Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 2015

Aftentur ved Stranden – for at se noget himmel

Da jeg var 7-8 år gammel gik min far tit en tur med mig op ad Frederiksberg Allé til Frederiksberg Have, som han holdt meget af. En dag sagde han “nu er klokken fem” og så sagde jeg “jamen så er det blevet tidligere mørkt!”

“Ja, det er rigtigt,” svarede han, “det er godt at du har lagt mærke til det”, og så fulgte en forklaring om solen og årstiderne.

Men dengang tænkte jeg ikke så meget over de lange aftener. Det var først senere, at jeg opdagede, hvor meget det betød for andre mennesker; jeg havde altid nok at lave med enten leg eller læsning – og senere med musik.

Det er lidt det samme nu efter 60 år; selv om jeg sætter stor pris på dagslyset, generer det mig ikke at gå en sen tur. Når man kommer ud til kysten, er der lys indtil ved 16-tiden – og på vinterdage med klart vejr er det endda lidt lyst indtil kl.18. Det er da ikke så ringe.

Skrivefelt …

Advertisement

Written by Donald

Sunday, November 22, 2015 at 3:08 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Radiser i Netto fra Knardrup Frilandsgrønt, Skævinge – mums

Som barn syntes jeg at radiser var noget stærkt noget, som kradsede lidt i munden.

Første gang jeg købte radiser syntes jeg det var så dyrt, og jeg syntes ikke jeg kunne være bekendt at bruge så mange penge på luxus – og jeg spiste kun et par stykker ad gangen til hvert måltid – og de sidste blev dårlige! Men ikke i år, jeg synes de smager så godt.

Radiserne er flotte, røde, runde, lige til at spise, bør måske skylles, men min søn spiste en haps uden at skylle og er ikke død endnu!

Radiserne er flotte, røde, runde, lige til at spise, bør måske skylles, men min søn spiste en haps uden at skylle og er ikke død endnu!

Der står at det er frilands-radiser, disse her, og jeg tænkte, så må det være derfor at Netto har dem nu – og hvor længe mon det bliver ved? Det er slut nu, 21. November 2015, og nu har Netto så importeret Hollandske radiser, runde og røde.

Men ærligt talt, de her var altså flottere!

Er radiser i disse år blivet mindre skarpt-smagende?

Written by Donald

Saturday, November 21, 2015 at 14:23 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Den Gode Stedmoderblomst

Den nylige pseudonyhed om at børn kan få deres DNA matched imod en DNA database over mennesker og sæd-donorer, og derved finde deres biologiske ophav, er værd at skrive hjem om. En pige (eller kvinde), som blev interviewet, forklarede hvor meget det fyldte i hendes tanker at hun biologisk set ikke var i familie med forældrene.

De smukke lyseblå stedmoderblomster, som jeg satte i krukker i sommer, har i en af krukkerne overlevet det første efterår og har skudt igen

Krukkerier: De smukke lyseblå stedmoderblomster, som jeg satte i krukker i sommer, har i en af krukkerne overlevet det første efterår og har skudt igen

I TV (“Aftenshowet”) var Hella Joof gæst og fortalte om den oplevelse at se, hvor anderledes hun var i forhold til sine adoptivforældre og alle venner, bekendte, kammerater mv. Hun havde forstået noget mere om sig selv ved at forstå sit biologiske ophav, jeg kan ikke huske helt hvordan og hvor meget.

Heldigvis er der også beretninger om, at en pleje- eller adoptivfamilie kan være bedre end det biologiske ophav. Jeg tør slet ikke åbne en blogg-diskussion (som jo er kort og fyndig) om hvor mange børn, der lider under omsorgssvigt fra deres biologiske forældre.

Men jeg tror at både sproget (man taler om at være sine forældres kød og blod) og de små reaktioner i det daglige liv kan være udslagsgivende i om adoptivbørn føler sig som rigtige børn eller som “et fremmedelement, der er accepteret”.

Har sproget en overflade og en understrøm? Hvor meget styrer vi understrømmen?

Written by Donald

Friday, November 20, 2015 at 12:34 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Oversete æbler

Det er et af de perfekte æbler, dette her - sikken en farve! Der er mange æbler tilbage på træet og de er ikke nemme at hive af med stilken brudt på det rigtige sted

Det er et af de perfekte æbler, dette her – sikken en farve! Der er mange æbler tilbage på træet og de er ikke nemme at hive af med stilken brudt på det rigtige sted

Efter at have plukket æbler 3 gange, ialt 10 poser af indkøbsstørrelse fulde, 2-3 kg. hver, syntes jeg alle de resterende æbler kunne overlades til solsortene, (eller måske kragerne). Jeg har lige hørt i en natur-radioudsendelse, at fuglene bliver vegetarer, når der ikke er flere insekter at æde.

Men der var minsandten flere perfekte æbler, 4-6 stykke og en snes med kun lidt skurv – og mange flere med acceptabelt lidt skurv.

Som Ritt Bjerregaard engang sagde, skurv betyder ikke noget – bare skær væk og nyd de dejlige æbler. Om det slet ikke betyder noget? De er måske lidt mindre holdbare, men det betyder normalt ikke noget.

Når æblerne har ligget indenfor et stykke tid, bliver de helt voksfedtede på ydersiden.

Ingrid Marie holder nu ellers længe.

Skrivefelt …

Written by Donald

Thursday, November 19, 2015 at 1:49 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

Længes mod Sveriges Kyst

Omtrentligt citat:

Her står jeg og stirrer mod Sveriges kyst
Och længes mod højere bjærge.
Mit hjerte tripper och basker av lyst
Til at ta med den første færge.

Sveriges kyst

Sveriges kyst

Brukne drømme, en optimistjolle af plastic og en bro fra en nedgang ved Vejby Strand, som er slået i smadder af vind og vejr og skyllet herhen

Brukne drømme, en optimistjolle af plastic og en bro fra en nedgang ved Vejby Strand, som er slået i smadder af vind og vejr og skyllet herhen

De første optimistjoller var fra en tid, hvor tømrerarbejde og krydsfiner var billigere og bedre end plastic. En træbåd bliver let lidt utæt, samlingerne er sjældent helt tætte; men når en plast-båd bliver utæt, så er det mere alvorligt. Men joller i dag er jo synkefri ved dobbeltskrog og skumblokke, som kan holde den flydende til der (forhåbentlig) kommer undsætning.

Men glasfiberarmeret plastic kan laves så det er meget modstandsdygtigt og slagfast. Ikke?

Written by Donald

Wednesday, November 18, 2015 at 23:21 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with ,

Smillas fornemmelse for regn

Det der med at grønlænderne har en masse ord for sne er jo ikke helt forkert, selv om Høegh bliver skældt ud for at overdrive! jeg hørte for nylig en diskussion, hvor der igen blev protesteret mod Høegh overdrivelsen; der var, fik vi at vide, kun et udtryk for is (ice, frosset vand). Til gengæld var der masser at ord / beskrivelser, som kunne sættes foran. Grønlandsk danner nye ord på samme måde som Dansk, ved at sætte mere og mere på foran eller bagved (en skik, som bevirker at ordene bliver meget lange og er vanskelige at forstå).

På samme måde med sne, det er sammensætninger med grund-ordet, som beskriver de forskellige slags.

Kan vi komme frem til en liste med danske udtryk for og med regn? For mig er det nemt at lave en “kommandolinie” med den danske ordliste, som jeg har fået fra et meget morsomt Open Source project: Speling.org (med vilie med en stavefjel).

# grep regn /usr/dict/words-da 

Men det var alligevel ikke så godt. Af de 830 hits var der kun ganske få, som handlede om regnvejr. De fleste havde noget med regnskaber og regning at gøre. som fx. og afregn, beregn, bregne, brøkregning, differentialregning, efterregning, forregn, fjerbregne, udregn etc. etc. etc.

Dråber på Sargent's Apple mens der er finregn

Dråber på Sargent’s Apple mens der er finregn

Mit foreløbige resultat:

bøderegn
dag(s)regn
finregn
forårsregn
gnistregn
grøderegn
heldagsregn
kugleregn
monsunregn
plaskregn
ruskregn
sjaskregn
skylregn
sommerregn
styrtregn
støvregn
øsregn

Hvis vi trækker bøderegn, gnistregn og kugleregn fra, så har vi 14 betegnelser, læg dertil hagl og slud – eller skal vi holde dem udenfor?

Mangler der nogen?

Regibemærkning: Jeg overvejede at betitle indlægget “Donla’s fornemmelse for sne” fordi nogle elever engang for længe siden havde svært ved min navn og kaldte mig “Donla”, et navn som jeg synes er meget pænt 🙂 Mine forældre ville have kaldt mig Donna (efter min farmor Hardine’s kælenavn) hvis jeg havde været en pige.

Written by Donald

Tuesday, November 17, 2015 at 12:55 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Fiskeskonnerten Opal i Gilleleje

Det er altid en fornøjelse at tage til Gilleleje med min søn og spise en fiskeburger og gå en tur langs med kajen – i går var vi ude på den yderste østmole og det er en sjov spadseretur, vel ikke mere end 1 km højst, men der er meget at se og snakke om. Minderne kommer som regel frem.

De skulle lænse båden hver to-en-halv time, forklarede han, da han var med som gast fra Gibraltar til de Kanariske Øer. Det var noget bedre med 36 fod båden fra Dakar til Guyana (som var en plastic båd). Men der stødte de jo ind i storm. Tænk på hvordan det var at gå rundt i Danmark og tænke på at han var derude et sted.

Jeg elsker at høre ham fortælle og er glad for sådan en spadseretur.

Sådan så Opal ud forleden på Gilleleje værft - halet på land, og spanterne synlige fordi skibsside-plankerne, bordene? skal udskiftes

Sådan så Opal ud forleden på Gilleleje værft – halet på land, og spanterne synlige fordi skibsside-plankerne, bordene? skal udskiftes

Fiske-Skonnerten Opal har høje master, meget høje, og ræer eller tværstænger på den forreste mast, og jeg tænker: Er der nogen som kravler derop i dag, når råsejlet skal sættes? Jeg googlede og fandt billeder på Marinetraffic – det var vanskeligt at finde “Opal”, der var knap 200 skibe, som hed noget med Opal. Men jeg fandt den, og den har været på disse smukke ture. Jeg tror det er Grønland, men må se efter igen hvad der står om billederne. På billede 2 herunder har den råsejl, men på de andre har man åbenbart syntes det var for meget af det gode 🙂

Kommentarer …

Written by Donald

Monday, November 16, 2015 at 23:14 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Mennesker i billeder af Eckersberg – bemærk hudens farver

Jeg synes det er morsomt – og smukt – at se disse billeder af Eckersberg, meget naturtro i en eller anden henseende, men så sandelig en sandhed af kunstnerisk format.

Kunne man forestille sig at studiet af en nøgen kvinde kunne være malet af Krøyer? Eller er kinderne en anelse for røde? 🙂

G.L.Lahde-after-Eckersberg-FallenGirl-3-1811

Kan ikke lade være med lige at tilføje en kopi af Lahde af En falden kvinde – 3. del.

Tidligere så vi første del.

Kommentarer strengt taget ikke nødvendige … hilsener velkomne 🙂

Written by Donald

Sunday, November 15, 2015 at 2:30 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Vejr til cykeltur

Her er nogle billeder fra en cykeltur i forgårs (Torsdag; jeg glemte at tage billeder i dag Lørdag!) Vejret var godt og jeg tog en tur ad Stokkebro(-)vej. Jeg har boet her i næsten 30 år, men det var første gang jeg stoppede her og gik på på en lille høj, som næsten må være en gravhøj, der er delvis udjævnet af vejbyggeri og hegn og mark.

Udsigt fra Unnerup mod Kolsbæk ved Blistrup, Nordsjælland

Udsigt fra Unnerup mod Kolsbæk ved Blistrup, Nordsjælland

Det billede lagde jeg også på Facebook, og en maler og koncertpianist Paul Barton blev glad for at se det. Han fortæller at han savner de åbne vidder, udsigterne; han bor i Bangkok med sin kone og en nyfødt baby, Emilie. Jeg er bekymret, man kan ikke leve af at være tilbagetrukket pianist og jeg synes at hans tutorial videoer er fremragende. Han spiller på et Feurich grand (flygel) som er et skønt instrument.

Paul Barton: Portrait of a Friend

Paul Barton: Portrait of a Friend

Dette portræt af mig har han malet (De tre læsere, der også ser mine indlæg på FBook har set dette billede før – ligeså det øverste, “Landskab Set Fra Gravhøj”.)

Kommentarer …

Written by Donald

Saturday, November 14, 2015 at 21:22 GMT+0000

Posted in Skyer

Tagged with , ,

Pottetræer

Juletræer, vistnok blågran, i potte til 150 kr. stykket - Købmanden i Raageleje skulle have 549 for nogle blågran, som kun var lidet større -

Juletræer, vistnok blågran, i potte til 150 kr. stykket – Købmanden i Raageleje skulle have 549 for nogle blågran, som kun var lidet større –

Jeg tog ikke billede af træerne udenfor købmanden i Raageleje; jeg tror han sætter prisen efter princippet GDSGD – Går Den Så Går Den. Måske burde jeg dokumentere det (hvis solen skinner i morgen – det er en god cykeltur).

Skrivefelt …

Juletræsagtige planter i potte (kun) til indendørs (frostfri) brug - hvad er det for nogle?

Juletræsagtige planter i potte (kun) til indendørs (frostfri) brug – hvad er det for nogle? 89 kr.

Written by Donald

Friday, November 13, 2015 at 20:40 GMT+0000

Posted in Skov og have, Stueplanter

Tagged with

Krøyer: Tørklædepige fra Hornbæk

P.S.Krøyer: Pige med Tørklæde Også til salg hos Aage Bruun Rasmussen

P.S.Krøyer: Pige med Tørklæde
Også til salg hos Aage Bruun Rasmussen

Skriv (man kan desværre ikke tegne på skærmen … ikke endnu).

P.S. Krøyer: Skitse til Pige med Tørklæde

P.S. Krøyer: Skitse til Pige med Tørklæde

Written by Donald

Friday, November 13, 2015 at 13:13 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Eckersberg til salg – jeg troede at sådanne perler skulle på museum

AagePK sendte nogle link til Aage Bruun Rasmussens Auktioner, med bl.a. følgende billeder, som knytter sig til de forrige indlæg om Eckersebergs valg af motiver, kommentarer om hans livsforløb og om hans første hustru, Emilie Hyssing, med hvem han fik sønnen Erling, der blev en anerkendt grafiker.

Bruun Rasmussen, Eckersberg, Den faldne Kvindes Historie part 1.

Jeg ved ikke om der er en del 2.

Eckersberg: Kvinde som reder sit hår (usigneret).

Linearperspektiven (en side fra en bog med exempler på lineært perspektiv).

Skrivemulighed …

Written by Donald

Friday, November 13, 2015 at 12:12 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with