Archive for November 2015
På tur efter stormen Gorm
Efter Stormen Gorm: Vejene var næsten allesammen ryddede; men det var lidt lumsk! Lige efter billedet lå der en knækket gren på vejen
Før Stormen, en lille tur ved kysten
Detaille – (sådan lærte jeg at stave – hvorfor lave om på det)
Det var faktisk ikke blæst da jeg ved 15-tiden gik afsted på en lille spadseretur.
Senere, kl. 21, flåede vinden i taget på huset her, så jeg frygter at undertaget (armeret plastfolie) er blevet flænset i stykker, ligesom dengang for 30 år siden, da jeg boede her med min 12-årige søn. Mega traumatisk, når huse rystes af storm. Jeg kan ikke rigtig forstå at man ikke bygger mere solidt.
Vandspejl på markerne
Underbelyst – så ser man skyerne i vandspejlet
En anden exponering og en lidt anden vinkel
Her står jeg og længes mod Hesseløs kyst – og kan ikke andet
Hesselø
Hesselø – med fyr uden fyrmester (Hov! Man kan kun se fyret, hvis man klikker to eller flere gange for at se billedet i mega stor størrelse.)
Når der var folketingsvalg i 60’erne kom resultatet fra Hesselø altid først. Det morede kommentatorerne at lave en “prognose” ud fra resultatet på Hesselø, og – utroligt nok! – det passede ofte ret godt, selv om der kun var 7 vælgere! Fyrmesteren var valg-tilforordnet og talte op når alle 7 havde stemt, – så kunne man lukke valgstedet tidligere end alle de andre valgsteder!!!
Ville det ikke være nemmere at nøjes med at afholde valg på Hesselø?
Vildt planteliv i November efter sne
Solen faldt på bladene og kameraet stod på zoom og pludselig kunne jeg se et motiv, forvirrede græsstrå med modlys på et transparent nældeblad som stak op over græsset. Men! Det var ikke så nemt at finde igen. Der skulle experimenteres lidt, – her er to af de bedre. Håber det giver en slags sommerfornemmelse i maven.
Et lys i mørket, skulle jeg have kaldt dette lille indlæg?
Mindste blad på en nælde
Nælde – med så mange nuancer
Umuligt at åbne emballagen
Det minder mig om engang jeg overhørte en samtale i en HB (Hovedstadens Brugsforening) alias Kvickly. Chefen sagde: “Er der nogen, der har klaget over, at man ikke kan åbne leverpostejen?”
Den dybe sne – November Jul! (d.24)
Jeg fik vist ikke sat på bloggen disse rapport-billeder af Søndagens sne. Sneen var visse steder 50 cm. dyb.
Den sætning med en slags Engelsk-agtig ordstilling minder mig forresten om at Dansk ordstilling, som er udbredt i Danmark, somme tider spænder ben for logikken i samhørigheden mellem etymologi, mening og rent praktisk sprogforståelse. Min teori er, at Danskere derved kommer til at tale i sætninger, som er ret ensartede men også begrænsede i deres udtryk, og ofte længere og mere komplicerede, end godt er.
Et af mine favorit exempler er, som påpeget af en lektor ved Dansk-studiet på KU, at Danskerne bruger for mange præpositioner, især “på”.
Fx.: Måden at se på kunst på. Her ville jeg stryge det sidste på, men så kommer en bekendt (somme tider) og siger at det hedder “på” til sidst. Hvortil jeg svarer: Men forstod du hvad jeg mente? hmmm …
Markerne under dyne af sne
Udsigt fra Tipvognsstien over Askemose under isskyer
Samme – zoom
At springe over når sneen smelter
Jeg har ikke skovlet i min indkørsel eftersom der er varslet tøvejr. Er jeg doven eller klog?
Kullens fyr er på 1000 Watt – hvor meget er det
Dette er blot en slags påmindelse om hvad der sker, når man bruger elektricitet til alting. På et billede i går eller forgårs kunne man se Kullen Fyr lyse udover vandet, med en luftspejling, som lå over havets overflade, noget, som jeg kunne se med det blotte øje.
Jeg ville fange glimtet. Jeg havde bemærket at det var med jævne mellemrum, men jeg syntes at der efter hvert 3. glimt var en lidt længere pause; og jeg ville have glimtet med på billedet! Så jeg måtte naturligvis tælle, komme ind i rytmen, og ramme glimtet! prøv lige at gøre det selv! Men det lykkedes i første hug, og spejlingen var med. (Der er to lysprikker, og man kan se på billedets gelænder og andre detailler, at det ikke er pga rystelser.)
Kullen fyr spejles lige over vandets overflade
Jeg slog op – kan man finde fyrenes “karakteristik” på Internettet af i dag? Ja, der var wikipedia-artikel på Engelsk med meget information. Fyret blinker 0.3 sekund (det er ikke længe!) hvert 5. sekund, så det var ikke så underligt at jeg syntes blinket var kort. Jeg brugte en længere exponeringstid – derfor kunne jeg trykke lidt inden glimtet kom og så bare vente. Da jeg gjorde det opdagede jeg, at man ikke kan se noget i søgeren, mens kameraet optager! (Modsat når man laver video-/film optagelse, så får man billedet, mens der bliver optaget).
Men opslaget i Wikipedia fortalte noget mere, nemlig at fyret bruger en 1000 Watt pære og er det kraftigste – og det højest placerede – langs Sveriges kyster!
Så skulle man tro, at 1000 Watt er meget! Men 1000 Watt er ikke engang så meget som de nye støvsugere! Mine el-paneler bruger mellem 800 og 1500 watt (eller 2000 Watt). Og det kan ses 45 km. væk i godt vejr. Hvad nu hvis man brugte 5000 Watt? Forklaringen er måske, at man (tidligere især) brugte kulbue-lysgeneratorer ligesom i projektørerne i et teater, hvorved man kunne danne meget lys uden at bruge så meget strøm.
Men iøvrigt er der i dag masser af elektriske devices, som kan danne mere lys end vi får ud af glødetråds-pærer. Det er især kviksølv baserede lysstofrør. Nogle gange kan udskiftning af pærer til ny teknik forrentes på mindre end et år, fordi man får mere lys for færre penge til strøm.
Når vi derfor taler om formindskelse af energi-forbruget til fordel for udslip af røg og CO² fra forbrænding af kul og olie, bør vi lytte til experter: Hvis vi balancerer motorerne i køleskabe sådan, at de ikke ryster, vil man kunne spare 50% strøm. Hvis vi på samme måde optimerer *alle* el-motorer og processer vil vi i den vestlige verden kunne nedsætte strømforbruget med opimod 50%. Uden at give slip på bekvemmelighederne!
Og så kommer her en anden pointe: Dette, om køleskabe mv, skrev Niels I. Meyer allerede for en generation siden. Der er også sket lidt, men uddannelsesniveauet er ikke fulgt med. Den gennemsnitlige politiker og hans vælgere ved simpelthen for lidt.
Linsesystemet vejer 6 ton og flyder på kviksølv — Based on Augustin-Jean Fresnel’s design, the lensehouse was constructed by the French company Barbier & Barnard and delivered in the summer of 1900. It consists of three lenses of 2.55 m in diameter, weighs 6 metric tons and rotates on a base filled with 50 liters of mercury.
Før man fik de elektriske fyr var fyrene langs Øresund kun tændt om sommeren. Af en eller anden grund tiltaler den tanke mig: At leve med årstiderne.
Skriv løs 