Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Krusninger i vandet og revner i husene

Jeg var ikke klar over at togene laver jordskælv som er store nok til at skabe bølger – ganske små, ikke nogen tsunami, men alligevel🙂 – nok til at husene sætter sig.

For at se, hvor spejlblankt det er, skal man desværre klikke på billederne (evt. åbne i nyt vindue så det er hurtigere at komme tilbage) – man skal endda klikke to gange for at se billederne i fuld størrelse (tidligere var det nok med eet klik, men WordPress ændrer somme tider lidt på funktionerne).

Her ses et ægte vandspejl, kan man ane skinnerne i forgrunden?

Her ses et ægte vandspejl, kan man ane skinnerne i forgrunden?

Et tog passerer, LINT Coradia kaldes de af producenten Alstom (som leverer usofistikerede, driftssikre tog til billige priser) LINT er en forkortelse for Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen på dansk: Let, Innovativ, Nær(lokal)baneTog

Et tog passerer, LINT Coradia kaldes de af producenten Alstom (som leverer usofistikerede, driftssikre tog til billige priser) LINT er en forkortelse for Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen på dansk: Let, Innovativ, Nær(lokal)baneTog

Hvis man ser godt efter kan man se krusninger i overfladen, ganske små

Hvis man ser godt efter kan man se krusninger i overfladen, ganske små

Det er ganske morsomt at se det i virkeligheden, fordi bølgerne tydeligt kom fra den kant af vandhullet, som er tættest på banelegemet; men jeg havde slukket for kameraet da jeg opdagede fænomenet, så krusningerne er nået det meste af vejen over på den anden side inden jeg fik taget billedet.

Disse billeder bør minde os om at Danmark skal drænes og at dræn skal vedligeholdes!

Det var værre dengang togene kørte med firkantede hjul. Det kunne togføreren ikke lide at jeg kaldte dem, “hjulene har fået flader”, sagde han, “selv om vi har ABS bremser, så blokerer hjulene alligevel sommetider, især når der ligger visne blade på skinnerne.”

Skrivekløe afhjælpes her …

Written by Donald

Wednesday, December 9, 2015 at 7:09 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er vel nærmest enge, du viser her? så hold godt øje med dem inden regeringen og landbrugsministeren får dem nedlagt. DOF kører p.t. en kampagne på Facebook, hvor de gør opmærksom på problemet for de fugle, der holder af engene.

    Stegemüller

    Wednesday, December 9, 2015 at 8:03 UTC

    • Manglende afvanding er netop årsagen til engenes tilbagegang.
      Enge er kulturlandskaber skabt af kontrolleret afvanding. Uden afvanding forsumper engene i tagrør, ellesump og pilekrat med tilhørende lave biodiversitet.
      De forstandige i DOF kender udmærket sammenhængen; men der er desværre en gruppe, som tager miljøet og naturen som gidsel deres hang til samfundsnedbrud.

      Farmer

      Wednesday, December 9, 2015 at 10:45 UTC

      • Men vedligehold af engene kræver jo også aktiv medvirken af kvæg, eller høslet, der kan holde siv osv nede. Under hensyntagen til rugende fugle, forståes.

        AagePK

        Wednesday, December 9, 2015 at 11:00 UTC

    • Det svar, som Farmer giver, er bedre end hvad jeg kan svare. – Og også AagePK forklarer bedre (og kortere). Billedet er af en mark, som ikke er drænet ordentligt.

      Jeg kan til gengæld supplere med at der er højereliggende men forholdsvis flade marker på tre sider af billedet (som jeg kalder “Vejby-marken” fordi den går fra Vejby Stations indkørselssignal 700 meter i retning mod Ørby station.)

      Men dræningen er defekt, og jernbanefolkene har engang betroet mig at der er højtliggende grundvandsspejl under banelegemet – hvilket er “usundt” for togtransporten, sporene kan blive skæve og skabe rystelser og i værste fald afsporinger.

      Donald

      Wednesday, December 9, 2015 at 17:20 UTC

  2. Med damptog var der ikke så mange problemer med blade på sporet: en del af dampen EFTER stemplet blev ført ned mod skinnen, så denne kontinuerligt blev holdt fri for blade o.a. Herudover var der en sandkasse, som kunne betjenes af lokoføreren ved glat føre, eller stigninger: man dryssede sand på skinnen, der herefter fik forøget sin friktion.
    Men det har man glemt at få monteret på moderne italienske tog, så nu må man vente, til rense-trolleyen kan komme forbi, om et halvt døgn el.lign.
    Men din historie illustrerer tydeligt, hvordan det meste af lyden fra tog, vindmøller og andre maskiner fordeler sig: ikke via luft, men via jord, og især vandmættet jord. Derfor kan lyd fra asynkronmotorer, som f.eks generatorer, flytte sig langs vandbærende lag relativt dybt i jorden, og komme op de mærkeligste steder, til gene for folk, der oplever vindmøllestøj som “en rumlende vaskemaskine”. Aalborg undervisitets akustiske center pegede på problemet, hvorefter ministeriet overlod opgaven med støjmålinger til et andet firma, der kun arbejdede med luftbåren vindmøllestøj.
    Rettidig omhu, smukt, ikk’?

    AagePK

    Wednesday, December 9, 2015 at 9:38 UTC

    • Damplokomotiver vejede – som regel – mere, det kan også være en af forklaringerne på at der ikke var så mange problemer med blade på skinnerne. De gamle Y-tog, som blev solgt eller skrottet formentlig fordi de var for dyre i reparationer, havde også “sandkasser” og kunne foretage opbremsning med sand, men så var det netop at ABS systemet svigtede og hjulet stod stille og gled henad “sandpapiret”, det skabte “flader”, – togføreren fortalte at det skulle rapporteres, når man havde brugt sand, fordi det var dyrt – et hjul kostede 10,000 kr. at få repareret!!!:/

      Grunden til at DSB brændte og senere sprøjtede alle jernbaneskråninger må have været netop dette at undgå blade på skinnerne. Jeg tror det var et specielt problem på Gribskov-strækningen med visne blade, men jeg er ikke sikker; jeg har et par gange noteret mig at der lå bunker af blade på en af stationerne i Gribskov.

      Lyd-spredning via jorden har jeg ikke tænkt over før, men det kan jeg godt se “logikken” eller “mekanikken” i. De store tunge vindmøller burde være *næsten* lydfri, men næsten – det er jo ikke nok. De tunge mekanikker kan vel ikke laves helt støjfri, og vingerne må også blive påvirket af hvirveldannelse, vibrationer, som går ned gennem tårnet og ned i jorden til de vandførende lag – uha.

      Jeg har en enkelt gang stået i kuling og *lyttet* til en vindmølle her i nærheden, og det var faktisk ret voldsomt.
      🙂

      Donald

      Wednesday, December 9, 2015 at 17:32 UTC

      • Jeg mener, at det var faren for ukontrolleret brand i det høje græs, man ville undgå ved at brænde af under opsigt.
        Men trykluft på nye tog kunne holde skinnerne rene, og forebygge de mange forsinkelser, især Svendborgbanen har været udsat for.

        AagePK

        Wednesday, December 9, 2015 at 18:58 UTC

        • Det er jo genialt at bruge trykluft til at blæse skinnerne rene! og tidligere, lade dampen suse henover og blæse løvet væk.

          Det vidste jeg ikke, at man havde tænkt på.

          Donald

          Wednesday, December 9, 2015 at 19:24 UTC

    • Aalborg Universitet burde skrive mere om det, måske angive løsninger? Man kunne forestille sig løsninger i stil med “jordskælvssikring i Los Angeles”?

      Donald

      Wednesday, December 9, 2015 at 17:33 UTC

      • Der var store artikler i weekendavisen i den anledning, også senere, om møllemafiaen.
        Har du prøvet at dreje på en cykel-dynamo, og derved mærket den lille modstand, der opstår, når rotoren får polerne fra magneten ført gennem statorens magnetfelt inde i mekanikken? Den kommer flere gange pr omdrejning, svarende til antal af magneter på rotoren.Den lille modstand bliver jo noget større i en vindgenerator: og det er rigeligt til at skabe vibrationer ned i fundamentet, der som en anden pladevibrator sender energien (for det er det jo: spildt energi!) ud i jordens lag, hvorved lyden breder sig i koncentriske cirkler: som ringe i vandet. Det var det, du iagttog ved togets passage forbi dig. Og det lider naboerne til jernbaner og vindmøller under, det skal der nemlig ikke forskes i, konsekvenserne vil da blive uoverskuelig, kan du nok forstå, ikk’?

        AagePK

        Wednesday, December 9, 2015 at 18:53 UTC

        • Ja det er selvfølgelig den vekslende modstand overfor magneterne, som giver den rumlen, ja, akja selvfølgelig!

          Konsekvenserne ville være dyrere vindmølle-energi, det kan jeg godt forstå – suk.

          Donald

          Wednesday, December 9, 2015 at 19:22 UTC

          • Kun indirekte: men det vil kræve større afstand til beboelser, og dermed færre placeringsmuligheder, også for forskningsministre og andre cv-fuskere.

            AagePK

            Wednesday, December 9, 2015 at 19:40 UTC

            • Jeg er løbet tør for ord der kan udtrykke min forargelse, – hvorfor er han ikke gået af, den minister og CV-fusker, som her (ikke) nævnes (ved navn, fordi det ikke er nødvendigt) ???
              😡

              Donald

              Wednesday, December 9, 2015 at 20:07 UTC

  3. Det er sandsynligvis manglende afvanding som giver revnerne. Hvis omfangsdrænet om huset ikke kan komme af med vandet vandmættes jorden om dit fundament, og så starter balladen.
    Mange husejere ved end ikke, at stort set alle huse har et omfangsdræn, hvis opgave er at undgå frit vand i jorden og derved risikere sætninger i grunden, og opfatter vandløbs- og drænvedligehold som et rent landmandsanliggende.

    Farmer

    Wednesday, December 9, 2015 at 10:40 UTC

    • @Farmer – heldigvis er huset her ikke voldsomt påvirket af sætninger, det er gasbeton-væggene indendørs, som har slået revner; nogle af de revner stammer måske fra et jordskælv i 2008 og/eller 2012:

      http://ing.dk/artikel/usaedvanligt-kraftigt-jordskaelv-rammer-danmark-130986
      6. August 2012:
      Kort før klokken 5 i morges ramte et jordskælv, der målte 4,4 på richterskalaen Danmark og Sverige. Epicentret lå i Kattegat umiddelbart syd for den danske ø Anholt. […] Det seneste kraftige jordskælv ramte Danmark i december 2008. Dengang målte jordskælvet 4,7 på richterskalaen og kunne ligeledes mærkes i både Danmark og Sverige.

      Og:
      http://www.dr.dk/nyheder/indland/jordskaelv-i-havet-mellem-danmark-og-sverige

      Men nu skal jeg da under alle omstændigheder kigge efter hvad der er omkring huset; det er heldigvis ikke fugtigt omkring soklen.

      Donald

      Wednesday, December 9, 2015 at 17:36 UTC


Comments are closed.