Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 17th, 2015

Smillas fornemmelse for regn

Det der med at grønlænderne har en masse ord for sne er jo ikke helt forkert, selv om Høegh bliver skældt ud for at overdrive! jeg hørte for nylig en diskussion, hvor der igen blev protesteret mod Høegh overdrivelsen; der var, fik vi at vide, kun et udtryk for is (ice, frosset vand). Til gengæld var der masser at ord / beskrivelser, som kunne sættes foran. Grønlandsk danner nye ord på samme måde som Dansk, ved at sætte mere og mere på foran eller bagved (en skik, som bevirker at ordene bliver meget lange og er vanskelige at forstå).

På samme måde med sne, det er sammensætninger med grund-ordet, som beskriver de forskellige slags.

Kan vi komme frem til en liste med danske udtryk for og med regn? For mig er det nemt at lave en “kommandolinie” med den danske ordliste, som jeg har fået fra et meget morsomt Open Source project: Speling.org (med vilie med en stavefjel).

# grep regn /usr/dict/words-da 

Men det var alligevel ikke så godt. Af de 830 hits var der kun ganske få, som handlede om regnvejr. De fleste havde noget med regnskaber og regning at gøre. som fx. og afregn, beregn, bregne, brøkregning, differentialregning, efterregning, forregn, fjerbregne, udregn etc. etc. etc.

Dråber på Sargent's Apple mens der er finregn

Dråber på Sargent’s Apple mens der er finregn

Mit foreløbige resultat:

bøderegn
dag(s)regn
finregn
forårsregn
gnistregn
grøderegn
heldagsregn
kugleregn
monsunregn
plaskregn
ruskregn
sjaskregn
skylregn
sommerregn
styrtregn
støvregn
øsregn

Hvis vi trækker bøderegn, gnistregn og kugleregn fra, så har vi 14 betegnelser, læg dertil hagl og slud – eller skal vi holde dem udenfor?

Mangler der nogen?

Regibemærkning: Jeg overvejede at betitle indlægget “Donla’s fornemmelse for sne” fordi nogle elever engang for længe siden havde svært ved min navn og kaldte mig “Donla”, et navn som jeg synes er meget pænt 🙂 Mine forældre ville have kaldt mig Donna (efter min farmor Hardine’s kælenavn) hvis jeg havde været en pige.

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, November 17, 2015 at 12:55 UTC

Posted in Blogosofi