Den Gode Stedmoderblomst

Den nylige pseudonyhed om at børn kan få deres DNA matched imod en DNA database over mennesker og sæd-donorer, og derved finde deres biologiske ophav, er værd at skrive hjem om. En pige (eller kvinde), som blev interviewet, forklarede hvor meget det fyldte i hendes tanker at hun biologisk set ikke var i familie med forældrene.

Krukkerier: De smukke lyseblå stedmoderblomster, som jeg satte i krukker i sommer, har i en af krukkerne overlevet det første efterår og har skudt igen

I TV (“Aftenshowet”) var Hella Joof gæst og fortalte om den oplevelse at se, hvor anderledes hun var i forhold til sine adoptivforældre og alle venner, bekendte, kammerater mv. Hun havde forstået noget mere om sig selv ved at forstå sit biologiske ophav, jeg kan ikke huske helt hvordan og hvor meget.

Heldigvis er der også beretninger om, at en pleje- eller adoptivfamilie kan være bedre end det biologiske ophav. Jeg tør slet ikke åbne en blogg-diskussion (som jo er kort og fyndig) om hvor mange børn, der lider under omsorgssvigt fra deres biologiske forældre.

Men jeg tror at både sproget (man taler om at være sine forældres kød og blod) og de små reaktioner i det daglige liv kan være udslagsgivende i om adoptivbørn føler sig som rigtige børn eller som “et fremmedelement, der er accepteret”.

Har sproget en overflade og en understrøm? Hvor meget styrer vi understrømmen?

Advertisement