Oversete æbler

Det er et af de perfekte æbler, dette her – sikken en farve! Der er mange æbler tilbage på træet og de er ikke nemme at hive af med stilken brudt på det rigtige sted
Efter at have plukket æbler 3 gange, ialt 10 poser af indkøbsstørrelse fulde, 2-3 kg. hver, syntes jeg alle de resterende æbler kunne overlades til solsortene, (eller måske kragerne). Jeg har lige hørt i en natur-radioudsendelse, at fuglene bliver vegetarer, når der ikke er flere insekter at æde.
Men der var minsandten flere perfekte æbler, 4-6 stykke og en snes med kun lidt skurv – og mange flere med acceptabelt lidt skurv.
Som Ritt Bjerregaard engang sagde, skurv betyder ikke noget – bare skær væk og nyd de dejlige æbler. Om det slet ikke betyder noget? De er måske lidt mindre holdbare, men det betyder normalt ikke noget.
Når æblerne har ligget indenfor et stykke tid, bliver de helt voksfedtede på ydersiden.
Ingrid Marie holder nu ellers længe.
Ingrid Marie er et af mine foretrukne æbler. Sorten er en tilfældig krydsning af Guldborg og Cox Orange selvsået hos en skolelærer i Høed.
http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/aebler_kvaeder_og_paerer/562.html
Farmer
Thursday, November 19, 2015 at 5:53 GMT+0000
Ja Ingrid Marie er et godt æble; det er et af dem. der ikke behøver insektbekæmpelse – men skurv-bekæmpelse ville egentlig være meget godt nogle år.
Donald
Thursday, November 19, 2015 at 11:54 GMT+0000
Jeg ville også blive vegetar, hvis der ikke var mere kød – alternativet ville jo ellers være at sulte 😉
Er det dine egne æbler? Jeg er desværre nødt til at gå på rov i naturen og hos naboerne …
Ellen
Thursday, November 19, 2015 at 7:16 GMT+0000
Ha Ellen! Ja sådan har jeg det også.
Jeg kan stadig huske en genbo / nabo som havde et æbletræ med et flot æble hængende ud over fortovet, jeg havde kigget på det mange gange og en dag hun var ude i haven, roste jeg det æble – og fik lov at tage det!!! 🙂
Donald
Thursday, November 19, 2015 at 11:55 GMT+0000
På pometet.dk kan man finde mange interessante sider, om frugter, sorter, æblenøgle og meget mere. Til dem, der har mere frugt, end de kan nå at spise, vil jeg anbefale: http://www.pometet.dk/nyhedsliste/frugtdrikke-web.pdf
Tænk, nu anbefaler man i offentlighed mit gamle trick mht at komme uden om problemer med destilering: loven, f.eks. Jeg kom en god portion frugtvin i en stor plastikpose, og lagde en i fryseren. Vand fryser først, men tøer sidst: så man klipper bare et hul i posen, og lader den nu for vand befriede koncentrerede hedvin løbe ned i en kande. Det er ret lækkert! Især kræger. 👼
AagePK
Thursday, November 19, 2015 at 7:25 GMT+0000
Det var en god ide, AagePK! Tak 🙂
Donald
Thursday, November 19, 2015 at 11:56 GMT+0000
🙂
Mormor
Thursday, November 19, 2015 at 8:06 GMT+0000
De æbler ser meget delikate ud. Det er da en stor rigdom at have dem lige ude i haven, og at kunne plukke når man vil. Velbekomme.
Stegemüller
Thursday, November 19, 2015 at 11:02 GMT+0000
De er tilpas syrlige til at være friske. Hvis man har tilbøjelighed til hård mave skal man måske passe lidt på. 🙂
Donald
Thursday, November 19, 2015 at 11:56 GMT+0000
Jeg har kun 2 æbler tilbage fra eget træ, så jeg har lige været på “rov” (havde fået lov) Jeg fik plukket en pæn portion fra træerne. Har man flere æbler end man selv kan udnytte, (eller andet man kan sanke) kan man melde sig til sanker.dk
Pigen fra landet
Thursday, November 19, 2015 at 20:31 GMT+0000
Det var da en god idé at lave et “sanker” websted, hvor man kan dele frugterne. Men som sagt er de sidste æbler ikke særlig pæne, det fotograferede exemplar var en undtagelse, der strax blev plukket! 🙂
Donald
Thursday, November 19, 2015 at 22:24 GMT+0000