Jeg havde jo set, hvordan maleren blandede pulver i sine spande, så når han var gået, “hjalp” jeg ham ved at spæde op med et gråt pulver, jeg fandt i murernes sække; dem hjalp jeg til gengæld ved at fylde de huller, der var i gulvet ned til kælderen, så man ikke skulle falde ned derigennem. Hvorfra skulle jeg lille 5 års knægt vide, at det grå pulver hed cement, og hullerne var ikke farlige, men beregnet til afløb for de små børnetoiletter? Men maleren skulle altså i byen efter nye pensler og maling, og murerne ned på deres grædende knæ og lave nye huller.
Shit happens. When I’m around, anyway!🙂

Jeg vil holde på at børn skal have lov at lave ulykker, som ikke er alvorlige ulykker. Der er et eller andet med at være på egen hånd: Hvis de erfaringer, man får, er helt ens egne, altså ikke hvor man er skubbet lidt i den ene eller anden retning, pas nu på, se godt efter osv, – så begynder man at kunne se de større perspektiver.

Måske er det irrelevant, men Aages historie fik mig til at tænke på, at hvis man nu satte Statens IT-chefer til at lege i en IT-kravlegård hvor de skulle lave et lille IT-system ud af “præfabrikerede” byggeblokke, så kunne man måske få dem til at være mere omhyggelige med udlicitering. (Gå til skrivefelt …)

De gule felter viser hvor IT-chefer har fejlet ved at sjuske

De gule felter viser hvor IT-chefer har fejlet ved at sjuske

Written by Donald

Sunday, December 27, 2015 at 17:17 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

One Response

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det svære og særdeles vigtige som voksen er at gennemskue, hvornår ungernes ulykker skyldes ond vilje eller blot er et udslag af videbegær/misforstået hjælpsomhed.

    Det svære i forhold til it-chefer og -systemer er at gennemskue, at der overhovedet er lavet en it-fejl.

    Farmer

    Monday, December 28, 2015 at 4:53 UTC


Comments are closed.