Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Gubben Noah

Jeg kommer forbi hver dag.

Båden lå her da jeg for 30 år for første gang så efter hus i Vejby

Båden lå her da jeg for 30 år for første gang så efter hus i Vejby

Det var tegn på forår og sommer, når båden blev hejset op af en stor kran på en påhængsvogn til lystsejlere, jeg skønner den er 30 fod, og det skal være en stor trailer, og det tager tid – men det er vel blevet rutine for ejer og transportfirma.

“Bliver det ved?” tænker jeg, “alle mine andre naboer og genboer fra dengang er væk. Undtagen ham her. Bliver det ved?”

Skrivefelt …

Som barn er dagen, ugen, året, en evighed; og nogle af os tænkte “gid skolen snart holder op” og da jeg gik hjem efter den sidste tur med studentervognen tænkte jeg “og hvad så nu?” (og min tegnebog var væk incl indhold 100 kr. hvilket var en formue dengang.)

Jeg ville ønske at jeg havde haft flere og bedre sparringspartnere til at finde ud af hvordan man får noget ud af resten af sit liv. Men på den anden side, når jeg tænker på hvordan jeg har klaret mig, – at jeg bor smukt og har til dagen og vejen (selv om jeg ikke kan finde ud af at lægge nyt gulv og den slags efterhånden ret så ønskelige ting) – så kan jeg godt se at det er OK og at jeg skal prøve at få gode oplevelser de sidste år, om det så er 2 eller 25.

En bemærkning om sproget og blogg-skriveri:
Tanker, erkendelse, stemning, som forsøges omsat til ord her, er vanskelige at ordificere (ordinere? ordne? ordforråde?) bloggen er et forsøgslaboratorium.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, October 29, 2015 at 10:26 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “Kun 3½ måned” skriver du. Jeg synes, det er uendeligt længe, og at det er helt urimeligt, så meget vi skal gå igennem først.

    Stegemüller

    Friday, October 30, 2015 at 11:54 GMT+0000

    • Jeg prøver jo bare at se det positive i den kommende, overskuelige tid. Vi har alle muligheder for at gøre det til en hyggelig tid (men pas på den kunstige julestemning). Jeg ville, hvis jeg var dig, fordybe mig i menighedsarbejde, en julesang-aften, en filosofisk holdning til jule-evangeliet og den slags – netop juleevangeliet er en rigtig positiv historie i hele vores kulturhistorie, fra vikingernes lysfest til kristendommens livsbekræftende budskab: “Vi skal nok klare os om så det er en stald, vi må overnatte i”. Måske skal man ligefrem prøve at nyde hver éneste dag som om man var nyfødt og så det hele for første gang.

      Med hensyn til angst og frygt for døden må man netop nu prøve at få perspektiv på livet. Hvis man er bange for at dø må det jo være fordi man holder meget af livet.

      Og så til den allervanskeligste: Hvis man er træt af livet, så er lyspunkterne at glæde sig over venner og naboer og sørge for at man selv ser lidt præsentabel ud (der kan altid gøres noget). Gå til de møder, hvor du ved at man er velkommen (om er det AA eller biblioteksmøder, afsted!) Jeg har sammen med min ex ofte talt om, at de unge mennesker, som bliver posemænd og posedamer har en tro på at det hjælper at bedøve sig. “Jeg ved det hjælper”. Men det hjælper mere at tage rent tøj på. Glemselen giver ikke lykkelige stunder. Hvis du ikke kan mærke lykken og har svært ved at styre tankerne må du uafladeligt spørge “hvorfor – hvorfra kommer det?” og det tror jeg du er godt igang med, ellers må du sige til.

      Donald

      Friday, October 30, 2015 at 12:10 GMT+0000

  2. Ja kære Donald “Carpe Diem”

    Marianne Bentzen

    Saturday, October 31, 2015 at 11:57 GMT+0000

  3. Du minder fint om at hver dag er den første dag i resten af vores liv, der forhåbentlig slutter på passende vis på et passende tidspunkt. Uden for meget bøvl.

    Jørgen

    Saturday, October 31, 2015 at 20:09 GMT+0000

    • Ja – Det er en af de sikre ting i livet, det slutter. Det er måske derfor at astronomi og partikelfysik er så morsomt, det giver et helt andet perspektiv på tid og rum – og dermed på eksistens, ånd og materie, psyke og biologi.

      Donald

      Sunday, November 1, 2015 at 2:32 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: