Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Julerejser – extra tog indsat

Jeg husker radioavisens meddelelser om de store rejsedage, dengang i 50’erne og 60’erne, hvor de fleste rejste med tog. Der var også meddelelser om hvor lange ventetider der var ved Storebæltsfærgen. Det hørte med til Jul, Påske og Pinse og sommetider også de store sommerferie-hjemrejsedage, idet “industriferien” var en periode, hvor fabrikkerne alle sammen lukkede. Fabrikker, som skulle have råvarer og halvfabrikata fra hinanden, forsimplede tilværelsen ved at holde ferie samtidig.

Brolagt gade i Pompei; det er ikke en parkeret bil, der anes længere fremme, men måske et vandtrug

Brolagt gade i Pompei; det er ikke en parkeret bil, der anes længere fremme, men måske et vandtrug

Senere må vi supplere med stier og veje her i nabolaget, men først ville jeg lige sætte dem i perspektiv –

Så jeg googlede “Oldest road in Europe” og fik et wikipedia opslag med “Historic roads”, hvoraf de fleste velbevarede er Romerske veje.

Tallene for Romerske veje er: 400,000 km vej, heraf 80,500 brolagt. Wikipedia skriver at i England er mindst 4,000 km af de gamle Romerske veje forbedrede og ligger under moderne veje. Med andre ord, vejføringen, som Romerne fandt frem til, har holdt.

Ved at se på Danske kort kan vi komme 200 år tilbage og se vejføringer hovedsageligt baseret på geografiske forhold

Ved at se på Danske kort kan vi komme 200 år tilbage og se vejføringer hovedsageligt baseret på geografiske forhold

Written by Donald

Tuesday, December 1, 2015 at 12:53 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg husker også godt meddelelserne i Pressens Radioavis om julerejser – og forventnigens glæde.
    Interessant med vejene, som er de samme – i nogle tilfælde – som romerne anlagde. Hvor fik de så ideerne fra? Vel fra dyrene, der færdedes før romerne. Er det ikke sådan, at grunden til at danske landeveje ser ud som de gør – og ikke er rette linjer – er, at det har været lettest at anlægge dem, hvor der har været naturlig færdsel tidligere. Sådan har jeg i alle tilfælde hørt det begrundet.

    Jørgen

    Tuesday, December 1, 2015 at 14:42 UTC

    • Jeg husker glæden ved de første rejser, ud at se “verden”, landet, Danmark udenfor København. Men det var først senere, i job, at jeg oplevede hvor mange der har familie i Jylland og tager “hjem” for at holde jul!🙂

      Jeg skulle have skrevet “tog hjem for at holde jul”, – det er ikke mere sådan at en væsentlig del af befolkningen kommer fra jyske landbrug!🙂

      Donald

      Tuesday, December 1, 2015 at 21:51 UTC

  2. Jeg kan også godt huske de der “rejsemeldinger” om de overfyldte tog og køerne ved Storebæltsbroen – og man hørte det med Lars E. Christiansen. Nu om dage er begge vel afløst af en app til telefonen?

    Stegemüller

    Tuesday, December 1, 2015 at 15:24 UTC

    • Ja, Lars E. Christiansen var god til at få underholdning ud af forholdsvis kedelige trafikemner🙂

      Jeg havde job som afmelder (speaker) mens han var i top.

      Donald

      Tuesday, December 1, 2015 at 21:53 UTC

  3. Vore gamle veje, såsom Hærvejen, er jo mindst 4000 år gamle, at dømme efter høje og landsbyer, som er fundne langs dem. Og som stier sandsynligvis ældre: man har fundet dansk flint, fra minerne ved Tingbæk, derfra og helt til Happaranda i Finland. Skriftlige kilder findes først fra Middelalderen, hvor Hærvejen kaldes Pilgrimsvejen: ad den gik man til Jerusalem, danskere, men også nordmænd og svenskere. Da Jerusalem blev erobret af muslimerne, drejede man mod vest og vandrede til Santiago de Compostella. Eller nøjedes med at gå til Køln, alt afhængig af, hvilket løfte man havde givet.
    Hvornår vejene optræder på kort, kan jeg ikke på stående fod huske; men de var jo kendte, og blev brugt af alle: handlende, studedrivere, soldater. Og de fulgte gerne vandskellet, så man undgik for mange vadesteder. Og allerede vikingerne brolagde vejene: over Ravninge Enge, f.eks, det var en decideret bro, af egetræer.

    AagePK

    Tuesday, December 1, 2015 at 17:03 UTC

    • Det er jo meget, meget interessant hvad man finde om vores fortid og måden, mennesket organiserede livet. Jeg var ikke klar over at man havde så meget om tiden før Rom og Athen.

      Donald

      Tuesday, December 1, 2015 at 21:54 UTC

      • På rejser rundt i Danmark udpegede min far gerne højene, der nogle steder lå som perlerækker langs vejene. I et af de sidste Skalk-blade er der en artikel om, at vejene, også, kunne have været en del af en kultisk processionsvej. Jeg tror, at det også var de lokale folks “skøde” på jorden, således at forstå:”Se nu her, vandringsmand, her ligger vore forfædre begravede som bevis på, at jorden her er vor, og det har den været længe! Hold dig væk, og find et andet sted at slå dig ned, her er optaget!”
        Og jo større grav, jo stærkere måtte stammen jo være, ikk’? Jvnf. diskussionen, sidst vi havde om høje.
        Så ved at se på, hvor højene ligger, gerne hvis de ligger på række, kan man finde de gamle veje. Lige nu har vi håndværkere, og Skalk er pakket ned, så jeg kan ikke sende et billede af kortet over de jydske høje fra artiklen.

        AagePK

        Wednesday, December 2, 2015 at 8:02 UTC

        • Ja, jeg har jo også set de tiltag her på egnen, som gik ud på at redde de tilbageværende gravhøje. Jeg tror man har fundet et passende kompromis, hvor en del af området er udlagt som rekreativ park med picnic borde – og historisk information om stederne.

          Desuden har vi et gammelt stykke landevej fra Helsinge til Helsingør – ca 10 meter af en 35 km. lang oprindelig rute, men hvor gammel den er husker jeg ikke. Det største gamle anlæg er dog ikke en transportvej, men en blotevej over mosestrækning ved Holløse Bredning (Ramløse Å).

          Donald

          Wednesday, December 2, 2015 at 13:56 UTC

          • Hov-hov: “redning” af gravhøje er ikke et lokalt anliggende: de er totalt fredede, og det koster dyrt at beskadige, endsige flytte eller endog fjerne dem. Hulens meget dyrt! Det har emsige entreprenører, i misforstået iver efter at holde sig gode venner med kunderne, måtte sande. Og godt så; til gengæld mener jeg, at det offentlige skal holde grundejeren skadesløs, hvis der under gravning dukker noget op, som kræver indgriben fra arkæologerne, det er dog til fælles bedste.

            AagePK

            Wednesday, December 2, 2015 at 15:51 UTC

            • Med redning af gravhøjene (de mange, der er ved Raageleje) hentød jeg til det faktum at der var så mange, at folk ikke kunne huske dem hver især, og der var da ingen der brokkede sig over at nogle stykker blev pløjet flade.

              Donald

              Wednesday, December 2, 2015 at 20:34 UTC


Comments are closed.