Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Naturens mad til fuglene

Jeg kunne godt lide farverne på bærrene, og prøvede at indfange synet selv om det var ved at blive mørkt

Jeg kunne godt lide farverne på bærrene, og prøvede at indfange synet selv om det var ved at blive mørkt

Jeg er ikke naturforsker eller fuglekender. Jeg kan ikke se eller gætte (og slet ikke gætte kvalificeret) på hvad det er for buske.

Men det slog mig, at det ville være rigeligt med mad til småfugle, hvis de så bare var på stedet. Men det er formentlig for koldt ved kysten for fuglene.

Eller hvad?

Written by Donald

Monday, December 21, 2015 at 5:21 UTC

Posted in Fugle, Vejr

Tagged with , ,

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der er vist masser af mad til fuglene pt. Mon de gyldne bær er havtorn?

    Jørgen

    Monday, December 21, 2015 at 7:10 UTC

    • Jeg havde ikke nogen ide om hvad det er, men Fiberfryd (Ditte) mener også at det er havtorn.🙂

      Donald

      Monday, December 21, 2015 at 9:40 UTC

  2. Det er helt sikkert havtorn – et meget moderne bær i det nordiske køkken og smækfyldt med c-vitaminer. Noget der cirka svarer til indholdet i en hel appelsin i det enkelt bær! De er både pivsure og let beske før de får frost, så derfor får de lov at sidde længe på buskene – og så er de sindsygt besværlige at få af grenene. Men det er altså rent ‘guld’, Donald😉

    fiberfryd

    Monday, December 21, 2015 at 7:33 UTC

    • Det var dog heldigt at du kunne se det, jeg var lidt bekymret over om billedet gav nok information til at man kunne se hvad det var. Mange tak!🙂

      Donald

      Monday, December 21, 2015 at 9:40 UTC

  3. Aner ikke hvilke busker det er, men ser de andre skriver havtorn, tindved på norsk🙂

    Birthe

    Monday, December 21, 2015 at 9:41 UTC

    • Ja det er det nok – specielt tror jeg at Fiberfryd (Dittes) forklaring om at de skal have frost, før de smager godt, er forklaringen på at fuglene har ladet dem sidde.

      Tak for kommentar!

      Donald

      Monday, December 21, 2015 at 9:49 UTC

  4. Havtorn er godt – jeg har købt en økologisk havtornmarmelade i Netto, og den er god. Nu kan jeg så læse, at der er rigtig mange C-vitaminer i, det gør det jo kun ekstra godt.

    Stegemüller

    Monday, December 21, 2015 at 9:59 UTC

    • @Stegemüller – det må jeg smage! Jeg har engang samlet hindbær i krattet nær skrænten – men ikke havtorn. Man burde gå på indsamling hvert efterår med en kurv eller noget andet til at transportere bærrene hjem.

      Donald

      Monday, December 21, 2015 at 20:25 UTC

  5. Grove bærsamlere klipper grenene af og lægger dem i fryseren: når bærrene så er frosne, kan de tæskes eller pilles af grenene og videre behandles. Men busken tåler beskæringen godt.
    I Tyskland dyrkes havtorn på op mod 700 ha, men det er intet mod de over 1.000.000, der dyrkes i Kina. De behøver ikke kvælstofgødning: lige som kløver lever busken i symbiose, her dog med en strålesvamp på rødderne, der hiver kvælstof ned fra luften. Den agerer derved også som luftrenser efter overgødskning, som både i Norge, Sverige og lille Anholt er ved at tage livet af den oprindelige flora.

    AagePK

    Monday, December 21, 2015 at 16:36 UTC

    • @AagePK: Det ville være synd at træde på skrænterne, men mine ur-instinkter siger mig at det ville være mad til flere dage, hvis man var bær- og nøddesamler, afhængig af jagt og fiskeri som Vedbæk-kulturen for 6000 år siden var det.

      Tyskerne er meget opfindsomme og effektive – og sådan en historie her om 700 ha. havtorn er lige vand på den mølle. At Kineserne, med 14 gange så mange indbyggere, har 1,000,000 ha. er mange flere cm² pr. indbygger. 1000 kinesere pr. ha. havtorn – hvad skyldes det mon?

      Jeg har tit tænkt på at vi skal sætte vores lid til at forstå, hvordan floraen kan rense atmosfæren og jorden – flora inclusive bakterier og svampe. Der er meget at lære!

      Donald

      Monday, December 21, 2015 at 20:20 UTC

  6. Havtorn er vel det man kaller tinved på norsk?
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, December 21, 2015 at 17:39 UTC

    • Jo: veddet er hårdt nok til tænder på en rive, på norsk bokmål rivetinner, deraf navnet. Det skulle være hårdt, og velegnet til drejning og polering. Jeg må finde noget og prøve!🙂

      AagePK

      Monday, December 21, 2015 at 18:32 UTC

      • Det kan jeg huske, sjovt nok, – det var utænkeligt at smeden skulle bruge tid og kræfter på at lave river i smedejernets storhedstid! Jeg har et par gange besøgt museums-smedien i Laugø, og er så ked af at smeden siger han er den sidste, der kan passe museet – kunsten at håndsmede er ved at være uddød.

        De landbrugsredskaber, der ligger i og omkring smedien, ser så primitive ud med nutidens øjne, men for blot 60 år siden var de stadig i brug, – og dog ifærd med hurtigt at blive fortrængt af Ferguson-trukne Dronninglund mirakler!🙂

        Donald

        Monday, December 21, 2015 at 20:23 UTC


Comments are closed.