Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 23rd, 2015

At springe over når sneen smelter

Jeg har ikke skovlet i min indkørsel eftersom der er varslet tøvejr. Er jeg doven eller klog?

Written by Donald

Monday, November 23, 2015 at 16:17 GMT+0000

Posted in Brok, Vejr

Tagged with , ,

Kullens fyr er på 1000 Watt – hvor meget er det

Dette er blot en slags påmindelse om hvad der sker, når man bruger elektricitet til alting. På et billede i går eller forgårs kunne man se Kullen Fyr lyse udover vandet, med en luftspejling, som lå over havets overflade, noget, som jeg kunne se med det blotte øje.

Jeg ville fange glimtet. Jeg havde bemærket at det var med jævne mellemrum, men jeg syntes at der efter hvert 3. glimt var en lidt længere pause; og jeg ville have glimtet med på billedet! Så jeg måtte naturligvis tælle, komme ind i rytmen, og ramme glimtet! prøv lige at gøre det selv! Men det lykkedes i første hug, og spejlingen var med. (Der er to lysprikker, og man kan se på billedets gelænder og andre detailler, at det ikke er pga rystelser.)

Kullen fyr spejles også lige over vandets overflade

Kullen fyr spejles lige over vandets overflade

Jeg slog op – kan man finde fyrenes “karakteristik” på Internettet af i dag? Ja, der var wikipedia-artikel på Engelsk med meget information. Fyret blinker 0.3 sekund (det er ikke længe!) hvert 5. sekund, så det var ikke så underligt at jeg syntes blinket var kort. Jeg brugte en længere exponeringstid – derfor kunne jeg trykke lidt inden glimtet kom og så bare vente. Da jeg gjorde det opdagede jeg, at man ikke kan se noget i søgeren, mens kameraet optager! (Modsat når man laver video-/film optagelse, så får man billedet, mens der bliver optaget).

Men opslaget i Wikipedia fortalte noget mere, nemlig at fyret bruger en 1000 Watt pære og er det kraftigste – og det højest placerede – langs Sveriges kyster!

Så skulle man tro, at 1000 Watt er meget! Men 1000 Watt er ikke engang så meget som de nye støvsugere! Mine el-paneler bruger mellem 800 og 1500 watt (eller 2000 Watt). Og det kan ses 45 km. væk i godt vejr. Hvad nu hvis man brugte 5000 Watt? Forklaringen er måske, at man (tidligere især) brugte kulbue-lysgeneratorer ligesom i projektørerne i et teater, hvorved man kunne danne meget lys uden at bruge så meget strøm.

Men iøvrigt er der i dag masser af elektriske devices, som kan danne mere lys end vi får ud af glødetråds-pærer. Det er især kviksølv baserede lysstofrør. Nogle gange kan udskiftning af pærer til ny teknik forrentes på mindre end et år, fordi man får mere lys for færre penge til strøm.

Når vi derfor taler om formindskelse af energi-forbruget til fordel for udslip af røg og CO² fra forbrænding af kul og olie, bør vi lytte til experter: Hvis vi balancerer motorerne i køleskabe sådan, at de ikke ryster, vil man kunne spare 50% strøm. Hvis vi på samme måde optimerer *alle* el-motorer og processer vil vi i den vestlige verden kunne nedsætte strømforbruget med opimod 50%. Uden at give slip på bekvemmelighederne!

Og så kommer her en anden pointe: Dette, om køleskabe mv, skrev Niels I. Meyer allerede for en generation siden. Der er også sket lidt, men uddannelsesniveauet er ikke fulgt med. Den gennemsnitlige politiker og hans vælgere ved simpelthen for lidt.

Brok bare løs …

Linserne og el-system vejer 3 ton og flyder på kviksølv

Linsesystemet vejer 6 ton og flyder på kviksølv — Based on Augustin-Jean Fresnel’s design, the lensehouse was constructed by the French company Barbier & Barnard and delivered in the summer of 1900. It consists of three lenses of 2.55 m in diameter, weighs 6 metric tons and rotates on a base filled with 50 liters of mercury.

Før man fik de elektriske fyr var fyrene langs Øresund kun tændt om sommeren. Af en eller anden grund tiltaler den tanke mig: At leve med årstiderne.

Written by Donald

Monday, November 23, 2015 at 12:32 GMT+0000

Posted in Foto, Hav

Tagged with , , ,