Archive for December 24th, 2015
Flygtninge hopper af bussen, hed det i nyhederne her til morgen
Mens jeg langsomt vågnede her til morgen hørte jeg en udsendelse med Jacob Levinsen, som fortalte om holdning til flygtninge i Sverige, og om hvordan der er et over- og et underSverige, førstnævnte socialgruppe kan ikke fordrage bønderne i Skåne. Og det var helt forbudt at tale om flygtninge-kvoter eller andre ting, som vedrører kulturforskelle. Derfor vandt Sverigesdemokraterne (et fremmedfjendskheds-parti) frem.
Han fremhævede at det var et paradox i et Feminist-Sverige, at man har indvandrerkvinder, som ikke må forlade hjemmet uden at være ledsaget af en mand.
De flygtninge, som var hoppet af bussen, ville bo i Malmö, og ikke i de Svenske skove, hvor de mente at de ville blive forfulgt af fremmedhad. Måske har de frygtet at det var en arbejdslejr, måske havde de slægtninge i Malmö.
Det meste af, hvad der blev sagt i udsendelsen, var udtryk for lokale perspektiver, det er som om de fleste mennesker i den beretning har svært ved at se længere end til deres kommunegrænse. Det er også OK. Men der må gerne være et modspil, et større perspektiv, som omfatter både WWI, mellemkrigstid, Holocaust, grænsedragning i Mellemøsten, Jerntæppet, oliepriser mv.
Vi er nogle stykker, som hårdnakket ser noget positivt i at vi kan tale om vores samfund, og at vi nu har en chance for at genopdage humanisme, filosofi og herunder retsfilosofi.