Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Juletransport IV: Det kan jo have været en forglemmelse

Jeg gik ind i Netto forbi slikstativerne og støvsugerposerne, sokker og undertøj, og der var lidt smalt fordi en extra pap-stander med julekonfekt tog halvdelen af gangarealet. En ældre herre listede sig i modsat retning med en indkøbskurv og jeg gav plads og sagde “Goddag.”

Der er altid mange forskellige tilbud ved indgangen og hen til kasserne og det egentlige butiksområde

Der er altid mange forskellige tilbud ved indgangen og hen til kasserne og det egentlige butiksområde

Jeg skulle over i den anden side af butikken og lagde mærke til at manden gik forbi kasse”øen” og forbi de tilbudsvarer, der står langs med indgangen – jeg troede han var kommet i tanke om nogle af dem og ville tage dem i kurven og gå til kassen; men han tog ikke nogle af de forskellige kiks eller opvaskemidler.

Jeg skulle videre over efter opvaskesalt og lige dér er der en enkelt vinduesrude, som man kan kigge ud af, og jeg var nu nysgerrig efter, om manden gik udenfor med sin kurv. Ja, minsandten, han gik ud og nu kunne jeg se på retningen at han gik mod en bil på den anden side af parkeringspladsen, en Toyota Yaris eller noget i den retning. Han åbnede bag-klappen og lagde den gule kurv med indhold ned i bagagerummet.

Så kørte han sin vej.

Written by Donald

Monday, December 14, 2015 at 7:14 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ja, han kan jo have været så dement, at han troede han havde betalt, men det var i går han gjorde det. I givet fald havde han ikke haft kørekort, hvis han ellers skulle igennem demensprøven.
    Det forekommer at være trist at dette er en konsekvens af Netto-butikkernes noget åbne indretning (i alle tilfælde kunne man gøre det samme i vores), men det er selvsagt ganske usympatisk. Han mangler sikkert ganske evnen til dårlig samvittighed.

    Jørgen

    Monday, December 14, 2015 at 11:48 UTC

    • Jeg tror at han var så tilpas dement at han fulgte en tåbelig indskydelse. Eller rettere, tror at han ikke var dement.

      Jeg tror du har ret i det med Netto butikkernes åbne indretning – sådan som denne er indrettet er det tydeligt at man ikke anser området for at være plaget af butikstyve.

      Donald

      Monday, December 14, 2015 at 23:47 UTC

  2. HM,det var vel kanskje like dumt av mannen?
    klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, December 14, 2015 at 13:37 UTC

    • Hmm … ja det var meget dumt. Han var heldig at butikken er underbemandet.
      Klem på dig🙂

      Donald

      Monday, December 14, 2015 at 23:48 UTC

  3. Det var Sørens, men det var også smart. Det kan man sikkert gøre i mange butikker uden at blive opdaget, de fleste af os kunne bare aldrig nogensinde finde på det. Jeg tror lidt på Jørgens forslag om demens, men så er der selvfølgelig problemet med kørekortet.

    Stegemüller

    Monday, December 14, 2015 at 15:43 UTC

    • Smart vil jeg nu ikke sige, Stegemüller, i den nærmeste Irma har jeg set en ældre dame blive udstillet som butikstyv i bestyrerens åbne kontor ved kassen. Netto her har forresten TV-overvågning, så han kunne meget let risikere at blive stoppet.

      Jeg tror heller ikke at manden var dement, men man fik lidt ondt af ham, at han kunne finde på at gøre sådan.

      Donald

      Monday, December 14, 2015 at 23:52 UTC

  4. det var dog utroligt, og ja man får da ondt af et menneske, der gør sådan noget. kh Marianne

    marianne bentzen

    Tuesday, December 15, 2015 at 22:20 UTC

    • Ja, jeg fik ondt af ham. Den indre “biograf” gik fra ensom mand i et lejet udhus til en vaneforbryder, som ikke kunne lade være. Der var ikke ret meget i kurven, må jeg hellere tilføje, det var ikke indkøb til et par dage, men blot et par småting i bunden af den gule Netto-kurv, og jeg kunne ikke se hvad det var.

      Donald

      Wednesday, December 16, 2015 at 0:07 UTC

  5. For et par år siden var jeg i Superbrugsen; efter at have betalt gennem gik jeg kassebonen og opdagede, at jeg havde betalt for lidt for en vare. Da jeg gjorde kassedamen opmærksom på fejlen, var der en ældre mand, der udbrød, “Nåh, ska’ man også sige det?!” “Det kommer an på, hvem man er, og hvordan man har det med at snyde andre!”, var mit svar.

    Elsebeth

    Friday, December 18, 2015 at 15:16 UTC

    • Sød historie, den mand har lært noget.

      … håber jeg:mrgreen:

      Donald

      Friday, December 18, 2015 at 15:48 UTC


Comments are closed.