De bliver ved, de annoncer, der siger at Eckersberg løj
Men det er løgn at Eckersberg løj. Check stavningen, hvis du synes at jeg skulle have skrevet løg. Når det hedder løgn må det da også hedde lyve, løg, ikk’.
Ved første øjekast ligner Christoffer Wilhelm Eckersbergs værker nøjagtige gengivelser af verden. Men i virkeligheden har han justeret, iscenesat og fjernet alt det grimme for at skabe specifikke stemninger og fortællinger.
Så er man inde i den store diskussion om hvad virkeligheden er. Billeder kan aldrig være virkelighed, og jeg synes det er plat at kalde Eckersbergs billeder for virkelighed (og det er heller ikke realisme – og SLET ikke social-realisme).
Næ. Eckersbergs billeder er glæden over lys og … nej havde havde ikke mulighed for lyd og berøring og form. Men han fortæller glade historier med sine billeder, opmuntring om at trods Danskens nederlag i 1801 og 1807 og 1814 (fortsæt selv) så er København en smuk by, verden er stor og smuk. Og skibene er smukke. Og iøvrigt skal man jo tjene penge, så derfor var der nok mange af C.W.Eckersbergs billeder, som var populære motiver.
Ja hvorfor ikke kalde det en løgn? Fordi kunst, gengivelse af et menneskes indtryk, er mere sandfærdigt end den virkelighed, som vi ser fra så mange forskellige sider. Nogen ser den som grøn, andre som hvid, for vi står jo på hver sin side og har ikke den andens øjne. Er virkeligheden det korte sekund, som er NU! hvor vores sanser påvirkes af lys og lyd, smag, følelse og duft, og sender indtrykkene videre til hjernen der sender dem videre til bevidstheden?
Eller er “virkeligheden” den bevidsthed, som holder af skibets rigning og bølgernes genspejling af solen, og så med fliid fastholder indtrykket på et lærred?
Men Eckersberg er (var) en dejlig mand – gå ind og se udstillingen og bed om at SMK ændrer navnet til Eckersbergs Visioner.
Jeg har en mappe, ret stor, folio, med elleve blade: Linearperspektiven, anvendt på Malerkunsten, en Række af perspectiviske Studier, af C.W Eckersberg. Altså, det er en facsimile-gengivelse af hans værk fra 1841, en af 800 mapper. Den blev udgivet i forbindelse med en dansk udstilling i Stockholms Stadsmuseum i 1977, og jeg købte den nogle år senere, på bogudsalget.
Og den er god at få forstand af, bl.a. af hvad kunst er: ikke at gengive virkeligheden, men at skrælle alt de irrelevante fra. En af mine gamle skole-og spejderkammerater fra Slesvig, Hans Clausen, lever som billedkunstner lige præcis deraf: han skræller også det uvæsentlige fra, så han med 5-6 farveklatter kan gengive parken ved Rosenholm på Djursland, bl.a. Det har taget ham år at komme dertil.
Hvad er så væsentligt?
Som Trine fra Radisserne siger, om lykke godt nok:”Lykke er både dit og dat. Dit for dig, og dat for mig!”
Og er lykke ikke det væsentlige? Selv om det uvæsentlige godt nok også har sin plads, ellers er der jo intet perspektiv til det væsentlige.
Så altså: selv om HKM Dr Margrethe har udtalt om et superrealistisk portræt af majestæten, udført af Kluge: “Han har vist fået det hele med!”, så passer det altså ikke: alle billeder er manipuleret virkelighed, ellers kan man jo f.eks. ikke få en 3-dimensional verden ned på et 2-dimensionalt lærred. Eller papir.
Bare til en begyndelse.
Så noget er væsentligt for en billedmager, og sagtens totalt uvæsentligt for en anden. Kunsten er: at skelne.
AagePK
Saturday, October 31, 2015 at 22:16 GMT+0000
Ja, det var en bedre formulering – kunst er at skrælle det irrelevante fra!
Jeg ville ønske jeg kendte en billedmager som den gamle skolekammerat fra Slesvig Hans Clausen.
Og videre fremad i den spændende kommentar: Nu må vi jo på jagt efter den Kluge af Dronning Margrethe II. Måske kan jeg finde en lille “ikon-agtig” kopi på nettet?
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 2:29 GMT+0000
Ja, bare ved at google på Thomas Kluge fandt jeg en hel stribe, og tilmed en god artikel om royale portrætter. Desværre kan jeg ikke linke, men det kan google: gå 5-6 linjer ned i billederne, og find portrættet af Elizabeth den 2., klik, og du kommer til en samling:”Meet the “Danish Addams Family”. Her klikker du på “Besøg siden”, og du kommer til Linda Morris’ artikel i Stuff.
Vi så udstillingen om Kluge:” Gud, konge og fædreland” på Johannes Larsen-museet i Juni, og blev virkeligt glade for det univers, Kluge skaber. Familie-portrættet af den kongelige familie især, hvor det slog os, at Kluge lader familien hygge sig med hver sit, bortset fra 3 personer: Margrethe, Frederik og Kristian har øjenkontakt med beskueren, lige de tre, der direkte, efter tur, skal incorporere Danmark. Så de ved, at vi holder øje med dem, og derfor holder de øje med os. De er de væsentlige. De andre er reserverne, og derfor ikke helt uvæsentlige, men alligevel…
Og så det sjove: resten af billedet er fiksér-billeder: kan du finde alle hints? Kluge selv, hans gravide kone, og hvad minder deres påklædning om? Finder du andet bekendt fra tidligere kunstneres malerier?
Gemmeleg. 🙂
Kluge har på andre billeder også fået sagt pænt “Tak for sidst” til dem, der snød ham, og dem, der hjalp ham. Han er en spændende, og morsom, mand.
AagePK
Sunday, November 1, 2015 at 9:21 GMT+0000
Nå, det var så i billedrække 9, midt for. Første maleri i rækken er portrættet af den katolske biskop Kozon, det er også interessant: klik på det, og følg linket til artiklen i kunst.nu, fra August i år. Her ligger også det dobbelt-portræt af Kluge og konen, som efterfølgende er gemt på pladsen bag ved den kongelige familie. Er du med endnu? Så tag selv turen her fra. 🙂
AagePK
Sunday, November 1, 2015 at 9:37 GMT+0000
Efter at have læst Ole Bak Jacobsens artikel i kunsten.nu :” Som jeg kan”, må jeg konstantere, at forfatteren er en rindalist.
AagePK
Sunday, November 1, 2015 at 9:56 GMT+0000
Det må være dette billede, som du har set:
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 11:26 GMT+0000
Men den webside, som jeg stødte ind i, har en lidet flatterende overskrift:
New Danish Royal Portrait Is a Disaster
http://blogs.artinfo.com/artintheair/2013/11/22/new-danish-royal-portrait-is-a-disaster/
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 11:29 GMT+0000
Og her er så et link til forgænger-billedet – det minder mig om stemningen i “Fanny och Alexander” af Ingmar Bergman.
http://kongehuset.dk/materialemappe/Images/Galleri/fredensborgbilledet-europas-svigerfar-omgivet-af-familie/fredensborgbillede.img
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 11:32 GMT+0000
Den får ikke for lidt! Du milde Moses! Hellige gral! Jeg må være royalist! Dette skriveri er for galt!
Eller også er jeg bare een der går ind for borgerrettigheder: for jeg går ind for lige respekt for alle og hvis nogen er blevet taget ved næsen af Kluge, så er det Kluge, der skal udstilles, og ikke ofrene!
— Meredith Caraher, Benjamin Sutton (@bhsutton) skriver :
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 11:37 GMT+0000
Og nu til sidst: jeg kan få øje på en kvinde i grønt, i baggrunden, foran portalen til højre, men når du skriver “fixérbillede”, og at man skal stirre, så tænker jeg at det må være noget andet, som er Kluge og hans gravide kone; måske er det skyerne, man skal se efter, danner de et mønster, eller måske søjlefigurerne? Portrætterne i nicherne i den mørke kapelmur til venstre i baggrunden? Damen i den røde kjole? Figuren på toppen af de to portaler? Måske er der noget dér.
Men da billedet på min skærm er utydeligt, så er jeg ikke i stand til at afgøre hvad der er hvad. Men nu prøver jeg at finde nogle bedre websites.
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 11:45 GMT+0000
På siden Stuff.co.nz er der jo en stribe billeder, portrætter af de engelske og danske royale familier; også det lige nedenunder: nej, sødt ved jeg nu ikke lige…
Men artiklen fra kunsten.nu er illustreret bl.a med dobbeltportættet af Kluge og konen, hjemme i stuen, ren Jan van Eyck: der ser man tydeligt, at de er det samme par med konen i grønt på pladsen bag ved den royale familie. Og mange af bygningsdelene er lånt fra andre renæssance-malere. Så det er ikke deciderede fixer-billeder.
AagePK
Sunday, November 1, 2015 at 16:53 GMT+0000
Ja på Google fandt jeg også den grønne dame i flere omgivelser, det er klart at hun bliver brugt som en reference på det royale billede, – sammen med manden, som har gjort et godt stykke arbejde … 🙂
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 23:45 GMT+0000
Se http://www.hans-clausen.dk
AagePK
Sunday, November 1, 2015 at 16:57 GMT+0000
Smukt! Tak for link til Hans Clausen, som med “nogle klatter” (som du skrev) har skildret Rosenholm (eller “Højhus Ved Park”).
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 23:49 GMT+0000
Ny tråd: Billedet af den lille familie er så sødt så man ikke kan lade være med at smile hjerteligt – hov, man kan ikke linke til det … så må jeg tage en kopi og lægge på dax2:
Var det ikke også dette billede, hvortil du hentød?
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 12:01 GMT+0000
Vil du indføre censur? Det er jo bare en måde at vække opmærksomhed på. Jeg ved ikke, hvad de mener med, at udstillingen ‘stiller skarpt på’ Eckersbergs konstruktion af perfekte miniverdener, men det kan vise ikke så lidt om kunstneren og hans hensigter at sammenligne kunstværk og forlæg/inspirationskilde, eller hvad man vil kalde det.
For resten tager det stakkels ‘i virkeligheden’ ikke i sig selv stilling til, om virkeligheden er gengivet i malerierne. Der kunne lige så godt have stået: ‘Det forholder sig sådan, at …’
Rasmine
Sunday, November 1, 2015 at 13:07 GMT+0000
Ja jeg vil have censur mod statsinstitutioner, som bruger ordet “løgn” om kunst! og jeg vil have forbud mod dumheder. Men jeg ved godt at jeg selv ville få en bøde som en af de første 😉
Og jeg vil have fjernet sgu fra statsordbogen, og evt. indført en registreringsordbog med s’gu, hvis det absolut skal være.
Gid de dog havde skrevet “det forholder sig sådan, at …” 🙂
Donald
Sunday, November 1, 2015 at 14:30 GMT+0000
Jamen det ER jo det, der står, bare på en anden måde.
Rasmine
Monday, November 2, 2015 at 12:39 GMT+0000
Ja er det nu også det samme. Ved at bruge ordet “løwn”, som du siger for at vække opmærksomhed, støder de folk væk og dermed har vi tabt publikummerne (eller en del af dem, nogen vil sige en uundgåelig trade off, når man vil vække opmærksomhed).
Jeg ved det virkelig ikke, jeg tror at det er et lidt for smart forsøg på opmærksomhedsvækkelse, som bevirker at man lokker publikum ind på falske forudsætninger. Om Eckersbergs verdener er mere eller mindre miniverdener end andre af datidens kunstnere? Er eventyr også “løgn”? Er det løgnen mere end den kunstneriske sandhed, historien, som er interessant?
Donald
Monday, November 2, 2015 at 12:57 GMT+0000