Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Julen, vejen hjem, tradition, glæde

Hvor skal vi hen? Ærligt talt har jeg ikke gjort mig så mange tanker om hvorvidt det kan holde, dette Decembertema, om gamle veje og julerejser; men jeg synes det er morsomt at sende en tanke til de extra DSB-juletog, og lidt længere tilbage i tiden, til oldtidens veje og traditioner. Det er ikke et fuldtidsjob af filosofere (blogosofere…) men med lidt bidrag og kommentarer kan det forhåbentlig give mening.

Ved højtiderne trodser en stor del af Danskerne mørke og uvejr for at mødes med slægtninge, venner og bekendte

Ved højtiderne trodser en stor del af Danskerne mørke og uvejr for at mødes med slægtninge, venner og bekendte

Traditioner er gentagelse, og gentagelse er nødvendig for menneskets verdensbillede af et samfund som en fast, troværdig størrelse.

Religiøse ritualer er gentagelse. Ypperstepræstens hellige formler må ikke ændres, for så går magien væk, så er det hele ugyldigt, og gudernes magi vil ikke indfinde sig. Guderne er erindringen om de store forfædre, som kunne se tingene klarere, og som skabte det samfund, vi lever i. Iggå?

De daglige udsving i form af god eller dårlig høst er blot krusninger på overfladen af noget større. Indtil der kommer en krig og ødelægger det hele.

Jeg kan ikke undgå at gentage nogle af bemærkningerne om veje, vandveje, oldtidsminder mv. fra tidligere, men det er i orden her op imod Jul, hvor traditioner og historie går i ét og bliver afstemt med nutidig hygge.

Kommentar …

Written by Donald

Friday, December 4, 2015 at 9:44 UTC

Posted in Blogosofi, Liv

Tagged with , ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Har du set den engelske serie, hvor en engelsk journalist sendes til menneskehedens vugge i Afrika, hvorfra han så skal følge den geografiske rute, hvor lige præcis han hentede de forandringer i arvemassen, der gjorde ham hvid, blåøjet og blond? Jeg så ikke dem alle, men de blå øjne kom som en mutation i det nuværende Tyrkiet, ved bredden af Van-søen; de blonde hår dukker op i Skandinavien.
    Det har fået andre til deraf at slutte, at gudeætten vanerne, herunder Freja og hendes bror Frej, der jo var blåøjet, men sorthåret, kom som indvandrere fra Van-søen. De kom endda før aserne, der var blonde, og som overtog parnasset, men ikke helt kunne smide de første guder ud af Asgård. Det er sgu også svært at skippe gamle kærlighedsguder og frodighedsgaranter!
    Men altså: alle blåøjer er indvandrere, samerne, der jo var her først, er de oprindelige folk. Så er det nemt at være indvandrerforskrækket, ikk’?🙂

    AagePK

    Friday, December 4, 2015 at 18:52 UTC

    • Godt spørgsmål, nej jeg tror ikke jeg har set den dokumentar, den må jeg se om jeg kan finde i morgen. Men jeg har også hørt en armensk tradition fra min mor: Armenierne var oprindligt blåøjede og lyshårede og blev overrendt af Alexander og mange andre sorthårede, brunøjede skønheder, som havde et dominerende gen. Derfor blev armenierne mørkere. Både i Iran og Armenien er der (stadig) lyshårede og blåøjede skønheder, som hverken bruger brintoverilte eller kontaktlinser (med blå iris).🙂

      Benny Andersen har et digt om hvor danskerne egentlig blev af. Herulere tror jeg han skriver måtte flygte til Stockholm og Svenskerne overtog Danmark, så nu, konkluderer han (lidt forhastet måske) bor danskerne i Stockholm og vi Svenskere bor i Danmark😉

      Jeg har en tyk Benny-Andersen bog og finder det i morgen🙂

      Donald

      Saturday, December 5, 2015 at 0:37 UTC

  2. Min association er en erindring af en situation en juleaften, som illustrerer betydningen af tradition. Vi var på vej “hjem” til min mor. Rejsen foregik med toget. I det tog var også en stærk beruset mand, der sad og flæbede over betydningen af julen og sin mor, som han var på vej for at besøge. Fordi det var juleaften. Måske blev hun glad for besøget. Måske faldt han i søvn forinden han nåede frem.
    Fint billede.

    Jørgen

    Friday, December 4, 2015 at 20:22 UTC

    • Tak for den kommentar🙂
      Ja, jeg kan forestille mig at manden i toget har haft et af den slags tilfælde af Jule-vemod, længsel efter barndommens glæde, som gjorde at han søgte tilbage og måske også søgte for dybt i flasken!

      Donald

      Saturday, December 5, 2015 at 0:38 UTC


Comments are closed.