Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Den dybe sne – November Jul! (d.24)

Jeg fik vist ikke sat på bloggen disse rapport-billeder af Søndagens sne. Sneen var visse steder 50 cm. dyb.

Den sætning med en slags Engelsk-agtig ordstilling minder mig forresten om at Dansk ordstilling, som er udbredt i Danmark, somme tider spænder ben for logikken i samhørigheden mellem etymologi, mening og rent praktisk sprogforståelse. Min teori er, at Danskere derved kommer til at tale i sætninger, som er ret ensartede men også begrænsede i deres udtryk, og ofte længere og mere komplicerede, end godt er.

Et af mine favorit exempler er, som påpeget af en lektor ved Dansk-studiet på KU, at Danskerne bruger for mange præpositioner, især “på”.

Fx.: Måden at se på kunst på. Her ville jeg stryge det sidste på, men så kommer en bekendt (somme tider) og siger at det hedder “på” til sidst. Hvortil jeg svarer: Men forstod du hvad jeg mente? hmmm …

Skrivefelt …

Written by Donald

Tuesday, November 24, 2015 at 21:23 UTC

Posted in Ord, Vejr

Tagged with

18 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Udgangspunktet må være: Måden, hvorpå man ser på kunst. Kan man fjerne det sidste, løsgående på? Ikke? Så skal der 2 gange på, eller hvad?
    Måden at se kunsten på.
    På hvilken måde ser du på kunst?
    På hvilken måde ser du kunsten på.
    Det ene på knytter sig altså til ordet måden.
    Det andet på ordet se.
    Så hvis du fjerner et på, mangler der lissom noget. Tag også “fugl”. Der mangler lissom noget, hvis at det var “på-fugl”, du mente, ikk’?🙂
    Jo-jo, vi forstår dig nok, vi er jo flinke. Og dygtige!🙂

    AagePK

    Wednesday, November 25, 2015 at 7:45 UTC

    • PS: nu får du nok fred et par dage: vi tager til Valby, datteren har sidste examen i morgen, og på mandag aflægger hun den hippokratiske ed. Pokkers, allerede: så kommer vi jo ikke til den fine ceremoni i Undervisitetets festsal, med de nedrulbare vægge og boblevand i glasset og små lækre retter. Nå, men det har man jo prøvet før, såeh… Hun vil bare igang så hurtigt som muligt. Så må vi andre se, om vi kan følge med!🙂

      AagePK

      Wednesday, November 25, 2015 at 7:49 UTC

      • Så ønsker jeg jer god tur og håber at datteren ikke er for bekymret eller ligefrem nervøs over at gå til examen! Jeg tror at jeres tur uanset om du kommer med til boblevandet er et tegn på en støtte og interesse for jeres datter, som er af stor betydning. Det må gerne blive ved med interesse for komplikationerne ved ansættelse, tale om frustration overfor kolleger, chefer, ledelsesprincipper osv. alt sammen ting, som kræver at man har et bagland, et frit rum hvor man kan diskutere, fortælle eller som min ex siger “læsse af”.

        Jeg har mærkeligt nok ikke oplevet en immatrikulation eller introduktion i Universitetets Festsal, jeg kom helt og aldeles skævt – tidsmæssigt og (på) anden vis – ind på/i studierne. Men på en eller anden måde klarede jeg mig igennem alligevel og da jeg så længe efter var til eksamensfest var det den ene gang i en privat lejlighed – institut-festen var afskaffet, og ved den KU-afslutningfesten var vi ude på KUA, hvor Erwin Lauterbach havde lavet den lækreste middag til et stort antal – nogle hundrede – cand.mag’er.

        Jeg bruger kun i nogen grad bloggen her til at læsse af, og kan mærke at bare den lille smule hjælper meget.

        Donald

        Wednesday, November 25, 2015 at 10:15 UTC

    • Hov hov, der er nogle af exemplerne, som strider imod talesprogets lethed og andre, hvor der er et på for meget. Jeg ville med mit exempel blot gøre opmærksom på, at der er nogle konstruktioner, som er uheldige. Hvis du lytter efter speak og politikere i radio og TV, så vil du opleve at det sidste “på” i “måden man gør ting … på” kommer helt automatisk – men måske efter en lille pause, og der er ofte en tøvende pause inden “på” som tyder på at sprogcenteret har brugt energi (på) til at huske dette ord – netop hvor det er slutstillet.

      Min anke er, at bindingen mellem “måde” og “på” forsvinder i længere sætningskonstruktioner. (Og så kan man lissågodt undvære det, det giver ikke mere mening).

      Af exemplerne i kommentaren foretrækker jeg “På hvilken måde ser du kunst?”, dér er “På” og “måde” tæt (på) hinanden.

      Donald

      Wednesday, November 25, 2015 at 10:23 UTC

      • Ja: måde og på er tætte på, men hvor blev “ser på” af? De vil altså BEGGE have noget på!🙂

        AagePK

        Wednesday, November 25, 2015 at 14:38 UTC

        • “Se” og “se på” er jo næsten synonyme, det er det, som lektoren hvis navn jeg desværre ikke har styr på, på-pegede.

          Donald

          Wednesday, November 25, 2015 at 16:11 UTC

          • Er det dig, eller mig, der er pågående påståelige?🙂

            AagePK

            Thursday, November 26, 2015 at 8:11 UTC

            • Påberåber mig påhitsomhedsretten.:mrgreen:

              Donald

              Thursday, November 26, 2015 at 15:35 UTC

  2. Jeg taler og skriver dansk, og jeg vedbliver at tale og skrive dansk!

    Rasmine

    Wednesday, November 25, 2015 at 8:54 UTC

    • Det er også det bedste standpunkt for en oversætter – ellers går der let kludder i listen over sætningskonstruktioner, som lyder pænt mundrette.🙂 Iøvrigt har jeg ikke læst eller hørt dig bruge for mange “på”, der er som AagePK skriver nogle måder at undgå det (på). … der er måder, hvorpå man kan undgå det.🙂

      Donald

      Wednesday, November 25, 2015 at 10:26 UTC

      • “hvorpå”- der har du jo netop grunden til, at der skal et “på” på dansk.
        Hvorpå han påståeligt listede på lette fjed på Valby Langgade…. 🙂

        AagePK

        Wednesday, November 25, 2015 at 14:42 UTC

        • Jeg kan ikke se at det kan fungere som en begrundelse? Men jeg ved som sagt godt at det rykker i ens rygmarvsreflexer, når man har begyndt en sætning med “den måde som … verbum …” så vil man gerne tilføje et PÅ!🙂

          Hvorpå er en skriftsprogskombinationsmekanisme som muliggør flytning af “på” – men som er begyndelsen af skråplanet lange sammensatte ord.

          Donald

          Wednesday, November 25, 2015 at 16:10 UTC

  3. Jeg er altså enig med Rasmine, og bryder mig ikke om den angelsaksiske ordstilling. Jeg synes, det virker poppet.

    Stegemüller

    Wednesday, November 25, 2015 at 10:21 UTC

    • At du ikke bryder dig om en ordstilling er OK – men havde du problemer med at forstå den første sætning?

      Jeg fik vist ikke sat på bloggen disse rapport-billeder af Søndagens sne.

      Den lider iøvrigt af at forbindelsen mellem “sat” og “billeder” er brudt, så den er faktisk ikke så god som jeg gerne ville ha’ den.

      Donald

      Wednesday, November 25, 2015 at 10:28 UTC

  4. Flot var det jo med al den sne! Bare den ikke havde lavet så meget ravage her, hvor hele hækken væltede.

    Madame

    Wednesday, November 25, 2015 at 14:25 UTC

    • Ja superflot – men også her var der mange skader. TV-viste at nogle træer på skovvejene ved Allerød var væltet under vægten.

      Her kan jeg tilføje, at hvad jeg ved om hække er, at de regenererer afsindigt hurtigt, så jeg tror ikke du skal være bekymret over det.

      Donald

      Wednesday, November 25, 2015 at 16:12 UTC

  5. Disse på bloggen satte billeder er det en førnøjelse at se.

    Jørgen

    Friday, November 27, 2015 at 20:03 UTC


Comments are closed.