Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kullens fyr er på 1000 Watt – hvor meget er det

Dette er blot en slags påmindelse om hvad der sker, når man bruger elektricitet til alting. På et billede i går eller forgårs kunne man se Kullen Fyr lyse udover vandet, med en luftspejling, som lå over havets overflade, noget, som jeg kunne se med det blotte øje.

Jeg ville fange glimtet. Jeg havde bemærket at det var med jævne mellemrum, men jeg syntes at der efter hvert 3. glimt var en lidt længere pause; og jeg ville have glimtet med på billedet! Så jeg måtte naturligvis tælle, komme ind i rytmen, og ramme glimtet! prøv lige at gøre det selv! Men det lykkedes i første hug, og spejlingen var med. (Der er to lysprikker, og man kan se på billedets gelænder og andre detailler, at det ikke er pga rystelser.)

Kullen fyr spejles også lige over vandets overflade

Kullen fyr spejles lige over vandets overflade

Jeg slog op – kan man finde fyrenes “karakteristik” på Internettet af i dag? Ja, der var wikipedia-artikel på Engelsk med meget information. Fyret blinker 0.3 sekund (det er ikke længe!) hvert 5. sekund, så det var ikke så underligt at jeg syntes blinket var kort. Jeg brugte en længere exponeringstid – derfor kunne jeg trykke lidt inden glimtet kom og så bare vente. Da jeg gjorde det opdagede jeg, at man ikke kan se noget i søgeren, mens kameraet optager! (Modsat når man laver video-/film optagelse, så får man billedet, mens der bliver optaget).

Men opslaget i Wikipedia fortalte noget mere, nemlig at fyret bruger en 1000 Watt pære og er det kraftigste – og det højest placerede – langs Sveriges kyster!

Så skulle man tro, at 1000 Watt er meget! Men 1000 Watt er ikke engang så meget som de nye støvsugere! Mine el-paneler bruger mellem 800 og 1500 watt (eller 2000 Watt). Og det kan ses 45 km. væk i godt vejr. Hvad nu hvis man brugte 5000 Watt? Forklaringen er måske, at man (tidligere især) brugte kulbue-lysgeneratorer ligesom i projektørerne i et teater, hvorved man kunne danne meget lys uden at bruge så meget strøm.

Men iøvrigt er der i dag masser af elektriske devices, som kan danne mere lys end vi får ud af glødetråds-pærer. Det er især kviksølv baserede lysstofrør. Nogle gange kan udskiftning af pærer til ny teknik forrentes på mindre end et år, fordi man får mere lys for færre penge til strøm.

Når vi derfor taler om formindskelse af energi-forbruget til fordel for udslip af røg og CO² fra forbrænding af kul og olie, bør vi lytte til experter: Hvis vi balancerer motorerne i køleskabe sådan, at de ikke ryster, vil man kunne spare 50% strøm. Hvis vi på samme måde optimerer *alle* el-motorer og processer vil vi i den vestlige verden kunne nedsætte strømforbruget med opimod 50%. Uden at give slip på bekvemmelighederne!

Og så kommer her en anden pointe: Dette, om køleskabe mv, skrev Niels I. Meyer allerede for en generation siden. Der er også sket lidt, men uddannelsesniveauet er ikke fulgt med. Den gennemsnitlige politiker og hans vælgere ved simpelthen for lidt.

Brok bare løs …

Linserne og el-system vejer 3 ton og flyder på kviksølv

Linsesystemet vejer 6 ton og flyder på kviksølv — Based on Augustin-Jean Fresnel’s design, the lensehouse was constructed by the French company Barbier & Barnard and delivered in the summer of 1900. It consists of three lenses of 2.55 m in diameter, weighs 6 metric tons and rotates on a base filled with 50 liters of mercury.

Før man fik de elektriske fyr var fyrene langs Øresund kun tændt om sommeren. Af en eller anden grund tiltaler den tanke mig: At leve med årstiderne.

Written by Donald

Monday, November 23, 2015 at 12:32 UTC

Posted in Foto, Hav

Tagged with , , ,

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “vil vi i den vestlige verden kunne nedsætte strømforbruget med op imod 50%” Jeg spørger bare, hvorfor vi ikke er gået i gang? Dette vil formentlig kunne med virke til at reducere mængden af drivhusgasser, der er et enormt problem i hele den vestlige verden.

    Flot klaret at du kunne få taget det billede.

    Stegemüller

    Monday, November 23, 2015 at 13:13 UTC

    • Tak Stegemüller!🙂 –

      Angående hvorfor man ikke er gået igang: Man *er* gået igang, der er en energi-mærkning på køleskabe og de fleste er formentlig mere afbalancerede end i dag, men åbenbart er der priskonkurrence, som forhindrer større salg af de bedste maskiner til køleskabe.

      Jeg har hørt at energi-mærkningen ikke kan følge med – det der var “A” i gamle dage (90’erne) svarer ikke til de bedste i dag, de hedder vist AAAA i dag!

      Donald

      Monday, November 23, 2015 at 16:15 UTC

  2. Har du ikke set tv-udsendelsen “Glødepære-komplottet”, eller hvad den nu hed: en meget afslørende udsendelse, som viser, hvor meget fup, der foregår på internationalt plan, for at forvirre forbrugerne, og få dem til at købe mere, men også mindre fornuftigt? Om den lyspære, der blev fundet lysende bag en mur i en brandstation i Californien, efter mere end 50 år, hvor nutidens højst lever 2? Fordi: det har man bare aftalt!
    Glødepærers varme vil jeg nu hævde indgår i varmeregnskabet: vi tænder jo lyset, når solen er gået ned, og især i vinterhalvåret: har du styr på dine termostater, går varmen ikke til spilde. Og lyset er mere naturligt: især hakket oksekød kan se underligt ud under lysstofrør og lignende, hvor man ikke har tempereret lyset ordentligt. Desuden: for at genvinde kviksølvet, skal de intakte rør afleveres på et certificeret behandlingssted: det nærmeste ligger i Schaffhausen! Ifølge en tysk tv-udsendelse om mafiaen, der under Phillips ledelse fik EU til at skrotte glødelamperne. Jeg har et lager, som forhåbentligt holder min tid ud.
    I fyrtårnet på Kullen sidder en glødepære på 1000 watt, der udsender 3.000.000 hefnerlys, lig med 4.200.000 candela: det bliver samlet af 3 fresnell-linser, af 1.orden, og heri ligger fidusen: linsen samler alt lyset, så lyset er ret koncentreret. I modsætning til spejle, som æder 50%. Linsen har sin pris: de kostede 60.000 svenske rigsdaler i 1900, det er så 13.000.000 kroner i dagens penge, ok: svenske penge, menalligevel…og dog: det er ca 3 kr pr candela, såeh…🙂
    Se evt svensk wikipedia, men pas på: “fotogenlampar” er ikke så anvendeligt til foto-apparater, som man skulle tro!🙂

    AagePK

    Monday, November 23, 2015 at 17:16 UTC

    • Forresten: Kullen-fyret har jo en interessant forhistorie, eftersom det var Frederik den Anden, der forordnede fyret, der officielt toges i brug Marts 1561; tilsammen med Nakkehoved fyr er det et anduvningsfyr, der markerer indsejlingen til Øresund. Kun Falsterbo skulle være ældre, medmindre en beretning om lys på Kullen i Valdemar Sejers tid taler sandt.
      Der har også været en mistlur på stedet: den kunne nok holde dig vågen, hvis den stadig var aktiv. Ellers gjorde engströmkanonen vel.😉

      AagePK

      Monday, November 23, 2015 at 17:25 UTC

      • Ja ham Frederik-II Christian-IV-s far var en stærk og fornuftig konge, som ryddede op blandt dorske lensgrever og amtsherskere. Jeg tror lidt på det med de oldgamle fyr på Kullen og Gilleleje, on-and-off i de gamle tider, for som der står i fyr-museet i Gilleleje, så kostede et skib med ladning så utroligt mange penge, at det var supervigtigt at redde dem. Et skib reddet kunne betale et fyr i flere år.

        Men i Vikingetiden tror jeg kun man tændte baune, når en vigtig gæst var i vente.

        Problemet er dog det samme som med aflønning af læger. Hvis folk er raske, så tjener lægen ikke ret meget. Hvis ingen skibe går på grund, så er der jo ikke nogen, der kan se nytten af et fyr! Tænk engang, man var ved at lukke mange fyr i de sidste 40 år, fyrskibene er væk, og nogle af de faste, store fyr mener man er overflødige fordi selv den mindste jolle har en GPS i mobiltelefonen nutildags.

        Der er dog i dag flere grunde til at man bevarer de “visuelle fyr”. Det er igen noget med at fejl og IT-svigt kan være fatale og så er det billigt at drive et fyr i dag, i modsætning til dengang man skulle lave bål med træ, der giver lyse flammer. Hvordan mon man gjorde det … et bål giver jo som regel ikke ret meget lys – og ikke ret længe.

        Donald

        Monday, November 23, 2015 at 23:17 UTC

    • Jo, AagePK, jeg husker i den grad “Glødepærekomplottet” – jeg kendte ikke pæren i Californien, men har hørt om en pære, som var købt i begyndelsen af 1900 tallet, som hang og lyste på en brandstation et eller andet stede i USA, vistnok i den gamle del, “New England”, enten det nu var New York eller Boston.
      Der var også dokumenter om en aftale mellem pærefabrikanterne engang i 1930, noget med max levetid.

      Hvis man vil have længerevarende pærer, er opskriften jo kendt: Wolfram og ikke så mange Watt, så temperaturen ikke bliver så høj, så holder tråden længere.

      Jeg bruger også en computer til at varme kontoret her … haha, det varmer heldigvis ikke så meget, men det kan faktisk godt mærkes en gang imellem.

      Ja, det er linsen, som gør at lyset er kraftigt, selvfølgelig, det burde jeg have tænkt på og nævnt, men hvor har du fundet det om at det om “fotogenlamper”? Fotogen er Svensk petroleum – og med en bestemt slags primus-agtig indretning og et asbestagtigt net kan man lave nogle lamper, som lyser ret kraftigt (men ikke 1000 Watt)🙂

      Donald

      Monday, November 23, 2015 at 23:09 UTC

    • Hov! Ja det må være linsen der gør det, se her hvad English Wikipedia skriver om Smygehuk Fyr (sydligste fyr i Skåne). Oprindelig paraffin-lampe – så fik de strøm i begyndelsen af 1900-tallet, og så blev det taget ud af drift i 1975, MEN i 2001 blev det tændt igen … med en 60 watt lampe! og den kan ses på 15 km. afstand!!!

      https://en.wikipedia.org/wiki/Smygehuk_Lighthouse

      Gad vide hvorfor de ikke vil ofre mere Watt på det fyr.

      History

      The lighthouse was powered originally by paraffin oil, but this was soon replaced by electricity, and the lighthouse was fitted with a 1,000 watts incandescent lamp. The luminous intensity was 180,000 Hefner candles. The rotating third-order lens spread the beams of light in the correct pattern “every fifth second a flash alternating between red and white”. Today, the lens no longer rotates, and the lamp is only 60 watts. Despite this low wattage, it still reaches about 15 kilometers out over the sea, providing guidance mainly for tourists and fishing boats.

      Third Order refererer til størrelsen: Fresnel produced six sizes of lighthouse lenses, divided into four orders based on their size and focal length.
      Tredie ordens linser er mindre end første, har en brændvidde på 500 mm og en max diameter på 1.576 meter (halvanden meter og 7.6 mm. gad vide hvorfor 10-dele millimeter skal med, så nøyagtigt kan man vel ikke lave dem.)
      Billede af third order lens i Georgia, St.Simon Island, USA, fra Wikipedia:

      Donald

      Tuesday, November 24, 2015 at 1:42 UTC

      • Har du målt med en mikrometerskrue? den går ned til 1/100 mm.
        Som knægt læste jeg om fremstillingen af et kæmpespejl til Mount Palomar-observatoriet, tror jeg nok, det var. Her skulle man have poleret overfladen i hulspejlet med jeg-ved-ikke-hvor-stor nøjagtighed, og der var en konkurrence, hvorved de fandt den rigtige. Husk: på de afstande betyder ujævnheder enormt meget.
        Fresnells linser lyser jo max 45 km, med 1.orden, og faldende til 10-15 km ved 3.orden, så der kan man godt nok nøjes med 10.-dele milimeter. Og igen: Anduvningsfyr, som Kullen, eller Hirtshals og Skagen, skal ses på lang afstand. Derfor placeres flammen højt, og med stor styrke; ved lede-, vinkel- og havnefyr er du jo tættere på kysten, i snævert farvande, så der skal lyset ikke række så langt, og man kan spare på investering og energien.
        Smygehuk er et meget smukt lille fyr, vi har overnattet der for 12 år siden. Lige rundt om hjørnet ligger den ejendom, som Nils Holgersson boede på.

        AagePK

        Tuesday, November 24, 2015 at 8:28 UTC

        • Jeg har godt nok set udtrykket i “Peder Most” eller andre børnebøger, men det var jo dengang jeg gættede mig til ordenes mening. Nu måtte jeg lige slå op.

          Jo, jeg kan godt regne ud at slibningen af linser til fyr og kikkerter er præcise, og at en 10-del millimeter betyder noget. Men det var diameteren, som blev beskrevet med 1/10 mm præcistion og det tror jeg ikke på er nødvendigt. Alene af den grund at der i givet fald også skulle være angivet en temperatur!

          Anduvning er et maritimt udtryk, som betegner en fase af en sejlads hvor man nærmer sig kysten fra åben sø. Under anduvning vil man typisk prøve at få landkending og det er således overgangen til navigation i kystnært farvand. Udtrykket bruges også når man nærmer sig sejlrender eller havneindløb.

          Donald

          Tuesday, November 24, 2015 at 12:03 UTC

  3. Flotte fyrer🙂

    Mormor

    Monday, November 23, 2015 at 19:26 UTC

    • Er det Donald og mig, du tænker på?🙂

      AagePK

      Monday, November 23, 2015 at 22:59 UTC

  4. I Danmark brugte man jo først vippefyr: herved kunne man hælde brænde i et bur af jernbånd og vippe det op i højden: så fik bålet ilt nok til at lyse langt, og man kunne hurtigt fodre det med mere brænde.
    Livermore Firedepartment i Californien er stedet med pæren i behold, MEN: der findes på youtube faktisk en video med dokumentation for, at pæren gik ud i ca 9 timer for et stykke tid siden: Livermore light bulb mysteriously turns off
    Smygehuk fyr er tændt mest til ære for turisterne, på begäran af Trelleborgs kommune: det var slukket fra 1975 til 2001. Kullagrundet Fyr havde overtaget de officielle pligter. I dag er alle fyr i risiko-zonen, da så godt som alle skibe har gps til at guide sig, selv smartphones kan accepteres som back-up.
    Vi må melde os til en bevaringsforening.

    AagePK

    Tuesday, November 24, 2015 at 8:58 UTC

    • Vippefyrene var dyre i drift, en fattig brændehugger kunne vel ikke forstå at man skulle brænde al det træ (og kul) af i en kurv oppe i luften – man fyrede bogstaveligt talt for fuglene. Der var idelige problemer med bemanding og brændeforsyning.

      For at få “lys” på de gløder, som man hejsede op i sådan nogen kurve, må man have blandet et-eller-andet i, efterhånden som man blev mere og mere klog på hvordan man laver lys.

      Det var interessant, jeg fandt video’en, som viser at der nu er TV-overvågning på pæren🙂

      — Fyrene i risikozonen? ja det er skammelig. De er måske ikke nødvendige i den forstand, men med dagens teknik koster de ikke meget at vedligeholde, er gode historiske mindesmærker, en god realitet at røre ved for unge mennesker, som er født efter GPS blev sluppet løs til offentligheden (omkring år 2000).

      Tænk at køre med en bilist, som er nødt til at bruge GPS? Det er morsomt men ikke så tryghedsfremmende. Et flycrash i Andesbjergene skyldtes at piloterne ikke havde fået synkroniseret GPS og gyroskoper, det kunne tale for at GPS er mere sikkert end visuel, manuel flyvning, men det taler også den anden vej, man mister evnen til at tænke hvis man er afhængig af computere og GPS.

      Donald

      Tuesday, November 24, 2015 at 12:06 UTC

      • Jeg googlede helt ud i den blå luft efter en forening til danske fyrs bevarelse, og havnede her: http://www.olsenbandenfanclub.dk http://www.olsenbandenfanklub.dk, læs på forsiden nede ved den 1.April, der nævnes en sådan.🙂
        Og gå ellers til hanstholmfyr.dk, der drives af en bevarelsesforening: du kan leje dig billigt ind og holde ferie med sønnen, f.eks. Vi overvejer det. Der er meget at se i området: nationalpark Thy, kanonstillingerne Hansholm, Thisted Bryghus med porse-øl, og meget mere.

        AagePK! For anden gang:🙂 det rigtige link er med ‘k’ i club (altså, som klub):
        http://www.olsenbandenfanklub.dk

        AagePK

        Tuesday, November 24, 2015 at 12:51 UTC

        • Mærkeligt, den virker fint hos mig selv, du må fixe den, Donald.

          AagePK

          Tuesday, November 24, 2015 at 13:00 UTC

          • Er gjort – se også flg.:
            http://www.olsenbandenfanclub.de/

            OBS! Tilføjelse – du har af en eller anden grund ikke set, at jeg har rettet i din kommentar ved at tilføje det rigtige link forneden. Fejlen var at danskerne staver club med ‘k’ – klub. Det minder mig om min kæphest om at man burde nærme sprogene hinanden i bedste anti-babelstårn-manér.🙂

            Donald

            Tuesday, November 24, 2015 at 14:20 UTC

            • Oh nein, mein Herr, nicht die deutsche Homepage: bitte die dänische!

              AagePK

              Tuesday, November 24, 2015 at 15:25 UTC

            • Hvis du søger på Skide godt Egon skulle det lykkes, og der står olsenbanden.dk i adresselinjen. Mærkelsesbeværdigt!

              AagePK

              Tuesday, November 24, 2015 at 15:47 UTC

            • Husk: se den lidt ældre kommentar. Jeg gætter at hvis du læser på en lille skærm, så er kommentaren med det rettede link gledet opover for længe siden.

              Iøvrigt tog jeg det tyske link med fordi deri forklaredes hvad det gule palæ er for noget. For mig er “Det Gule Palæ” en bygning i Amaliegade, hvori Konservatoriets orkester øvede engang.

              Donald

              Tuesday, November 24, 2015 at 19:58 UTC


Comments are closed.