Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Smillas fornemmelse for regn

Det der med at grønlænderne har en masse ord for sne er jo ikke helt forkert, selv om Høegh bliver skældt ud for at overdrive! jeg hørte for nylig en diskussion, hvor der igen blev protesteret mod Høegh overdrivelsen; der var, fik vi at vide, kun et udtryk for is (ice, frosset vand). Til gengæld var der masser at ord / beskrivelser, som kunne sættes foran. Grønlandsk danner nye ord på samme måde som Dansk, ved at sætte mere og mere på foran eller bagved (en skik, som bevirker at ordene bliver meget lange og er vanskelige at forstå).

På samme måde med sne, det er sammensætninger med grund-ordet, som beskriver de forskellige slags.

Kan vi komme frem til en liste med danske udtryk for og med regn? For mig er det nemt at lave en “kommandolinie” med den danske ordliste, som jeg har fået fra et meget morsomt Open Source project: Speling.org (med vilie med en stavefjel).

# grep regn /usr/dict/words-da 

Men det var alligevel ikke så godt. Af de 830 hits var der kun ganske få, som handlede om regnvejr. De fleste havde noget med regnskaber og regning at gøre. som fx. og afregn, beregn, bregne, brøkregning, differentialregning, efterregning, forregn, fjerbregne, udregn etc. etc. etc.

Dråber på Sargent's Apple mens der er finregn

Dråber på Sargent’s Apple mens der er finregn

Mit foreløbige resultat:

bøderegn
dag(s)regn
finregn
forårsregn
gnistregn
grøderegn
heldagsregn
kugleregn
monsunregn
plaskregn
ruskregn
sjaskregn
skylregn
sommerregn
styrtregn
støvregn
øsregn

Hvis vi trækker bøderegn, gnistregn og kugleregn fra, så har vi 14 betegnelser, læg dertil hagl og slud – eller skal vi holde dem udenfor?

Mangler der nogen?

Regibemærkning: Jeg overvejede at betitle indlægget “Donla’s fornemmelse for sne” fordi nogle elever engang for længe siden havde svært ved min navn og kaldte mig “Donla”, et navn som jeg synes er meget pænt🙂 Mine forældre ville have kaldt mig Donna (efter min farmor Hardine’s kælenavn) hvis jeg havde været en pige.

Written by Donald

Tuesday, November 17, 2015 at 12:55 UTC

Posted in Blogosofi

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er en meget fin liste over forskellige former for regn. Jeg har da aldrig tænkt over, at der var så mange former. Jeg synes, du skal holde hagl og slud udenfor, de er deres egne afarter.

    Stegemüller

    Tuesday, November 17, 2015 at 13:21 UTC

    • Ja, de to, hagl og slud, væk med dem i denne sammenhæng – de får deres egen liste! Men nu bliver det spændende, om man kan finde flere slags regn via en googling!🙂

      Donald

      Tuesday, November 17, 2015 at 13:27 UTC

  2. Hagl og sludd og regnskapsutbrudd holdes utenfor Takk for listen🙂
    Klem på deg .)

    Mormor

    Tuesday, November 17, 2015 at 13:45 UTC

    • Selv takk Mormor – ja så siger vi at hagl og slud ikke hører under regn (fordi det er frosset nedbør).🙂
      Regnskabsudbrud?🙂 Nej nej nej!

      Klem på dig🙂

      Donald

      Tuesday, November 17, 2015 at 19:12 UTC

  3. Ingen forslag – men jeg kunne godt tænke mig en forklaring på grøderegn. Farmer har formodentlig en.

    I denne sammenhæng ville jeg gerne vide, om de påståede mange grønlandske sammensætninger med sne er mere eller mindre faste, for der er et par betegnelser på din regnliste, som jeg ikke opfatter som – lad os sige “gængse”. Jeg synes heller ikke, at monsunregn hører til på en dansk liste, hvis det var meningen at illustrere, at vores ret regnrige klima har givet anledning til de forskellige betegnelser – men det var det måske heller ikke🙂

    Rasmine

    Tuesday, November 17, 2015 at 17:46 UTC

    • Du har fuldstændig ret, monsunregn hører ikke hjemme i Danmark. Jeg blev egentlig overrasket over dette sammensatte ord i ordlisten, og slog bagefter “passatregn” op, og fandt en artikel i Salmonsen, som brugte udtrykket om regn når passatvinden presses op over en bjergkæde.

      Men så kom jeg i tanke om “Peder Most” og oversatte børnebøger, vistnok Kipling, hvori man læser om monsunregn og fremmede lande beskrevet med udtryk fra éns lokale sprog: Monsunregn således om regn “i tove” – og om “regntid” med videre, meget upræcise betegnelser i dagens meteorologi,men dengang gængse betegnelser og det bedste man havde til at forstå atmosfærens dynamik set fra jordoverfladen.

      I en liste for dansk regn skulle man udelade “monsunregn”, men som en kendt sammensætning brugt i litteraturen hører det med – og den er med fordi den slags regn ikke kunne udtrykkes med “øsregn” eller “skybrud” – jeg gætter (men ved det ikke med sikkerhed) at monsunregn er kraftigere end øsregn og længerevarende end skybrud.

      Donald

      Tuesday, November 17, 2015 at 19:19 UTC

    • — og i øvrigt var det mest for sjov, for at se, om man kunne få lidt positivt ud af regnvejrs-filosofi🙂

      Donald

      Tuesday, November 17, 2015 at 19:20 UTC

      • Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.:-)

        Rasmine

        Tuesday, November 17, 2015 at 19:33 UTC

  4. En bløder
    En byge
    Nedbør
    Regnfald
    Regnskyl, skylle
    Regnbyge, byge
    Regnvejr
    Skybrud
    Småregn
    Grøderegnen falder stille og roligt på afgrøden, langsomt nok til ikke at slå kornet ned, eller skylle render i ageren, det hele opsuges.
    Ikke som når det pøser med skomagerdrenge.😰

    AagePK

    Tuesday, November 17, 2015 at 21:08 UTC

    • Jamen dog, vi er ganske godt med indenfor finere graduering af nedbørstypen vådt vand:mrgreen: – jeg tænkte nok der var mange flere! Og måske kan jeg opspore nogle meteorologiske udtryk i morgen.
      Vi mangler nemlig slagregn og is-slag, underafkølet vand. Men det vil Rasmine måske ikke ha’.🙂

      Donald

      Wednesday, November 18, 2015 at 2:40 UTC

  5. Tak for grøderegnen, Aage. Det er den herligste regn af alle.
    Jeg ved ikke helt om det staves
    snuskregn
    om den regn, som er lidt mere end finregn.
    Tordenregn/tordenbyger
    behøver ikke nødvendigvis at falde under tordenvejr; men er hård og ubarmhjertig, og falder i vindstille værd modsat
    slagregn,
    som falder i forbindelse med blæst og -som ordet siger- virkelig kan slå kornet omkuld.

    (Hov, den sidste havde du allerede i din kommentar.)

    -Og så måske lidt uden for kategori:
    En bundbløder.
    Altså en ordentlig gang regn i vækstsæsonen efter en tørkeperiode, som i den grad giver vand i hele rodzonen, og ikke blot de 2-3 mm. narreværk, som fordamper inden det når at gøre gavn.

    Farmer

    Wednesday, November 18, 2015 at 5:04 UTC

    • Selv tak. Såvidt jeg kan se, er grøderegnen mest brugt om forårsregn, bundbløderen, som du skriver, kommer senere på sæsonen, efter en tørkeperiode; men fælles er, at det stille og roligt siver ned, så der virkeligt bliver fyldt op; JyllandsPesten, sorry: Posten🙂 har endog i 1947 sat 40-50 mm som mål for mængden.
      Her kendes både smusk- og snusk-regn, sådan en mellemting mellem finregn og småregn: støvregn – finregn – snusk/smusk – småregn – regn – øsregn – styrtregn – plaskregn – slagregn ; er det sådan cirka rækkefølgen?
      Her er der solskin!🙂

      AagePK

      Wednesday, November 18, 2015 at 8:37 UTC

      • Dér kom jo flere ord inklusive forklaringer – jeg samler sammen og laver en færdig liste og sender til Sproglaboratoriet, så må vi se om det morer Helle Solvang.🙂

        Donald

        Wednesday, November 18, 2015 at 13:43 UTC

      • Det med bundbløderen passer meget godt med de 40-50 mm.
        Normalt giver 10 mm. nedbør mætning med kapilært bundet vand i 10 cm på god lermuldet jord, så den givne nedbørsmængde dækker 1½ x pløjedybde og passer godt med, at ca. 90 procent af rodmassen kan optage vand.

        Farmer

        Wednesday, November 18, 2015 at 17:03 UTC


Comments are closed.